KGI Education - Konsulentydelser - Ekspertiser - Ledelse - Ledelsesrådgivning - Teamudvikling - Foredrag - Temadag - Temadage - Kompetencer - Kompetenceforløb - skole - skoler

Kompetenceforløb for teams på skoler og institutioner

I disse år oplever ledere, lærere og pædagoger i folkeskoleregi en række gennemgribende forandringer i arbejdslivet. Forandringerne stiller høje krav til omstillingsevne og resiliens hos den enkelte medarbejder, til skolens forskellige teams og til skolens ledelse.

Teamarbejde fylder stadigt mere i disse år, men i forandringstider går mange teams i stå pga. utryghed og det går ud over evnen til at tage ansvar og beslutninger, et faktum mange skoleledere kan nikke genkendende til.

Forløbet
KGI Education udbyder nu et 1 års efteruddannelsesforløb, der arbejder direkte med medarbejderne i deres teams. Uddannelsen er sammensat med kompetenceudvikling af hver medarbejder som individ men i høj grad også som teammedlem, således at det er teamet, der klædes på med nye ressourcer, fælles sprog og beslutningskraft.

Specifikke behov og udfordringer i skolens teams eller i samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere kan afdækkes i forkant af uddannelsen og indgår i forløbet.

Efteruddannelsens indhold i stikord

  • Gruppers udvikling
  • Samarbejdsrelationer og udvikling i grupper
  • Kollegial supervision og feedback
  • Personligt lederskab
  • Work-life balance
  • Arbejde med modstand
  • Kontakt mønstre

Hidtidige resultater
Efteruddannelsen er efterprøvet på Autismecenter Fredensborg, og med efterfølgende evaluering og tilretning. Leder Helle Åskov Jørgensen udtaler:

“Det giver rigtig god mening, at forløbet er strakt ud over et år – vi oplever virkeligt, at vi får noget for pengene. Vi oplever færre uoverensstemmelser i team samarbejdet og medarbejderne har fået flere handlemuligheder. Det har været et velfortjent energi boost til alle”.

Udbytte i forhold til skolens elever

  • Kendskab til gruppepsykologiske dynamikker, der kan bruges på klasseplan
  • Håndtering af elevernes opbygning af relationer og kontaktkompetencer
  • Viden om hjerne og nervesystem og hvordan man hjælper elever til afstemning og respons i såvel indre som ydre konfikter
  • Teorien om udviklingszoner omsættes til læring om individuel motivation af elever

Fakta om kompetenceforløbet:
Forløbet er på 9 – 10 måneder. Uddannelsen er sammensat af 2 hele pædagogiske dage, én i starten og én midt i forløbet samt undervisning en halv dag ca en gang om måneden. Man undervises sammen med sit team, og ca. halvvejs i forløbet begynder hvert team at få ”opgaver for” til næste gang. Undervisningen foregår på skolen, og tilrettelægges således at et eller to studiehold undervises ad gangen, og deres klasser dækkes af de øvrige studiehold.

Priseksempel
Omfang: 2 pædagogiske dage samt 8 undervisningsdage, spredt over ca. 10 måneder
Antal: 30 medarbejdere
Samlet pris: 140.000,-
Pris pr medarbejder for forløbet: 4.700,-

Mere Information
Kontakt Jesper Peter Rasmussen for et møde eller nærmere information på tlf: 2711 6767
eller mail: jr@kgicph.dk