• Af folmer blume leide
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet, Psykoterapi

Dig, Mig og Os?


Vi møder i disse uger beskrivelser af uhyrlige terrorhandlinger i Norge. Vi læser om dem i pressen, og vi ser reportager om den uhyggelige vold på tv. En mand, Breivik, skyder med koldt blod den ene efter den anden ude på en norsk ø. Helt sagesløse menneskers livsbane er pludselig brutalt afsluttet.

Knapt har de rystende øjenvidneskildringer og vreden og sorgen over de urimelige tab hos de efterladte forladt tv skærmene, førend vi konfronteres med nye rystende voldshandlinger i London og andre engelske storbyer. Meningsløse ødelæggelser fremkaldt af mennesker i en social, økonomisk og til tider etnisk marginalisering, hvis omfang og dybde vi næppe herhjemme gør os forestillinger om, ses i gadebillederne og på tv.

For nylig blev en seværdig og yderst troværdig kunstnerisk beskrivelse af de sociale misforhold i England med påfaldende aktualitet vist på tv i filmen: ”Harry Brown” med Michael Caine i hovedrollen.

Fra mit ståsted rejser begivenhederne vigtige spørgsmål.

Hvordan kommer de os ved? Hvad gør de ved os? Hvordan forholder vi os? Hvordan bruger vi dem bedst på det personlige plan og på det psykoterapeutiske?

Hvad siger psykoterapeuten, når klienten kommer og er meget berørt og måske handlingslammet af så megen brutal uvidenhed? Eller hvad siger superviser, når terapeuten kommer med en magtesløshed over begivenheder, der ikke er til at ryste af?

Skræksenariet er en terapeut/supervisor, der med sin akademiske træning i ryggen, ikke rigtig bryder sig om den slags optagethed af ”ydre” tilstande hos sine klienter.

Spørgsmålet: Hvordan rammer det ind i din opvæksthistorie, ligger nær. Det ydre drama skal forankres i et familiært drama, så der kan arbejdes med følelser ”inde i” individet og i den kendte sammenhæng familien.

Der er heldigvis andre scenarier.

Det kan tænkes, at terapeuten/superviser har udvidet ovenstående tænkning og møder klienten med en bred ”emotionel økologi,” som tager den større sammenhæng i verden med ind i samtalerummet.

Det kan tænkes, at han/hun er åben for, at en heling af klientens sår også inkluderer de sår, som det påfører klienten at tilhøre og være vidne til, hvad der sker rundt om i den globale menneskelige familie.

Det kan tænkes, at han/hun antager, at den følelsesmæssige energi ikke er mere ”indeni” end ”udenfor” os.

Det kan tænkes, at han/hun ved, at den flyder gennem os og overføres mellem os alle.

Og endelig kan det også tænkes, at han/hun ved, at vi alle er forbundet i sociale systemer, der omfatter familie, parforhold, arbejdssted, vennekredse, samfundslag, nationer, verden.

Vores almindeligvis meget smukke og ofte poetiske verden er et sted, der også rummer Norge og Londonbegivenhederne. Hvad var det Abraham Maslow fra den amerikanske humanistiske psykologi sagde, som er aktuelt i denne sammenhæng?

”Without the transcendent and the transpersonal, we get sick, violent, and nihilistic, or else hopeless and apathetic.”

Så jeg ser begivenhederne i Norge og London, som en aktualisering af en række spørgsmål til vore egne delpersonligheder:

Hvordan ser Breivik (bøddelen) i os ud? Hvilken plads har han i os, og hvilke udtryk giver vi ham? Hvordan ser den sårede eller nedskudte (offerdelen) i os ud? Hvilken plads og hvilke udtryk giver vi den? Hvordan ser vores egen lidelse i transpersonel og global perspektivering ud?

Livet er af ukendt længde, og vores verden kan i et split sekund forandre sig.

Hvordan kan vi i stedet for at blive overvældede og handlingslammede af begivenhederne bruge dem konstruktivt?

Mit svar er ved en øget awareness på vore grundlæggende værdier. Hvilke værdier styrer vore liv og hvordan bruger vi vores energi? Gør vi det, vi inderst inde brænder for og helst vil?

Folmer Blume Leide

11. august 2011.

www.leide.dk

 

  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Torsdag den 11. august viser Kanal 4 dokumentarprogrammet ”Parterapi”. I dette program bliver der stillet skarpt på hvordan Helle og Bjørn kan redde deres kærlighedsforhold og  omdrejningspunktet for dette er en parterapi, hvor jeg er terapeuten.

Nøglen i tv programmet er at jeg arbejder med parret på samme måde som jeg vil arbejde med alle par, der kommer i terapi hos mig. Terapien vil ikke blive vist i sin fulde længde, men være et sammenklip af terapiens højdepunkter.

Programmet er første program, som afhængig af modtagelsen, kan blive til mange flere programmer.

Personligt er jeg naturligvis meget spændt på, hvordan det bliver modtaget og håber, at det kan være med til at inspirere par til benytte parterapi som redskab til dels at udvikle deres parforhold og hvis det knager i forholdet, at bruge parterapien som hjælp til at finde en god løsning for parret.

Jeg vil heller ikke ligge skjul på at jeg håber at programmet kan være med til at udbrede kendskabet til det gode og udviklende arbejde som gøres her på Københavns Gestalt Institut i form af vores uddannelser som psykoterapeut, coach og organisationskonsulent og vores kursus i personligt lederskab og kompetenceudvikling.

Der skal i hvert fald herfra lyde en opfordring til alle om at kigge med torsdag aften kl. 22:00 og har du en reaktion på programmet vil jeg rigtig gerne modtage den her i min blog.

På gensyn
Parterapeut og institutleder Jesper Peter Rasmussen

Se hvad andre skriver om programmet:

Womansworldworldclub.com

Kulturplakaten.dk

Koncern tv

  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Kære læser

I forbindelse med sommeren har vi sat parforholdet i fokus sammen med Alt for damerne. Jeg har lavet 5 gode råd, som kan være gavnlige og forebyggende for parforholdet at tage med på ferie. De 5 råd kan naturligvis også have værdi for dit parforhold i hverdagen. Du kan læse alle de 5 gode råd på følgende link: www.altfordamerne.dk, og hvis du samtidig tilmelder dig vores nyhedsbrev via dette link, deltager du i lodtrækningen om et kursus i personligt lederskab til en samlet værdi af 40.000 kr.

Er du allerede tilmeldt vores nyhedsbrev, kender du måske en som kunne have glæde af at modtage nyhedsbrevet.

Mange sommerhilsner

Jesper Peter Rasmussen

  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Måske er du midt i overvejelserne omkring at vælge, hvor du gerne vil tage din uddannelse som psykoterapeut, du har læst en masse på internettet og har måske besøgt nogle af de uddannelsessteder du fandt mest interessant og nu står du overfor at skulle træffe dit valg. Vi vil i den forbindelse gerne give dig et par råd med på vejen.

Hvad skal du se efter når du vælger psykoterapeut uddannelse?

1. Hvordan er omgivelserne, lokaliteterne, personerne m.m. – Tjek stedet rigtig godt ud og mærk efter om det du hører, ser og fornemmer passer til dig og dine kvalitetskrav.

2. Hvordan er fagligheden? Tjek lærerstaben og kig på lærernes baggrund. Hvor mange års erfaring har de og er de specialister på deres undervisningsområde. Har de evt. skrevet bøger?

3. Læs studie- og læseplaner grundigt og søg yderligere information hvis du behøver det.

4. Er der både internat og eksternat undervisning. Internat undervisning sikrer dybden i uddannelsen og er særdeles vigtig for at du kan få arbejdet rigtig godt i dybden med dig selv. På eksternat moduler kan man med fordel lave undervisning af forelæsningskarakter.

5. Er instituttet evalueret? Siden 2009 kræves det at det psykoterapeutiske institut er evalueret og har bestået evalueringskravene for at du senere kan blive optaget i psykoterapeutforeningen. KGI blev evalueret som et af de første institutter i landet.

6. Lyt til din mavefornemmelse. Alle vigtige beslutninger tages bedst når vi har lyttet til os selv og stemt af med maven også.

Håber at rådene kan være en hjælp til din store og vigtige beslutning.

Mange sommerhilsner

Jesper Peter Rasmussen

  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Coaching

Til dig der har en uddannelse som psykoterapeut eller psykolog og som gerne vil udvikle dine kompetencer til at kunne arbejde med grupper og organisationer, har vi en helt særlig og målrettet efteruddannelse som gruppe coach.

Efteruddannelsen vil komme omkring alle de områder som er relevante for at kunne arbejde med en gruppes dynamik og udvikling og du vil gennem uddannelsen tilegne dig både teoretiske og praktiske kompetencer inden for feltet.

Jeg vil give dig en ide om hvad efteruddannelsen byder på ved her at nævne nogle af overskrifterne i uddannelsen:

  • at analysere og vurdere situationen i en gruppe og udpege gruppens udviklingspunkter og muligheder
  • at støtte gruppens udviklingsproces
  • at udvikle lederskabet i gruppen og vilkårene for den enkeltes trivsel i gruppen
  • at træne gruppen og gruppens leder i forskellige relevante redskaber som kan støtte og sikre gruppens udvikling
  • at arbejde med konflikt- og stresshåndtering bl.a. ved anvendelse af mindfulness

Og vil du gerne vide mere, så læs her.

Du kan også aftale et individuelt orienterende møde omkring efteruddannelse – læs mere om det her.

Og du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe til os på 2989707.

Mange hilsner

Jesper Peter Rasmussen
Institutleder

 

  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Coaching

Kære læser

Jeg er meget stolt over at kunne præsentere de første gestalt coaches, som netop er blevet uddannet her fra KGI. De 9 nye gestalt coaches er:

Henrik Julin

Astrid Kunzendorf

Bjarne Christensen

Susie Frederiksen

Lotte Bock-Poulsen

Alice Agerholm

Maj Britt Lindorff

Anne Kirkebye

Merete Andersen

2 af de nye coaches har taget deres uddannelse som overbygning på deres uddannelse som psykoterapeuter og de andre 7 har alle gennemført det 2 årige coach forløb. Uddannelsesforløbet blev afsluttet med en skriftlig eksamensopgave med udgangspunkt i et klientforløb og efterfølgende mundtligt forsvar af opgaven.

Hovedoverskrifterne i uddannelsesforløbet har været flg. temaer:

  • Personlig udvikling
  • Gruppers dynamik og udvikling
  • Kontaktformer og forsvarsmekanismer
  • Personlige og faglige målsætninger
  • Gestaltcoaching i teori og praksis
  • Metoder, teknik og kreativitet
  • Personligt lederskab
  • Evaluering og feedback
  • Kommunikation og anerkendende kommunikation
  • Mindfulness
  • Coach certificering

Derudover har der været fokus på flg emner:

  • Skabe klarhed og perspektivering.
  • Fokusere på ressourcer og muligheder fremfor problemer og begrænsninger.
  • Blive en bedre lytter og give anerkendende feedback.
  • Være tydelig i dine relationer.
  • Øge dine klienters eller medarbejderes livskvalitet og arbejdsglæde.
  • Forbedre dine egne og andres personlige relationer.
  • Benytte Mindfulness som effektivt værktøj til bl.a. stresshåndtering.

Jeg er samtidig glad for at konstatere at flertallet af de studerende har valgt at fortsætte deres uddannelsesforløb i yderligere 2 år således at de tager overbygning til organisationskonsulent.

Vil du læse mere om uddannelserne som henholdsvis coach her, organisationskonsulent her eller gruppecoach her.

Mange hilsner

Jesper Peter Rasmussen

  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

I sidste uge deltog jeg i supervisionsgruppe for psykoterapeuter og organisationskonsulenter hos Marianne Bentzen.

Her blev jeg på en ny og anden måde end tidligere optaget af Karpmanns triangle, som jeg indtil nu mest havde integreret teoretisk.

“Drama trekanten” er en psykologisk og social model af den menneskelige interaktion, første gang beskrevet af Stephen Karpman 1968, i sin artikel Eventyr og Script Drama Analyse.

Det centrale i Karpmanns triangle er de 3 roller offer, krænker og hjælper rollen:

  • Den person, der behandles som eller accepterer rollen som et offer
  • Den person, der presser, tvinger eller forfølger offeret
  • Redderen, der agerer ud fra et ønske om at hjælpe på situationen

Når vi havner i de ovennævnte roller er det fordi, hver »spillers« mål eller behov er at få deres uudtalte (og ofte ubevidste)psykologiske ønsker eller behov opfyldt på en måde, de føler sig berettigettil, uden at anerkende den bredere dysfunktion eller uden at anerkende eller tage højde for helheden. Hver spiller handler efter deres egne egoistiske behov i stedet for at tage et forpligtende ansvar for helheden.

Den typiske situation er svigerdatteren der udreagerer en vrede (krænker) over for svigermoderen (offer) der blander sig for meget i det unge pars liv. Sønnen forsvarer (sviger)moderen. Svigermoderen er som offer i første omgang uforstående overfor svigerdatterens vrede, men næste gang hun ser sin søn undlader hun ikke at fortælle sønnen hvad hun synes om situationen og svigerdatteren, hvorefter rollerne er byttet om med moderen som krænker, sønnen som offer og svigerdatteren som hjælperen der efterfølgende støtter og lytter til sønnens klagesang over moderen..

Min nye opdagelse i supervisionsgruppen var at de fastlåste roller opløses når vi går ind og tager kontakt og bevarer kontakten med alle tre roller på samme tid, hvorefter ansvaret for helheden genoprettes på en ny og mere integreret måde. Arbejdet som psykoterapeut/gestaltterapeut eller som coach handler derfor om at hjælpe klienten til at tage kontakt til alle tre roller, fremfor kun at arbejde med den af de 3 roller som man umiddelbart identificerer sig med.

Mit tidligere psykoterapeutiske arbejde med “drama trekanten” har i høj grad handlet om at tage kontakt til den rolle man primært identificerer sig med for derefter at arbejde med en kognitiv og evt. følelsesmæssig forståelse af identificeringen med denne rolle.

For yderligere inspiration:

www.karpmandramatriangle.com

Jesper Peter Rasmussen
Institutleder

  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

For at sikre et sundt og stærkt fundament for KGI’s fortsatte udvikling, har vi besluttet at tilføre to nye ressourcer til at varetage det overordnede pædagogiske ansvar for vores uddannelser.

Bjarne Busk overtager den 1. august jobbet som pædagogisk ansvarlig på Psykoterapeutuddannelsen og Søren Bruun overtager ansvaret sompædagogisk ansvarlig på Coach- og Organisationsuddannelsen. Jesper Peter Rasmussen vil som Institutleder fortsat have det overordnede pædagogiske ansvar for uddannelserne og Marianne Horst vil fortsætte sit arbejde som underviser og pædagogisk leder og vil derudover fungere som mentor og sparringspartner for de nye pædagogisk ansvarlige.

Centralt for denne beslutning har været at skabe de bedst tænkelige rammer for KGIs studerende og for den udvikling vi har i gang sat i forhold til at udvikle gestaltterapien i Danmark. Organisationsændringens formål er at skabe en større bredde på KGI således at vi kan bruge de ressourcer og potentialer vi har i organisationen bedst muligt.

Bjarne Busk er uddannet pædagog, Gestalt- og familieterapeut, og har mange års erfaring fra institutions- og skoleverdenen hvor han også har fungeret som konsulent. Læs mere om Bjarne her

Søren Bruun, der siden 1. Januar har været ansat som daglig leder for KGI, er uddannet cand. merc. og gestaltterapeut. Søren har sin baggrund i det private erhvervsliv hvor han i en årrække har arbejdet med ledelse- og forretningsudvikling inden for salg- og marketing. Læs mere om Søren her

Har du synspunkter eller kommentarer til ovenstående vil jeg gerne i dialog med dig herom…

Mange hilsner
Institutleder Jesper Peter Rasmussen

Læs mere om Jesper her

  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Midt i maj måned afholdtes det første af en række workshops med Diane Poole Heller. Temaet var tilknytningsteori og hvordan tilknytningsmønstre påvirker vores relationer som voksne.

Der var ca. 20 deltagere i workshoppen og vi var vidne til en meget engageret Diane, som på en pædagogisk og indlevende måde gav en grundig gennemgang af de 4 grundlæggende tilknytningsmønstre:

  • Sikker tilknytning
  • Undvigende tilknytning
  • Ambivalent tilknytning
  • Disorganiseret tilknytning

Og, lige så vigtigt, gennemgik hun hvordan vi kan anvende denne viden i vores psykoterapeutiske arbejde. Dette demonstrerede hun også i flere forskellige terapeutiske arbejder, hvor hun viste hvor virkningsfuld denne forståelse og disse redskaber er.

Marianne Horst havde en samtale med Diane omkring den første workshop, hvilket du kan se her:

Workshoppen i maj er den første i en række af workshops og den næste workshop afholdes fra den 30. september til den 2. oktober. På den anden workshop arbejdes der dybere med hvordan tilknytningsmønstrene viser sig i relationer og hvilke muligheder det giver som psykoterapeut at arbejde ud fra denne tilknytningsforståelse.

Diane har lavet en kort video, hvor hun præsenterer den næste workshop:

Du kan stadig nå at tilmelde dig til denne anden workshop. Var du ikke med på den første workshop kræves det dog at du deltager på introduktionskurset den 29. september om eftermiddagen. Læs mere om workshop, introduktionskursus og tilmelding her

Du kan også læse mere om Diane på hendes hjemmeside www.drdianepooleheller.com

Mange hilsner

Jesper Peter Rasmussen
Institutleder

  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Coaching

Kære læser

Vil du opnå kompetencer så du kan hjælpe andre mennesker med at finde deres potentiale og uudnyttede ressourcer? Arbejder du som leder og vil gerne være endnu bedre til at motivere og skabe muligheder hos den enkelte medarbejder? Eller er du allerede i en HR- eller HRM funktion, og har erfaret at værdibaseret ledelse, sund kost og fitnesstræning, ikke altid er nok til øge effektiviteten og arbejdsglæden hos medarbejderne?

Så vil en gestalt coach uddannelse være noget for dig.

Med en gestalt coach uddannelse vil du være i stand til at arbejde med at skabe klarhed og tydeliggøre potentialet hos andre mennesker. Du vil hjælpe dem med at udvikle deres personlige lederskab og sætte sig nye mål. Deres livskvalitet vil øges og arbejdsglæden forstærkes. Det betyder målbare resultater – også på bundlinjen.

Næste Gestalt coachuddannelse har opstart den 30. august – vil du vide mere om uddannelsen, så se her

Vil du gerne møde os og få et bedre billede af om gestalt coach uddannelsen, er det rigtige for dig, så har vi nogle tilbud som kan hjælpe dig i din proces. I juni og august måned afholder vi en række 2 dages gratis kurser, hvor du har mulighed for at blive introduceret til gestaltterapien og hvordan vi arbejder med den – læs mere om kurserne her

Du kan også aftale et individuelt orienterende møde – læs mere om det her

Og du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe til os på 29890707.

Mange hilsner

Jesper Peter Rasmussen

Institutleder