Mette Grønborg

Træningsterapeut
Mette Grønborg
Telefon 6060 8113

Vil du gerne blive klogere på, hvordan du lever dit liv og indgår i relationer?
Savner du støtte til en større kontakt til dine ressourcer og din livsenergi?

Så er et terapeutisk samtaleforløb måske være noget for dig.

Jeg tilbyder terapeutiske samtaler i et trygt og nærværende rum, hvor vi sammen kan undersøge det, der er betydningsfuldt for dig – lige nu og her. Et fortroligt og professionelt rum, hvor du vil blive mødt med nysgerrighed, empati og kærlige øjne.

Jeg er på tredje år af uddannelsen som psykoterapeut ved Københavns Gestalt Institut (KGI) og godkendt som træningsterapeut. Som terapeut har jeg tavshedspligt og for at sikre de bedst mulige rammer om samtaleforløbet, deltager jeg i træningsgrupper, går i regelmæssig supervision og egen-terapi hos erfarne psykoterapeuter.

Jeg er oprindeligt naturvidenskabeligt uddannet og har i en længere årrække været beskæftiget i medicinalindustrien. Lige nu har jeg fuldt fokus på mit psykoterapeut studie og fungerer endvidere som mentor for sårbare universitetsstuderende.

Du er meget velkommen til at kontakte mig og aftale en indledende samtale.

Sessionerne kan foregå i København/Frederiksberg eller på min bopæl nær Helsinge, alt efter hvad du foretrækker.

Pris 300 kr. i timen (200 kr. for ledige og studerende).