• Af Anna Bentzen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Hvad er du sulten efter?

Mindful Spisning
Mad er nydelse, samvær og sanselighed. Det er også ensomhed, fornægtelse, selvhad.
Som sidste blogindlæg så rammende beskriver, er der mange af os, der spiser uden at være mentalt til stede imens. Uden nærvær mens du spiser, kan du ikke mærke sult og mæthed, og det kan give problemer med under- eller overvægt, fordi du ikke får spist, når du er sulten eller ikke stopper, når du er mæt.

Mindful spisning handler om at opnå balance i den måde du spiser på, ved hjælp af bevidst nærvær.

Den vigtigste mekanisme i mindful spisning er som følger : Er man sulten og opmærksom, når man starter på at spise, sanser og nyder man maden fuldt ud. Maden smager dejligt. Efter et stykke tid holder nydelsen op, det sker fordi kroppen ikke har brug for mere mad. Her giver det mening at stoppe med at spise, med mindre man da spiser på andet end sin fysiske sult. Mad kan jo som bekendt bruges til mange ting: til at skabe tryghed, kontrol, til at aflede angst og kedsomhed. Det virker på den korte bane, men skaber ubalance på længere sigt.

Adfærd der blokerer awareness, når du spiser:

  • At spise hurtigt,
  • At spise mens du står op,
  • At tale mens du spiser,
  • At se fjernsyn eller tale i mobil.

Der er udviklet nogle fine værkstøjer i mindful spisning f.eks spisedagbog og sultbarometer. Med dem kan man undersøge sin måde at spise på og skærpe sin opmærksomhed på kroppens signaler om sult og mæthed.

Mindful spisning er en spændende del af mindfulness og der er meget mere viden at hente til selvudvikling eller til klientarbejde. Besøg The Center for Mindful Eating, eller læs den danske bog Mindful spisning af ernæringsekspert Per Brændgaard og psykolog Uffe Damborg.

af Anna Bentzen
Eksam. gestaltterapeut, KGI, MPF
www.annabentzen.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu, du kan være den første.

Opret kommentar

  • (will not be published)