
Mit navn er Anja, jeg er 38 år og bor i Nordsjælland. Jeg blev uddannet social og sundhedshjælper i 1997, og har arbejdet med mennesker lige siden. Jeg er nu på mit tredje år af uddannelsen til psykoterapeut, og søger derfor træningsklienter. Jeg brænder meget for det terapeutiske arbejde, både fordi jeg nyder at arbejde med mennesker, men også fordi det har været en gave i mit eget liv. Er der noget i dit liv, i dine relationer, dine tanker eller følelser som du kunne tænke dig at kigge lidt nærmere på? Så kunne dette måske også være noget for dig.