• Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Coaching, Psykoterapi

Som coach, psykoterapeut eller organisationskonsulent, er empati naturligvis vigtigt.

Når folk føler de får medfølelse og forståelse, er de langt mere tilbøjelige til at foretage de ændringer i deres liv, der hidtil har føltes alt for skræmmende.

Men kan empati ændre vores oplevelse af smerte? Har empati nogen indflydelse på, hvordan hjernen reagerer på smerte?

Forskere ved Michigan State University ønskede at finde ud af, om empati kunne påvirke, patienternes reaktioner på smerte.
Issidoros Sarinopoulos, ph.d. og hans kolleger delte deltagerne op i to grupper.
Én gruppe fik patient-centrerede interviews (PCI), en stil, der involverer åbne spørgsmål og fremmer en fritflydende samtale i forhold til at løse patientens bekymringer.
Den anden gruppe, der tjente som kontrolgruppe, fik standardiserede klinikercentrerede interviews (CCI), der udelukkende fokuserede på at indsamle medicinsk historie og andre kliniske oplysninger.
Deltagerne i begge grupper udfyldte efterfølgende spørgeskemaer med henblik på at vurdere interviewene, og PCI gruppen rapporterede en højere tilfredshed med deres læge og behandlingen i sin helhed.
Dernæst fik patienterne alle en funktionel magnetisk resonans (fMRI) scanning.
Under scanningen anvendte forskerne mildt smertefuld stimulation på deres venstre hånd, samtidig med at de viste fotografier af enten deres egen læge eller en ukendt læge.
Resultaterne var ret fascinerende.
PCI gruppen viste et signifikant fald i aktivitet som reaktion på smerte, mens de kiggede på et billede af deres egen læge versus den ukendte læge.
Derudover rapporterede PCI gruppen færre følelsesmæssige smerter, da de viste billeder af den velkendte læge.
Til sammenligning viste CCI gruppen (kontrol) ingen signifikant forskel mellem at se deres interviewe læge versus billedet af en ukendt læge. På denne måde er der altså en sammenhæng mellem empati og smerte.

Hvis du vil vide mere, blev den fulde undersøgelse offentliggjort online i november 2012 i tidsskriftet Patient Education and Counseling.
Denne undersøgelse viser, hvordan selv de mest afslappede relationer og interaktioner kan påvirke vores hjerne, herunder vores egen oplevelse af smerte.

Du kan købe hele undersøgelsen her 
Kilde: NICABM


In my latest thinking and writing, I am addressing the multiple confusions, fears, anticipations of global catastrophe, that thinking people experience, as they face a future which promises big changes, and maybe terrible ones – if the fears and predictions of climate scientists, and of biologists concerned with mass extinctions of plants and animals are to be believed; and I see no reason not to believe them.

This complex and worrisome perspective on the future is matched by a complete lack of leadership from the political class, who seem more and more to be beholden to the super-rich elites and affluent corporations.

My purpose and plan is to suggest that whatever happens, there is a need for a fundamental revision in the ways in which human beings conduct their lives and organise their world. As Paul Goodman – one of gestalt therapy’s founders and its principal theorist – suggested, we need new ideas, different priorities, and clearer thinking about our taken-for-granted assumptions. After all, what is it, in our society, global culture, and contemporary zeitgeist, that means that news media, a few weeks ago, led with the Duchess of Cambridge’s exposed breasts rather than with the rapidity of the melting Greenland ice?

Gestalt therapy suggests a change of priorities – not least to question the present values and ‘American model’ of international development and globalised ‘betterment’ (more Hollywood?). What is needed is an educational approach that fosters peaceful collaboration instead of militarism; communal participation instead of a privatised pursuit of individual advantage; and ecological responsibility instead of mindless destruction of the biosphere.

I am suggesting that gestalt – in a way that is extraordinary, as a minority pursuit and often invisible – has identified qualities and priorities which truly promote human satisfaction – and which counter areas of profound dissatisfaction present all around us in the lives of families, in ‘developed’ society, and in our clients.

These, I suggest, are basic requirements for a saner world, where gestalt therapy and practice can lead the way.

  1. Responding to the situation. Promoting greater ‘agency,’ sharing leadership, identifying our interests and personal strengths, supporting the ‘right to speak’and the legitimacy of subjective judgement – instead of paralysis, getting bewildered, remaining silent, and reducing self-hood through submitting too much to the ideology of techno-rationality.
  2. Interrelating. Supporting collaboration, profound meeting, defusing conflicts before they get out of hand, and creating ‘trust-full’ environments in which people feel safe enough to ‘be themselves’– instead of destructive conflict, social isolation, polarising around differences, stereotyping, and perpetuating the shame culture.
  3. Embodying. Releasing human enjoyment in life through song, dance, movement, physical play, and a general delight in the erotic and sensual, through honouring the body’s truth, and our continuity with nature – instead of desensitizing, inhibiting movement, obsessing about  health or physical appearance, and getting locked into head work to the exclusion of feelings.
  4. Experimenting. Acknowledging the possibilities of ‘here and now’ improvisation and of innovating backed up by strong supports, encouraging creative artistry, and waking up to habitual and addictive patterns – instead of maintaining traditions and habits uncritically, jumping into novel changes without preparation, or staying in ‘automatic’ modes that are de-vitalising.
  5. Self-Recognising. Providing opportunities for self-inquiry, stillness, ‘knowing one’s truth,’ and existential or spiritual reflection / mindful awareness – instead of getting ‘saturated,’ overstimulated, or swept along by pressures to conform to others’ expectations, or losing sight of one’s values and unique path of learning and growing.

These are principles, once grasped, which transform our practice, and help us to be active ‘citizen-practitioners.

Yours sincerely,
Malcolm Parlett

You can meet Malcolm Parlett at a workshop in Copenhagen the 17th and 18th of November – read more and sign up here.


  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Er det, hvad du spiser … eller hvad spiser du?

Nyere forskning viser, at manglende støtte fra familien efter psykiske traumer i barndommen kan bidrage til livslange spiseforstyrrelser. Fysisk fejlernæring kan altså afspejle en mangel på følelsesmæssig næring i en traumatisk barndom.

Jérica Berge, ph.d. og kolleger fra University of Minnesota har netop offentliggjort en artikel i maj måned i Journal of Clinical Nursing der viser, at alt for lidt støtte i perioder med misbrug, familiemedlemmers død eller hospitalsindlæggelser kan udløse kraftige spiseforstyrrelser.

Men det er ikke altid de mest oplagte traumer, som fører til alvorlige spiseforstyrrelser som bulimi og anoreksi. Selv skole, hjem og job overgange kan vise sig at være ødelæggende for en persons selvværd, hvilket altså kan resultere i spiseforstyrrelser.

Dr. Berge undersøgte 26 kvinder og en mand i behandling på et ambulatorium med speciale i spiseforstyrrelser med henblik på at finde ud af, om der var sammenhænge mellem familieliv og udvikling af spiseforstyrrelser.

Disse patienter led af anoreksi, bulimi og andre spiseforstyrrelser, og alle delte det fælles tema at de havde været udsat for traumatiske oplevelser i barndommen.

Undersøgelsen er ikke randomiseret, så man skal være forsigtig med de endelige konklusioner, men du kan læse hele artiklen i maj 2012 udgaven af Journal of Clinical Nursing.

 

Kilde: nicabm


  • Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Den drøm er der 11 nyuddannede psykoterapeuter fra Københavns Gestalt Institut som netop har fået opfyldt.

De 11 gestaltterapeuter er:

Charlotte Gormsen

Michael Birkebæk

Laila Høyer Mortensen

Thomas Tuborgh

Dorthe Iversen

Charlotte Jönsson

Marianne Hinge

Lars Eckberg

Kasper Sørensen

Susanna Törnemann

Doria Breuning

De har alle gennemført den 4 årige uddannelse til psykoterapeut og har bestået eksamen.

Derfor valgte de en uddannelse hos KGI:

KGI er ikke det ældste institut hvor du kan få en psykoterapeut uddannelse. Vi er faktisk et af de yngste. Det betyder dog ikke at vores lærerkræfter er utrænede. Tværtimod har vi nogle af de mest erfarne og bedst kvalificerede kræfter i branchen. Kombinationen af ungt og erfarent sikrer dig et solidt fagligt fundament og giver dig samtidig mulighed for at blive en del af et visionært og energisk institut der er på forkant med den allernyeste forskning indenfor området. Vi sikrer dig kontinuitet i undervisningen ved  at have en fast pædagogisk leder på hvert enkelt hold. Og selvom vi har sammensat vores lærerkræfter ud fra et princip om mangfoldighed og diversitet, har vi på KGI et overordnet mål: At give dig den bedste psykoterapeut uddannelse.

Vil du vide, hvordan du får opfyldt din drøm, kan du læse mere om psykoterapeut uddannelsen her.

Mange hilsner
En stolt pædagogisk leder
Marianne Horst

 


  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Selv om de fleste af os sikkert har hørt dette ordsprog før, viser en nylig undersøgelse om traumatiske livserfaringer, hvor sandt dette ordsprog virkelig er.

En artikel offentliggjort i det nyeste Directions i Psychological Science, hvor Mark D. Seery, ph.d. og hans kolleger fra University of Buffalo, dykkede ned i traumers indvirkning på enkeltpersoner, og hvorvidt det rent faktisk gør dem psykisk stærkere og mere modstandsdygtig.

Traumatiske begivenheder som store naturkatastrofer, seksuelt misbrug, eller pårørendes død påvirker tydeligvis mennesker, men undersøgelsen viser samtidig, at for lidt modstand i livet kan være lige så skadelig som for meget.

Dr. Seery og hans kolleger fandt, at mennesker, som oplevede flere traumatiske begivenheder i deres liv havde høje niveauer af nød, funktionsnedsættelse, og PTS (posttraumatisk stress) symptomer.

Men de fandt også, at mennesker, der oplever meget lidt modstand og traumatiske livsbegivenheder havde lignende niveauer af nød, funktionsnedsættelser, og PTS symptomer.

Deres resultater viser at livets “sweet spot” opnås, når du har haft en vis modgang i livet, uden for meget modgang, hvilket resulterer i den højeste tilfredshed med livet og den laveste nød.

Det er vigtigt at opleve noget modgang i livet for senere at lære at klare de op-og nedture.

Hvis vi ønsker, at vores medmennesker skal opnå denne balance, er vi nødt til at lære, hvordan man kan øge modstandsdygtigheden. Selv hvis nogen allerede har oplevet flere traumer, end de kan håndtere, er der stadig en chance for at opbygge modstandskraft og vende tilbage til en mere afbalanceret tilstand.

Læs selv hele artiklen her

 


Overvejer du at supplere din psykoterapeutuddannelse med en efteruddannelse, så har vi 3 spændende tilbud til dig.

G3STALT – Kort om denne uddannelse: G3STALT er en efteruddannelse i Gestalt version 3.0, som er Københavns Gestalt Instituts seneste visioner og arbejdsformer indenfor gestaltterapi. Visionsarbejdet tager udgangspunkt i at arbejde helhedsorienteret med de klientproblematikker vi møder i Danmark anno 2012, hvad enten vi arbejder med stress, depression, traumer, angst eller ubalancer mellem arbejdsliv og privatliv eller andre indre/ydre uoverensstemmelser. Læs mere om Gestalt efteruddannelse her.

Coach – Kort om denne uddannelse: Uddannelsen henvender sig til dig, som ønsker at udvikle dine kompetencer i arbejdet med andre mennesker, indenfor coaching, rådgivning og supervision samt ønsker at udvikle dig personligt. Målet er at du får en kvalificeret uddannelse, hvor der er fokus på at etablere et stærkt teoretiske fundament, praktiske færdigheder og personlig udvikling. Læs mere om Coach uddannelsen her.

Gruppecoach – kort om denne uddannelse: Uddannelsen henvender sig primært til uddannede psykoterapeuter, som gerne vil tilegne sig kompetencer og træning indenfor gruppeprocesser og gruppedynamik og arbejdet med grupper. Læs mere om Gruppecoach uddannelsen her.

Du er naturligvis meget velkommen til at ringe til os hvis du har spørgsmål til ovenstående og vi aftaler også gerne et møde med dig, hvor vi kan fortælle mere om uddannelserne.

Mange hilsner

Søren Bruun


  • Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Her er nogle eksempler på hvilken betydning det indre parforhold kan have:

Et eksempel: En kvinde drømmer at en mand er på vej ind gennem hendes soveværelsesvindue. Hun vågner op med stor skræk. I sin undersøgelse af denne drøm opdager kvinden, at manden i drømmen er en side af hende selv og at hun er bange for ham. Hun opdager også at den angst er projiceret ud i den ydre verden og har ført til angst for mænd generelt. Og at hun i sit liv beskytter sig mod disse mænd.

Et andet eksempel: En mand drømmer om en kvinde der ligger voldsomt kvæstet på et operationsbord og tilsyneladende er ved at dø. Manden vågner op fuld af voldsom omsorg for kvinden. Manden opdager at kvinden i drømmen er en side af ham selv og at hans omsorg er projiceret ud på kvinder i den ydre verden generelt. Og han opdager at han generelt er optaget af at passe på kvinder eller undgår dem, fordi de er så skrøbelige. Samtidig bliver han klar over, at han i mange år har stålsat sig for ikke at drukne i sin omsorg for kvinder.

Det kan være en stor fordel at det modsatkønnede i os er nogenlunde tydeligt og sundt og rask og at relationen mellem de to køn på det indre plan er nogenlunde OK.

Derved er vores muligheder for at kunne skabe en velfungerende relation til det andet køn i den ydre verden en hel del bedre.

Heldigvis har vi drømme, symboler og billeder fra det ubevidste, som bla fortæller om det modsatkønnede i os.

Derved får vi informationer, upåvirket af censur og ønsketænkning om: hvem er jeg, hvordan er karakteren af de indre delpersonligheder og relationen mellem dem?

Opdager vi fx at visse delpersonligheder er skadede eller relationen mellem dem er mangelfuld, véd vi at opmærksomhed på dem ofte vil ændre dem. Det véd vi fra gestaltterapiens paradoksale ændringsteori, Jung og fra selvpsykologien.

Sigtet med workshop’en er således: At opdage hvem jeg er og hvordan jeg er på det indre plan med hensyn til de to køn.

Håber at se dig til workshoppen – tilmeld dig her

Mange hilsner
Jørgen Groth


Kender du den situation, hvor noget går dig på og du så siger “Det er også de andres skyld”.

Eller har du kollegaer som går og brokker sig i krogene og afleverer deres utilfredshed alle mulige steder – måske også til dig.

Eller lederen som er konfliktsky og for enhver pris undgår konflikter i afdelingen, hvilket skaber utryghed og uvished.

Eller når der bliver sendt små spydigheder afsted derhjemme over middagsbordet, som skaber en dårlig stemning!

Fælles for disse eksempler er, at afsenderen ikke tager ansvar for det, som det egentlig handler og lægger ansvaret fra sig i form af skyld, brok, konfliktskyhed eller spydigheder, og mister muligheden for at gøre noget ved det, fordi det nu er gjort til de andres!

Vejen ud af disse eksempler, er at vi hver især tager ansvar for det som er vores. Her hos Københavns Gestalt Institut kalder vi det for personligt lederskab. Og lad os lige slå fast: At påtage sig personligt lederskab er ikke et begreb der er forbeholdt ledere. Det gælder for os alle, hvad enten vi er på arbejdet, i familien eller med venner. På det eksistentielle niveau er vi alle er ansvarlige for vores handlinger og vores valg. Det gælder i forhold til os selv, men også i forhold til vores familie, venner og øvrige omgivelser.

Når vi påtager os personligt lederskab, tager vi ansvar for vores eget liv og lever i overensstemmelse med vores værdier og drømme. Det gør at vi  ved at øge opmærksomheden på på de valg vi tager og de valg vi ikke tager.

Alt for mange mennesker lever et liv uden for alvor at tage ansvar for deres valg og fravalg i livet. Det medfører fremmedgørelse, dvs. at man lukker ned for sine kropssansninger og følelser, så alle beslutninger træffes med hovedet. Det bliver svært at fastholde interessen for andre mennesker og evnen til empatisk lytning og forståelse af andre forringes.

Når du tager dit ansvar for dit eget liv og dine valg og fravalg alvorligt, kan du opnå et liv med kvalitet og livsglæde. Personligt lederskab handler også om at påtage sig ansvar for egne handlinger, mønstre og egen andel af konflikter – og ikke at projicere dem over i andre mennesker eller på anden måde fralægge sig ansvaret. Mange problemer ender som fastlåste konflikter, fordi vi har mere fokus på den andens parts del eller ansvar for problemet. Det er en behændig måde at undgå at kigge på sin egen del i konflikten og som indirekte gør den anden part forkert eller forsøger at lave den anden part om på.

Er du nysgerrig på at vide mere om det personlige lederskab, så kan du med fordel deltage på et af vores gratis introduktionskurser eller tage et kursus i personligt lederskab. Og vil du vide mere kan du se på vores hjemmeside www.kgicph.dk eller ringe til os på 29 89 07 07.

Med venlig hilsen

 

Søren Bruun – daglig leder KGI


  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Coaching, Psykoterapi

Stress

Stress opstår når der er uoverensstemmelse mellem omgivelsernes påvirkning og vores egen indre tilstand og behov i den kontekst vi befinder os i. Mange mennesker lever en hverdag hvor den arbejdsmæssige påvirkning er massiv, samtidig med at familie- og fritidslivet skal passes og stimuleres. Dette gør at den indre tilstand eller vores indre barometer går på nul punktet når der ikke er overensstemmelse. I stedet for at mærke efter og handle efter vores reelle behov, eksempelvis at skære lidt ned for karriereblusset en periode mens børnene er små, eller ved at omfordele opgaver og ansvar i hjemmet, knokler mange mennesker på for at løse udfordringerne og mister derved kontakten til behovene og den indre tilstand. Det der ofte styrer os er bagvedliggende gamle påvirkninger fra vores omgivelser (ofte forældre) om at vi skal være dygtige, præstere og i det hele taget være succesfulde i vores liv.

Dette er den typiske eksistentielle indfaldsvinkel som mange psykoterapeuter og coaches med god grund griber fat i for at hjælpe den stressramte ud af sin stressproblematik. Men der er mange andre vigtige faktorer, som det er vigtigt at psykoterapeuten, coachen og den stressramte er opmærksom på hvis vi skal have succes med vores behandling og standse den negative stressspiral.

Helt grundlæggende er det vigtigt at klientens organisme stabiliseres inden at man eksempelvis går ind i et dybere psykoterapeutisk forløb, hvor man forsøger at finde årsagerne (introjekterne) bag stressen. Sund kost er vigtig, dels fordi stress tærer på kroppens ressourcer, så vores vitamin og mineralbalance nedsættes, dels fordi vores binyrer kommer på overarbejde i særdeleshed, hvilket bl.a. svækker vores immunforsvarer og nedsætter vores fordøjelsesevne. Sund og varieret kost, kombineret med kost tilskud er vigtigt for at stabilisere vores kropslige fundament.

Motion er vigtigt for dels at sætte gang i kroppens balance, og dels for at komme af med noget af vores stress energi. Motion har ydermere den fordel at kroppen særligt ved højintensitetstræning bl.a. udskiller endorfin, hvilket giver lykkefølelse og lindrer de ofte afledte bivirkninger af stress som bl.a. anspændthed og nedtrykthed og i værste tilfælde depression. Motion giver derudover den naturlige træthed, der kan gøre nattesøvnen bedre og mere stabil.

Ro og hvile er naturligvis meget vigtigt  for den stressramte, men det er ikke muligt at skabe ro og hvile uden nærvær. Nærværstræning hjælper den stressramte til at blive mere til stede i nuet, beherske sit åndedræt og mærke sig selv og sine kropsimpulser og følelser bedre. Dette er forudsætningen for at mærke egne behov og dermed kvalificere beslutninger og valg i hverdagen så de i højere grad bliver overensstemmende og skaber indre balance.

Hør mere om vores holistiske stressprogram og kom til foredragsaften den 6. december 2011 og deltag i vores workshop den 21. og 22. januar 2012. Læs mere om foredraget her og workshoppen her.

 

Jesper Peter Rasmussen

Institutleder, MSC. Gestalt In Organisations, MP.

 


  • Af folmer blume leide
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet, Psykoterapi

Dig, Mig og Os?


Vi møder i disse uger beskrivelser af uhyrlige terrorhandlinger i Norge. Vi læser om dem i pressen, og vi ser reportager om den uhyggelige vold på tv. En mand, Breivik, skyder med koldt blod den ene efter den anden ude på en norsk ø. Helt sagesløse menneskers livsbane er pludselig brutalt afsluttet.

Knapt har de rystende øjenvidneskildringer og vreden og sorgen over de urimelige tab hos de efterladte forladt tv skærmene, førend vi konfronteres med nye rystende voldshandlinger i London og andre engelske storbyer. Meningsløse ødelæggelser fremkaldt af mennesker i en social, økonomisk og til tider etnisk marginalisering, hvis omfang og dybde vi næppe herhjemme gør os forestillinger om, ses i gadebillederne og på tv.

For nylig blev en seværdig og yderst troværdig kunstnerisk beskrivelse af de sociale misforhold i England med påfaldende aktualitet vist på tv i filmen: ”Harry Brown” med Michael Caine i hovedrollen.

Fra mit ståsted rejser begivenhederne vigtige spørgsmål.

Hvordan kommer de os ved? Hvad gør de ved os? Hvordan forholder vi os? Hvordan bruger vi dem bedst på det personlige plan og på det psykoterapeutiske?

Hvad siger psykoterapeuten, når klienten kommer og er meget berørt og måske handlingslammet af så megen brutal uvidenhed? Eller hvad siger superviser, når terapeuten kommer med en magtesløshed over begivenheder, der ikke er til at ryste af?

Skræksenariet er en terapeut/supervisor, der med sin akademiske træning i ryggen, ikke rigtig bryder sig om den slags optagethed af ”ydre” tilstande hos sine klienter.

Spørgsmålet: Hvordan rammer det ind i din opvæksthistorie, ligger nær. Det ydre drama skal forankres i et familiært drama, så der kan arbejdes med følelser ”inde i” individet og i den kendte sammenhæng familien.

Der er heldigvis andre scenarier.

Det kan tænkes, at terapeuten/superviser har udvidet ovenstående tænkning og møder klienten med en bred ”emotionel økologi,” som tager den større sammenhæng i verden med ind i samtalerummet.

Det kan tænkes, at han/hun er åben for, at en heling af klientens sår også inkluderer de sår, som det påfører klienten at tilhøre og være vidne til, hvad der sker rundt om i den globale menneskelige familie.

Det kan tænkes, at han/hun antager, at den følelsesmæssige energi ikke er mere ”indeni” end ”udenfor” os.

Det kan tænkes, at han/hun ved, at den flyder gennem os og overføres mellem os alle.

Og endelig kan det også tænkes, at han/hun ved, at vi alle er forbundet i sociale systemer, der omfatter familie, parforhold, arbejdssted, vennekredse, samfundslag, nationer, verden.

Vores almindeligvis meget smukke og ofte poetiske verden er et sted, der også rummer Norge og Londonbegivenhederne. Hvad var det Abraham Maslow fra den amerikanske humanistiske psykologi sagde, som er aktuelt i denne sammenhæng?

”Without the transcendent and the transpersonal, we get sick, violent, and nihilistic, or else hopeless and apathetic.”

Så jeg ser begivenhederne i Norge og London, som en aktualisering af en række spørgsmål til vore egne delpersonligheder:

Hvordan ser Breivik (bøddelen) i os ud? Hvilken plads har han i os, og hvilke udtryk giver vi ham? Hvordan ser den sårede eller nedskudte (offerdelen) i os ud? Hvilken plads og hvilke udtryk giver vi den? Hvordan ser vores egen lidelse i transpersonel og global perspektivering ud?

Livet er af ukendt længde, og vores verden kan i et split sekund forandre sig.

Hvordan kan vi i stedet for at blive overvældede og handlingslammede af begivenhederne bruge dem konstruktivt?

Mit svar er ved en øget awareness på vore grundlæggende værdier. Hvilke værdier styrer vore liv og hvordan bruger vi vores energi? Gør vi det, vi inderst inde brænder for og helst vil?

Folmer Blume Leide

11. august 2011.

www.leide.dk