Når mennesker lærer at balancere og udvikle deres intelligenser, udvides deres kapacitet hvilket giver de bedste forudsætninger for god, inspirerende og bæredygtig selvledelse. Vi skal have gode relationelle og sociale kompetencer, for at håndtere kollegaer, familie og samarbejds- familieproblematikker. Når vi har balanceret vores intelligenser har vi et godt grundlag for empati, evnen til at sætte sig i andres sted, og forstå hvad andre forsøger at kommunikere til os. Vi håndterer modstand og forandringsprocesser på en kontaktfuld måde – en evne der kræver indsigt og balance. Hvis vi bruger hele vores fokus og energi på vores mentale intelligens, er risikoen at  vi bliver dårligere til at mærke os selv og have empati for andre, da dette understøttes af blandt en balanceret emotionel og fysisk intelligens. Har vi for meget fokus på etik og moral, risikerer vi at begrænse os selv og andre, vores egen og andres handlekraft, kreativitet, udfoldelses- og udviklingsrum. For meget fokus på MQ giver ofte rigide familiestrukturer, hvor forældre kontrollerer og umyndiggører hinanden og deres børn.

 

Manglende fokus på MQ (utydelig):

  • Manglende evne til kontakt med egne værdier, behov og holdninger
  • Manglende personlig integritet
  • Manglende ærlighed, for mange hvide løgne
  • Manglende evne til at vælge og træffe ansvarlige beslutninger
  • Stress, depression og pres

 

Men det er faktisk også skidt, hvis du har for meget fokus på MQ. Med et for kraftigt fokus på moral og etik vil vi ofte opfattes som værende rigide og kontrollerende. Vi vil have en tendens til at checke, afstemme og kontrollere i en grad at det ødelægger vortes relationer. Vi bliver for ydrestyrede og nervøse for at træde ved siden af.  Vi vil ofte stå i spidsen for en ”hvad sagde jeg” kultur, når andre laver fejl eller når vores medmennesker går ud over de rigide rammer som vi har sat.

 

 

 

Kraftigt fokus på MQ (dominerende):

  • Selvretfærdighed
  • For meget moral
  • Stort fokus/fordømmelse på andres holdninger, behov og følelser
  • Risiko for at blive ydrestyret eller meget regelret
  • Rigide virksomheds- og familiestrukturer
  • Topstyring af familien ud fra rigide etiske værdisæt

 

 

Eksempler på balanceret fokus på MQ er blandt andet:

  • Mere ansvar for egne handlinger, færre undskyldninger,
  • Sympati for egne og andres holdninger
  • God personlig integritet
  • Tilgivelse af sig selv og andre
  • Respektfuld behandling af andre mennesker, også ved vanskelige beslutninger
  • God work-life balance

 

 

En balanceret MQ kræver først og fremmest at du tager stilling og har en holdning til dig selv, dine værdier og dit lederskab. Dit lederskab og integritet arbejder du konkret med ved at have et åbent mindset og ved at sørge for at skabe en god feed-back kultur omkring dig og din familie, så du jævnligt får spejlet dig selv, dine holdninger og din adfærd. Du arbejder med balancen mellem dine øvrige intelligenser, således at du kan mærke dig selv og dine grænser, og så du i høj grad kender dig selv, dine styrker og udfordringer. Du arbejder med din åbenhed overfor mennesker og forandringer, og arbejder konstruktivt med din modstand når den er begrænsende for dig og dine omgivelser. Du bestræber dig på at indgå bæredygtige win-win aftaler da du ved, at hvis der er en vinder findes der også en taber.

 

Det autentiske og troværdige lederskab fordrer at vi kender os selv og har arbejdet med vores eget personlige lederskab. Personligt lederskab har vi, når vi oplever at vi har friheden til at vælge og når vi ved at tage ansvar for vores handlinger og valg opnår indre balance og gennemslagskraft. Her bliver livet spændende og udfordrende, og her tør vi bl.a. stå ved de upopulære og nødvendige beslutninger, der også er en vigtig og væsentlig del af ethvert menneskes hverdag.

 

MQ er en af de intelligenser som KGI både arbejder med og balancerer på vores kurser i personligt lederskab. Vores arbejde tager udgangspunkt i den optimale udnyttelse og mest hensigtsmæssige balance af og mellem den mentale (IQ), emotionelle (EQ), kropslige (FQ) og den moralske intelligens (MQ), baseret på et fundament af Basic Trust (BT), i forhold til sig selv (personligt lederskab), relationer og i teams.

Du kan læse mere her: http://www.kgicph.dk/education/kurser/balanceret-intelligent-lederskab-12-dage/


  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

At lede sig selv handler om at udvikle og styrke sit eget personlige lederskab. Personligt lederskab er en vej indtil at leve i overensstemmelse med sine værdier, drømme og mål. Det handler om at blive mere tydelig på hvad vi vil, hvad vi mærker, hvad der er godt for os, hvad der ikke er godt for os og hvad vi har behov for.

Symptomer på ubalanceret eller manglende personligt lederskab kan være et eller flere af nedenstående dilemmaer:

  • Hvor meget vil jeg arbejde, og hvor meget vil min arbejdsgiver og familie have, at jeg skal arbejde?
  • Har jeg nok tid til familien?
  • Har jeg nok tid til mig selv?
  • Hvordan kan det være, at jeg ikke er mere glad? Har jeg den kvalitet i mit liv, som jeg ønsker?
  • Lever jeg i overensstemmelse med mine værdier og behov?
  • Hvad er årsagen til, at jeg er stresset eller deprimeret?
  • Hvilke valg er gode og sunde for mig, og hvilke er ikke?
  • Hvordan kan det være, at jeg altid har dårlig samvittighed?
  • Hvorfor måler jeg altid mig selv med andre?
  • Hvorfor er jeg altid så usikker?
  • Hvorfor kan jeg ikke mærke mig selv og mine behov længere?
  • Hvorfor gør jeg altid det, jeg tror at andre vil have mig til at gøre?

På et eksistentielt niveau handler det om at tage ansvar for sit eget liv og sin families liv og leve i overensstemmelse med sine værdier, behov og drømme. Det gør man ved at øge sin opmærksomhed på ansvaret for sit eget liv, sine handlinger og på de valg som vi træffer og de valg som vi undgår. Du får et bedre personligt lederskab ved at fordybe og forfine evnen til at mærke kropssansninger, -signaler og følelser, for derigennem at blive skarpere i forhold til at følge egne behov og skabe livskvalitet og glæde.

Gennem større kendskab til dig selv tydeliggøres dine væsentligste pejlemærker, og på den måde bliver det lettere for dig at navigere gennem livet. Ved at tage ansvar for det der er vigtigt for dig, er du aktivt med til at skabe det liv du ønsker dig. Ved at tage stilling og turde at træffe valg opnår du større gennemslagskraft i forhold til dig selv og andre. Det medfører højere livskvalitet og større tilfredshed i livet og en styrkelse af dit selvværd. Når vi lever vores liv i overensstemmelse med vores værdier, drømme og mål, oplever vi i højere grad af tilfredshed, ro og balance – et liv uden stress.

Så hvordan kan det så være at det er så svært med det personlige lederskab?

  • Ved ethvert valg, er der et fravalg
  • Det er ofte lettere at udskyde vanskelige beslutninger, eller helt undgå at træffe valg – på kort sigt.
  • For nogle mennesker er det lettere når andre træffer beslutninger på deres vegne.
  • Når du har løst et eksistentielt dilemma eller problem, åbnes oftest et nyt.
  • Det er for mange mennesker selvbeskyttende og trygt, ikke at kaste sig ud i de store forandringer i livet.
  • Det kræver energi, kraft, styrke og mod at stå ved sig selv og følge sine værdier og behov.

Gennem balanceret intelligent lederskab hvor alle dine intelligenser sættes i spil og balanceres, udvikles dit personlige lederskab. Du udvikler dig bedst i en balance mellem din trygge indre kerne, hvor du hviler i dig selv og restituerer, og din optimale udviklingszone hvor spændingsniveauet stiger og dine sanser skærpes. Det kan du læse mere om i min og Bjarne Busk’s bog Gestalt –vejen til øget awareness.

Læs mere om KGIs kurser og uddannelser hvor vi arbejder vi med det personlige lederskab som et af de centrale elementer.

 


  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

 

Øget opmærksomhed på vores eget og andres udviklingsrum giver os mennesker de bedste udviklingsbetingelser og reducerer stress og ubehag. De centrale begreber her er kontakt og awareness. Balancen mellem hvornår vi udfordrer os selv optimalt og hvornår vi selv eller andre presser os ud over den optimale udviklingszone er hårfin. Presser vi os selv for meget eller for længe uden tilstrækkelig restitution og hvile, opstår der ubalance, hvilket øger risikoen for stress og angstreaktioner. Optimal udvikling er således en proces, hvorigennem vi hele tiden kan fordybe og finjustere vores kontakt og awareness i en dynamisk bevægelse mellem vores indre kerne og vores optimale udviklingszone. De senere års hjerneforskning har givet os en masse ny viden om hvordan vores hjerne fungerer og hvor vores optimale udviklingszone er.

Når hjernen opfatter noget, der kan true os, hvilket er tilfældet når vi presser os selv ud over den optimale udviklingszone eller når andre udfordrer os mere end hvad godt er, aktiveres amygdala. Det er hjernens vogter, der overvåger og giver os signaler, når der er noget der udgør en fare for os. Når amygdala aktiveres går organismen i alarmberedskab og vores kreative ressource tænkning stopper, hvilket hindrer os i at træffe gode beslutninger. Folk der i længere tid presser sig selv for meget mister balancen i livet og bliver ofte ramt af stress.

 

Vidste du at hjernen flere gange om dagen har brug for minimum 15 minutters pause – væk fra skærme og telefoner?

 

Vidste du at vi performer bedst når der er et vist spændingsniveau i vores organismen, men at vi bliver stressede hvis vi bibeholder spændingsniveauet for længe?

 

Vidste du at vi nedbryder kroppen når vi træner, men at det er i den efterfølgende restitutions- og hvileperiode at kroppen genopbygges?

 

Vidste du at det samme i princippet er tilfældet for din hjerne, der ellers nedbrydes af stresshormoner?

 

At finde den rette balance og det optimale udviklingsrum er en kunst ikke mindst i arbejdet med andre mennesker, og det er et af de helt centrale begreber på alle vores uddannelser, hvad enten du vælger gestaltpractitioner, gestaltterapeut eller vores nye Masterclass for psykoterapeuter og psykologer.

Det kan du læse mere om her, eller i GESTALT –vejen til øget awareness.

 

 


  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Lars Johansen, som underviser på KGI’s Masterclass for psykologer og psykoterapeuter giver denne introduktion til sin del af uddannelsen:

Vores nervesystems tilstand spiller en stor rolle for, hvordan vi har det, og for hvilken kapacitet vi har til at håndtere de udfordringer vi møder i livet. Og vores nervesystem er blandt andet skabt igennem den tidlige tilknytningshistorie vi har. Viden om nervesystemet og dets signaler er af afgørende betydning for at terapeuten kan tune rigtigt ind på arbejdet med klienten.

Læs mere hér


  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Personligt lederskab handler om eksistens og eksistentielle dilemmaer. Allerede tilbage i midten af 1800-tallet bemærkede Søren Kierkegaard, at mange mennesker lever et liv, hvor de bare gør som ’man gør’. Selvom grundlaget for vores eksistens i det store og hele er det samme nu, som det var dengang, så er livsomstændighederne i det moderne vestlige samfund nye, og symptomerne på eksistentiel krise i dag er anderledes end på Kierkegaards tid. I dag er symptomerne eksempelvis misbrug af forskellige ting, herunder alkohol, stoffer, sex, træning og arbejde. Også stress- og selvværdsproblematikker hører til i symptomgruppen.

At leve som ’man gør’ i dag kan eksempelvis komme til udtryk ved, at man ikke kan tage en selvstændig beslutning uden at spørge andre til råds. Det kan også være, at man lever et liv, hvor man hele tiden måler sig selv i forhold til andre. Det kan man gøre ved at være overdrevent optaget af, hvad andre foretager sig, for derefter at handle ud fra deres handlinger fremfor at handle i overensstemmelse med egne behov og ønsker. Den klassiske situation er den, hvor vi bygger ud, skifter bil eller fornyer vores garderobe, fordi andre i omgangskredsen gør det samme, i stedet for når vi selv har lyst til eller behov for det. Med denne adfærd undergraver vi os selv med det resultat, at vi gradvist bliver mere uselvstændige og dårligere til at handle ud fra vores egne behov. Et andet symptom kan være, at vi fastholder en overdreven kontrol over os selv og omverdenen af frygt for at træde ved siden af normerne, men man kan også miste evnen til personligt lederskab ved ikke at få sagt fra eller ved at lade sig behandle dårligt af andre. Det sker, når vi eksempelvis bliver alt for længe på en arbejdsplads eller i et parforhold, hvor vi ikke trives – eller ligefrem mistrives. Mange depressioner og depressive tanker har deres rod i overtilpasning til det omgivende samfund, den omgivende kultur eller det store ’man’. Holder vi for meget energi tilbage af frygt for, hvad omgivelserne måtte tænke eller sige, eller tilpasser vi os i for høj grad omgivelserne, kommer vi til at leve i uoverensstemmelse med os selv og vores egne behov. Depression eller depressiv sindstilstand kan i den forbindelse opstå, fordi vi holder op med at handle og reagere ud fra os selv og vores behov og overbevisninger, fordi vi undertrykker os selv og ophober energi i vores organisme.

 

Hvordan vil du leve dit liv?

For at finde ind til årsagen til en manglende overensstemmelse mellem vores behov, værdier, handlinger og valg, er det vigtigt at finde ind til, hvem vi er – og hvordan vi ønsker at leve vores liv. Vil vi – groft skitseret – leve som ’man gør’ – eller som ’jeg vil’?

Vi kan aktivt vælge, hvordan vi reagerer på de fleste inputs og signaler fra omgivelserne. Vi kan også vælge, hvorvidt vi overhovedet vil reagere og hvilken reaktion, der er mest hensigtsmæssig i en given situation. Alle har evnen til at tilsidesætte gamle mønstre og automatreaktioner, hvilket er grundlaget for den fri vilje. Men når vi skal bryde med gamle mønstre, kræves der indsigt og awareness.

Vores liv består af en uendelig række af valg, og de valg former os og vores tilværelse. Derfor er det nødvendigt, at vi hver gang vi foretager et valg er sikre på, at vi er i overensstemmelse med os selv. At vælge et nyt job til er også at vælge det gamle fra. Og det kan betyde at sige farvel til et liv med gode, dygtige og betydningsfulde kolleger, eller at skulle flytte og dermed forlade alt, hvad man kender og finder trygt. I familielivet konfronteres vi også ustandseligt med forskellige valg og behov. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi har indflydelse på alle disse valg. I flere parforhold er det ofte kun den ene part, der træffer de vigtige beslutninger, hvorefter den anden indordner sig. Sker det for tit, og står den ene part af på for mange af de vigtige eksistentielle temaer og beslutninger i parforholdet, er der stor risiko for, at parforholdet ikke udvikler sig – det kommer til at fungere efter, hvad ’man gør’. Lever vi for meget som ’man gør’, bliver det livsbegrænsende, og vi får en tendens til at indordne os under andre. Det er vigtigt for vores livskvalitet og livsudfoldelse at tage stilling til, om det virkelig er det, vi vil – og at få klarhed omkring, hvorfor vi vil det. Omvendt lever nogle mennesker altid som ’jeg vil’ og er ekstremt gode til at vælge til og fra. Det at pleje sine egne behov for meget medfører ofte manglende hensyntagen til andre mennesker, hvilket betyder, at omgivelserne må rette sig ind efter vores behov og ønsker. Det er noget, de færreste ønsker på længere sigt. På den måde indsnævres netværkskredsen til rygklappere, der ikke spejler os eller giver os ærlig og autentisk feedback, eller til mennesker, der ikke tør sige fra over for os. I yderste konsekvens skaber det kontaktløshed, isolation og ensomhed.

Mange mennesker har svært ved at vælge, fordi de synes, at der er en masse ting, de ikke er i stand til. Man møder ofte mennesker, der oplever, at de ikke længere kan være sammen med deres kæreste eller samarbejde med deres chef, men som endnu ikke har taget sig sammen til at tage det afgørende skridt. Det er dog sjældent deres evner, der er noget galt med. De sidder fast, fordi der er et meget centralt spørgsmål, de ikke har fået stillet sig selv eller ikke har fået awareness omkring – nemlig om de i det hele taget vil fortsætte med det liv, de har. Spørgsmålet om at ’ville’ eller ’ikke ville’ er ofte meget mere centralt og vigtigt end det om at ’kunne’ eller ’ikke kunne’. Når du ikke kan leve sammen med din kæreste eller ikke kan samarbejde med din chef, og du opdager, at du faktisk heller ikke vil det, er der fuld overensstemmelse og ’balance’ i systemet. Denne overensstemmelse kan du handle ud fra ved at søge et nyt job eller afslutte dit parforhold. Når du ved, at du ikke vil, bliver beslutningen om at gå meget lettere at tage, end hvis du bare oplever, at du ikke kan. Ligeså opstår der også andre muligheder, hvis du i undersøgelsesprocessen opdager, at du rent faktisk gerne vil samarbejde med chefen eller gerne vil din parrelation. Dette giver dig mulighed for at håndtere konflikten mere konstruktivt og tage en snak med chefen eller kæresten og dermed tage fat ved problemets rod for at undersøge, om samarbejdet eller forholdet overhovedet har et perspektiv. Da der er to parter, forudsætter dette naturligvis en åbenhed hos den anden part også. Når vi undersøger vores egne behov for at finde ud af, hvad vi vil og ikke vil, opdager vi ofte, at vi har haft en uhensigtsmæssig eller forsvarspræget adfærd. Vi har været usikre på os selv og vores egne behov eller på, hvorvidt den anden part i virkeligheden ville relationen i lige så høj grad som os selv.

EKSEMPEL

Susanne har søgt hjælp hos en coach, da hun oplever, at hun er ved at brænde sammen. Hun føler sig stresset, utilstrækkelig på arbejdet og ikke mindst derhjemme, hvor særligt hendes mand på det seneste har efterlyst hendes nærvær. Susanne er en ambitiøs og pligtopfyldende kvinde, der har investeret mange kræfter og energi i sit arbejde. Hun synes, at arbejdspladsen er én stor rodebutik, hvor der ikke er styr på tingene, og at kvaliteten i virksomhedens ydelser er alt for svingende. I den seneste tid har hun flere gange overvejet et jobskifte, men hun kan ikke rigtig tage sig sammen til jobsøgningsprocessen. En enkelt gang blev hun headhuntet til en anden stilling, men sprang selv i målet.

Under coachingen bliver Susanne klar over, at hun aldrig rigtig har fået taget stilling til, hvad hun egentlig vil med sit liv og hvilke prioriteringer, der er vigtigst for hende. I undersøgelsesprocessen bliver det meget tydeligt for hende, at hendes højeste prioriteter i livet er hendes mand og deres tre børn, og hun er lettet over den nyvundne klarhed, men samtidigt ked af, at hun i så mange år har levet et liv, hvor hun ikke har investeret nok i sine vigtigste prioriteter. Hun bliver også meget bevidst om, at hun de seneste par år har savnet glæden ved sit job, da hun i højere grad nu end tidligere er alene med ansvaret for sine opgaver, og fordi samarbejdet med chefen gradvist er blevet dårligere. Med denne nye awareness bliver Susanne meget klar over, hvad hun vil, og hvad hun ikke længere vil stå model til. I løbet af kun en time får hun sin livsgnist tilbage og beslutter sig for dels at afslutte arbejdet i rimelig tid hver dag, så der bliver mere tid til familien, og dels at tage en snak med sin chef om deres samarbejdsrelation og om at få mere teamsamarbejde ind i hendes arbejdsdag. Samtidig glæder hun sig til at dele sin nye erkendelse med sin mand, som hun også vil planlægge mere tid sammen med.

Personligt lederskab og frihed

Et andet vigtigt eksistentielt element i forhold til det personlige lederskab er begrebet ’frihed’. Begrebet kan misfortolkes eller bruges manipulerende, som når man for eksempel taler om frihed med henvisning til det mundheld, at »man kan, hvad man vil«. Det er rigtigt, at tro og vilje godt kan flytte bjerge, men tro og vilje gør det ikke altid alene. I den eksistentielle forståelse af frihedsbegrebet ligger at vi alle, uanset vores situation, har frihed til at vælge vores reaktion på og respons til de stimuli, vi udsættes for. Det skal forstås på den måde, at vi har et valg i forhold til at møde udfordringer med nysgerrighed fremfor med modstand eller modvilje. Vi har ligeledes et valg i forhold til at møde udfordringer, som ikke er gode for os eller som vi ikke er parate til, ved at sige nej tak. Eksistentiel frihed betyder, at vi ikke er forpligtet til at gå med strømmen for andres skyld, hverken af hensyn til dem eller til vores frygt for, hvordan andre vil reagere.

Mange mennesker har problemer med helt frit at give udtryk for deres meninger, fordi de frygter andres reaktion. Ofte næres denne frygt ved en opfattelse af, at andre vil blive kede af det, sure på os eller måske endda forlade os, hvis vi siger tingene, som vi oplever dem. Undersøgelser lavet i grupper viser dog, at mange af disse forestillinger er fiktive eller ligefrem indbildte. Når vi går ind i frygten, mister vi kontakten til os selv og vores behov – og til vores ret og frihed til at vælge, som vi vil.

Du kan læse meget mere om emnet i bogen Gestalt –vejen til øget awareness, eller kontakte os på KGI Education tlf. 29890707 – vi vil glæde os til at tale med dig.


  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Jesper Peter Rasmussen, som er underviser på KGI’s Masterclass for psykologer og psykoterapeuter, kommer med denne introduktion til sin del af undervisningen:

Hvorfor lave et tema om grupper?

Det korte svar er at grupper påvirker os personligt, privat og professionelt hver dag, igennem hele livet. Gruppen er i mange sammenhænge vores fundament hvorpå tryghed og tillid skabes og identiteten udvikler sig og mange af de grupper vi dagligt indgår i er helt afgørende for hvordan vi udvikler os personligt, privat og professionelt. Sæt dig et øjeblik og mærk efter i forhold til hvordan det er med tilliden og trygheden i den gruppe som du er en del af i dette sekund du læser artiklen, og mærk hvordan den influerer på din egen tryghed og din egen personlige og faglige udvikling. Tankevækkende eller ???

Ressourcearbejde – hvad det vil det sige?

I ressourcearbejdet med os selv og vores klienter har vi fokus på de menneskelige ressourcer, herunder opdagelse og udvikling af de muligheder og styrker, som ethvert menneske rummer.

Ressourcearbejde bruges i højere grad som fundament indenfor terapi, coaching og pædagogik. Forskning viser at der ligger et stort potentiale for forandringer, både for det enkelte menneske, grupper/teams og for samfundet som helhed, når vi er ressourceorienterede.

Hvad vil det sige at se modstand som en ressource?

Enhver form for modstand er en ressource, som kan inviteres ind i kontakten og dette perspektiv vil afgørende ændre vores måde hvorpå vi kigger på og arbejder med modstand.

Modstand er altså som udgangspunkt en ressource, der har det formål at beskytte os mod uønsket kontakt, indre og ydre pres og sanseindtryk. Modstand bliver først problematisk, når den ikke bliver mødt af os selv eller vores omgivelser.

Læs mere hér


  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Idag kender vi betydningen af mindfulness i det terapeutiske rum og denne relevante viden deler Niels Thorning ud af på KGI’s Masterclass for psykologer og psykoterapeuter.

Denne del af efteruddannelsen er en træning i at forstå og være i mindfulness aspekter, så disse tilstande kan udfolde sig så frit som muligt i psykoterapien.

Tilstande af væren opstår ofte i et psykoterapeutisk forløb, både i klienten, i terapeuten og i feltet imellem dem. Evnen til udfoldelse, fordybelse, erkendelse og integration af væren- og essens-tilstande i psykoterapien er meget afhængig af terapeutens kapacitet til at kunne bære denne åbne og unikke form for tilstedevær.

Læs mere hér


  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Awarenessbegrebet er helt centralt i gestalt og hænger sammen med vores evne til at være i kontakt med os selv og vores omgivelser. Kvaliteten af denne kontakt hænger nøje sammen med flowet mellem vores tre awarenesszoner. Altså evnen til at være i kontakt med alle vore sanser, så vi er i stand til både at lytte, tænke og mærke efter når vi relaterer os til andre. Når awarenessprocessen afbrydes eller begrænses, hvilket bl.a. sker når vi presses for meget, reduceres vores evne til selvregulering. Dette betyder at vi ikke er i stand til at handle og træffe beslutninger ud fra vores behov. En udviklet awarenessproces gør os i stand til at bruge vores ressourcer optimalt. Når vi har en høj grad af awareness, og har adgang til alle vores sanser, bliver beslutninger og handlinger baseret på det bredest mulige grundlag – vores tanker, erfaringer, viden, kropsfornemmelser og følelser inddrages således alle i organiseringsprocessen. Jo bedre awareness flow, desto mere fleksibel bliver personligheden også og vores evne til at leve et balanceret liv. Awareness er dermed en forudsætning for, at vi kan udvikle os optimalt.

 

Vidste du, at der er direkte sammenhæng mellem awareness og at lede sig selv – at kunne bevare sit eget personlige lederskab?

 

Vidste du at flow i awarenessprocessen er en forudsætning for god kontakt til dig selv og med andre?

 

At arbejde med awareness er en kunst ikke mindst i arbejdet med andre mennesker, og det er et af de helt centrale begreber på alle vores uddannelser, hvad enten du vælger gestaltpractitioner, gestaltterapeut eller vores nye Masterclass for psykoterapeuter og psykologer.

Det kan du læse mere om her, eller i GESTALT –vejen til øget awareness.

 

 


  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Kroppen som udgangspunkt

Charlotte Jønsson, som underviser på KGI’s Masterclass for psykoterapeuter og psykologer, kommer med følgende introduktion til sin del af uddannelsen:

Kroppen bærer på din historie – og fortæller om den, til den som ser / lytter efter. Kroppen har sin egen tid og er langsommere end vores evne til at tænke.
At inddrage kroppen i terapien fremmer integrationen af det terapeutiske arbejde og udvider den kognitive forståelse til også at blive en kropslig oplevet erfaring.

Læs mere hér