Skip to Content

Information om bruttolønsordninger

Bruttolønsordningen giver dig muligheden for at indgå en aftale med din arbejdsgiver om finansiering af din efteruddannelse på Københavns Gestalt Institut. KGI er dog ikke ansvarlig for om din arbejdsgiver vil tilbyde dig denne mulighed.
Fordelen ved bruttolønsordningen er, at de er udgiftsneutrale for din arbejdsgiver, fordi værdien af det gode, f.eks. efteruddannelse, som firmaet betaler, bliver modsvaret af en nedgang i din bruttoløn (dvs. lønnen før skat) For dig som medarbejder betyder dette at du kommer til at betale mindre i skat. På denne måde kan en del af din efteruddannelse finansieres.

Der er forskellige krav, der skal være opfyldt, før at efteruddannelse kan indgå i en bruttolønsordning:

  • Aftalen om lønnedgang skal være reel. Der kan være tale om løntilbageholdenhed, altså at man ved førstkommende lønforhandling undlader at kræve og få den ventelige lønstigning mod i stedet at få betalt f.eks. en efteruddannelse.
  • Arbejdsgiveren skal bære en økonomisk risiko ved ordningen. Den bruttolønsnedgang, der aftales, gælder for en periode og mindst i et år.
  • Arbejdsgiveren skal være køber af godet og stille det pågældende gode til rådighed for medarbejderen. Det vil sige at købes der fagbøger, er de ejet af arbejdsgiveren, men stillet til rådighed for medarbejderen. Aftaler om f.eks. efteruddannelse skal indgås og betales af arbejdsgiveren direkte, ikke ved at lønmodtageren får refunderet regninger løbende.
  • Der skal være tale om en frivillig aftale. Man kan altså ikke pålægge medarbejdere at få en del af deres bruttoløn udbetalt som forskellige goder.
  • Medarbejderen skal have mulighed for at udtræde af ordningen. Aftaler om bruttolønsordninger skal derfor indgås for en periode ad gangen, f.eks. et halvt eller et helt år, hvorefter medarbejderen kan vælge at takke nej og komme tilbage til sin oprindelige bruttoløn.

Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte Merete Andersen ma@kgicph.com eller tlf. 2989 0707

Ønsker du mere information om dette kan du kigge her på Skats hjemmeside.

 
Ansøg om optagelse på terapeut uddannelsen

Ansøg om optagelse på terapeut uddannelsen

Bemærk! Alle felter skal udfyldes.

  • This field is for validation purposes and should be left unchanged.