• Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Overvejelser omkring valg af psykoterapeut uddannelse

Måske er du midt i overvejelserne omkring at vælge, hvor du gerne vil tage din uddannelse som psykoterapeut, du har læst en masse på internettet og har måske besøgt nogle af de uddannelsessteder du fandt mest interessant og nu står du overfor at skulle træffe dit valg. Vi vil i den forbindelse gerne give dig et par råd med på vejen.

Hvad skal du se efter når du vælger psykoterapeut uddannelse?

1. Hvordan er omgivelserne, lokaliteterne, personerne m.m. – Tjek stedet rigtig godt ud og mærk efter om det du hører, ser og fornemmer passer til dig og dine kvalitetskrav.

2. Hvordan er fagligheden? Tjek lærerstaben og kig på lærernes baggrund. Hvor mange års erfaring har de og er de specialister på deres undervisningsområde. Har de evt. skrevet bøger?

3. Læs studie- og læseplaner grundigt og søg yderligere information hvis du behøver det.

4. Er der både internat og eksternat undervisning. Internat undervisning sikrer dybden i uddannelsen og er særdeles vigtig for at du kan få arbejdet rigtig godt i dybden med dig selv. På eksternat moduler kan man med fordel lave undervisning af forelæsningskarakter.

5. Er instituttet evalueret? Siden 2009 kræves det at det psykoterapeutiske institut er evalueret og har bestået evalueringskravene for at du senere kan blive optaget i psykoterapeutforeningen. KGI blev evalueret som et af de første institutter i landet.

6. Lyt til din mavefornemmelse. Alle vigtige beslutninger tages bedst når vi har lyttet til os selv og stemt af med maven også.

Håber at rådene kan være en hjælp til din store og vigtige beslutning.

Mange sommerhilsner

Jesper Peter Rasmussen

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu, du kan være den første.

Opret kommentar

  • (will not be published)