• Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Gruppers udvikling og dynamik, ressource arbejde og modstand

Jesper Peter Rasmussen, som er underviser på KGI’s Masterclass for psykologer og psykoterapeuter, kommer med denne introduktion til sin del af undervisningen:

Hvorfor lave et tema om grupper?

Det korte svar er at grupper påvirker os personligt, privat og professionelt hver dag, igennem hele livet. Gruppen er i mange sammenhænge vores fundament hvorpå tryghed og tillid skabes og identiteten udvikler sig og mange af de grupper vi dagligt indgår i er helt afgørende for hvordan vi udvikler os personligt, privat og professionelt. Sæt dig et øjeblik og mærk efter i forhold til hvordan det er med tilliden og trygheden i den gruppe som du er en del af i dette sekund du læser artiklen, og mærk hvordan den influerer på din egen tryghed og din egen personlige og faglige udvikling. Tankevækkende eller ???

Ressourcearbejde – hvad det vil det sige?

I ressourcearbejdet med os selv og vores klienter har vi fokus på de menneskelige ressourcer, herunder opdagelse og udvikling af de muligheder og styrker, som ethvert menneske rummer.

Ressourcearbejde bruges i højere grad som fundament indenfor terapi, coaching og pædagogik. Forskning viser at der ligger et stort potentiale for forandringer, både for det enkelte menneske, grupper/teams og for samfundet som helhed, når vi er ressourceorienterede.

Hvad vil det sige at se modstand som en ressource?

Enhver form for modstand er en ressource, som kan inviteres ind i kontakten og dette perspektiv vil afgørende ændre vores måde hvorpå vi kigger på og arbejder med modstand.

Modstand er altså som udgangspunkt en ressource, der har det formål at beskytte os mod uønsket kontakt, indre og ydre pres og sanseindtryk. Modstand bliver først problematisk, når den ikke bliver mødt af os selv eller vores omgivelser.

Læs mere hér

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu, du kan være den første.

Opret kommentar

  • (will not be published)