Kender du den situation, hvor noget går dig på og du så siger “Det er også de andres skyld”.

Eller har du kollegaer som går og brokker sig i krogene og afleverer deres utilfredshed alle mulige steder – måske også til dig.

Eller lederen som er konfliktsky og for enhver pris undgår konflikter i afdelingen, hvilket skaber utryghed og uvished.

Eller når der bliver sendt små spydigheder afsted derhjemme over middagsbordet, som skaber en dårlig stemning!

Fælles for disse eksempler er, at afsenderen ikke tager ansvar for det, som det egentlig handler og lægger ansvaret fra sig i form af skyld, brok, konfliktskyhed eller spydigheder, og mister muligheden for at gøre noget ved det, fordi det nu er gjort til de andres!

Vejen ud af disse eksempler, er at vi hver især tager ansvar for det som er vores. Her hos Københavns Gestalt Institut kalder vi det for personligt lederskab. Og lad os lige slå fast: At påtage sig personligt lederskab er ikke et begreb der er forbeholdt ledere. Det gælder for os alle, hvad enten vi er på arbejdet, i familien eller med venner. På det eksistentielle niveau er vi alle er ansvarlige for vores handlinger og vores valg. Det gælder i forhold til os selv, men også i forhold til vores familie, venner og øvrige omgivelser.

Når vi påtager os personligt lederskab, tager vi ansvar for vores eget liv og lever i overensstemmelse med vores værdier og drømme. Det gør at vi  ved at øge opmærksomheden på på de valg vi tager og de valg vi ikke tager.

Alt for mange mennesker lever et liv uden for alvor at tage ansvar for deres valg og fravalg i livet. Det medfører fremmedgørelse, dvs. at man lukker ned for sine kropssansninger og følelser, så alle beslutninger træffes med hovedet. Det bliver svært at fastholde interessen for andre mennesker og evnen til empatisk lytning og forståelse af andre forringes.

Når du tager dit ansvar for dit eget liv og dine valg og fravalg alvorligt, kan du opnå et liv med kvalitet og livsglæde. Personligt lederskab handler også om at påtage sig ansvar for egne handlinger, mønstre og egen andel af konflikter – og ikke at projicere dem over i andre mennesker eller på anden måde fralægge sig ansvaret. Mange problemer ender som fastlåste konflikter, fordi vi har mere fokus på den andens parts del eller ansvar for problemet. Det er en behændig måde at undgå at kigge på sin egen del i konflikten og som indirekte gør den anden part forkert eller forsøger at lave den anden part om på.

Er du nysgerrig på at vide mere om det personlige lederskab, så kan du med fordel deltage på et af vores gratis introduktionskurser eller tage et kursus i personligt lederskab. Og vil du vide mere kan du se på vores hjemmeside www.kgicph.dk eller ringe til os på 29 89 07 07.

Med venlig hilsen

 

Søren Bruun – daglig leder KGI

  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Juletid er for mange mennesker en meget sammensat og følelsesmæssig turbulent periode. Julen er for nogen familiens samlingspunkt, som mange glæder sig til og som særligt børnene ser frem til. Men julen kan af forskellige årsager også ende med stress og jag uden nærvær og de gode stunder som de fleste af os drømmer om. Stress opstår når det ydre pres på familien bliver for stort samtidig med at vi ikke har værktøjerne til at håndtere dem.

Her kommer 7 gode råd til at undgå stress i juletiden:

  1. Juster og koordiner jeres forventninger til julen.
  2. Fastsæt et budget for julen som er realistisk, så julen ikke slår bunden ud af jeres privatøkonomi.
  3. Sørg for at færdiggør jeres arbejde inden julen, så du får fri og ikke arbejder men får slappet af og er sammen med familien.
  4. Sørg for at få kvalitativ kontakt med de nærmeste, ofte skal der kun en ganske kort samtale til at fjerne mange af vores bekymringer eller fantasier, når tingene hober sig op.
  5. Husk at anerkende og værdsætte dig selv og hinanden
  6. Hvis du føler dig stresset op til jul, sørg for rigelig motion, spis rigtigt så start allerede nu med at styrke din organisme med ekstra kosttilskud
  7. Ekstra vitaminer og mineraler og særligt B og D-vitaminer gør underværker i en kold og mørk tid.

1. Juster og koordiner jeres forventninger til julen.
Hvad enten du lever alene, i et parforhold eller du har børn er det utrolig vigtigt at kigge dine forventninger til julen efter i sømmene. Hvad er dine forventninger til julen, har du samme forventninger som din partner, og hvad med jeres børn? Mange parforhold bruger for megen negativ energi på ikke at have afstemt deres forventninger inden juleræsset går løs. Forventninger handler eksempelvis om hvor meget vi skal være sammen med familien, hvilken del af familien vi skal være sammen med og hvor meget skal vi være sammen alene. Det handler om hvilke ting og aktiviteter vi skal være sammen om og det handler sidst men ikke mindst om økonomi.

2. Fastsæt et budget for julen som er realistisk, så julen ikke slår bunden ud af jeres privatøkonomi
Julen kan blive en stor belastning psykisk og økonomisk hvis ikke vi forholder os til økonomien. Mange par går rundt med stress og frustrationer fordi de økonomiske forhold omkring julen ikke er afstemt indbyrdes og ikke er afstemt i forhold til den øvrige husholdningsøkonomi. Så ved i god tid inden at forholde jer til økonomien og til hvilket budget julen kan bære, slipper i for mange frustrationer og flere måneders overtræk på kontoen efterfølgende. Økonomi spiller en meget væsentlig rolle i forhold til stress, og en kollapset juleøkonomi, kan få store konsekvenser for dagligdagen flere måneder efter.

3. Færdiggør dit arbejde inden julen, så du får fri og tilbragt tid med familien og de nærmeste
Der er ikke noget som arbejde der kan stresse i julen, men hvis du i god tid beslutter dig for og planlægger hvad der skal være færdiggjort inden julen, kan du hjælpe dig selv af med en væsentlig stressfaktor. Den vigtigste beslutning omkring arbejde er dog beslutningen om at arbejdet ikke skal fylde og stresse i julen. Når beslutningen er taget, kan du med en anden ro planlægge hvordan det så kan lade sig gøre. At der er ro omkring arbejdet er en forudsætning for at kunne have et godt og nærvært samvær med din familie og dine venner i julen.

4. Kvalitativ kontakt med de nærmeste er vigtigt
Ofte skal der kun en ganske kort samtale til at fjerne mange af vores bekymringer eller fantasier, når tingene hober sig op
Kvalitativ kontakt og investering af tid og energi med familien og i parforholdet er af afgørende betydning for at få forholdet til at udvikle sig og er af afgørende betydning for vores livskvalitet i det hele taget. Kontakt med andre er samtidig med til at dæmpe vores stress niveau, hvis vi bruger den rigtigt. Mange af vores bekymringer og forestillinger om hvordan andre tænker om os, eksempelvis hvis vi ikke har det samme budget til julegaverne som tidligere er ofte unødige og kan afhjælpes ved en fornuftig snak om tingene. I langt de fleste tilfælde vil vi møde langt større forståelse fra vores omgivelser end vi forestiller os og end vi havde frygtet. Mange vanskelige samtaler som vi har brugt uendelig meget tid på at gøre os forestillinger om, kan gøres meget lettere ved at snakke med de involverede parter i tide. Jo før du deler dine bekymringer med andre, desto lettere bliver det.

5. Husk at anerkende og værdsætte dig selv og hinanden
Mange par der lever i en udfordrende og presset hverdag mister tilliden og trygheden til hinanden. Det der tidligere føltes så godt og trygt tidligere i forholdet eller i forelskelsen, føles nu anderledes utrygt og ind i mellem ukærligt. Hvis vi lærer at anerkende og værdsætte hinanden, kommer vi langt hurtige på sporet og finder lettere ind til hinanden. Det kan være svært i en kultur, hvor vi er særdeles gode til at kigge på det, der ikke virker. Midlet er at lytte til hinanden og sætte lys på alt det, der virker og er livfuldt i forholdet og gøre ting sammen, som vi godt kan lide, for at finde tilbage til det ,der en gang føltes tillidsfuldt og trygt. Juletiden er tiden hvor der er rum og plads til værdsættelse og anerkendelse, det kræver ofte ”bare” at vi husker det og prioriterer det.

6. Hvis du føler dig stresset op til jul, sørg for rigelig motion, spis rigtigt så start allerede nu med at styrke din organisme med ekstra kosttilskud
Stress forebyggelse og håndtering handler i høj grad om at styrke din organisme, så den i højere grad kan stå imod julepresset. Fordelene ved at dyrke motion er utallige og omfatter bl.a. øget velvære, bedre og stærkere immunforsvar, du kommer af med ophobet stress energi, organismen producerer ”lykkehormoner” der gør dig glad og øger velvære. Motion styrker hjertet og sikrer dig at du kan holde vægten med al den gode julemad.

7. Ekstra vitaminer og mineraler og særligt B og D-vitaminer gør underværker i en kold og mørk tid
Styrk din krop yderligere med ekstra vitaminer og mineraler hvis du er stresset, så din organisme og dine organer kan fungere optimalt. En meget stor andel af vinterdepressioner skyldes ikke kun mangel på lys, men skyldes D-vitamin mangel. Særligt dine binyrer er særligt belastet når du har stress og du kan styrke bi-nyrerne med ekstra B-vitaminer.

KGI ønsker dig en glædelig og stressfri jul!

Læs også om gode råd i forbindelse julestress hos Alt for damerne

  • Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

En af vores ambitioner med KGI, og de forskellige tilbud vi har, er at udbrede kendskabet til gestaltterapien. Vi vil gerne bane vejen for at flere mennesker, organisationer og virksomheder, får glæde af de udviklingsmuligheder gestaltterapiens metoder, redskaber og menneskesyn skaber. Den helhedsorienterede livssyn sammen med den metode vi arbejder efter etablerer rammerne for at arbejde med det som har størst betydning for den person, organisation eller virksomhed som er i fokus. Det kan være alt lige fra at arbejde med personlig udvikling og ønsket om at nå flere af de ting du drømmer om i dit liv, til at udvikle ledere, teams og organisationer eller at håndtere egen eller kollegaers stress.

De redskaber som ligger til grund for det terapeutiske eller coachende arbejde gør det muligt at arbejde i dybden og skabe forandring for livet.

Er gestaltterapi et helt nyt begreb for dig eller er du nysgerrig efter at vide mere og vil du gerne møde os og opleve, hvordan vi arbejder på vores kurser og uddannelser, så er vores 2 dages gratis introduktionskurser i gestaltterapi en god mulighed. Vi har formet kurserne med det sigte at give dig viden om og inspiration til personlig udvikling på det private, personlige og professionelle plan.

Du kan læse mere om kurserne her, hvor du også kan tilmelde dig. Har du spørgsmål til os er du altid velkommen til at ringe til os på 29 89 07 07 eller sende en mail til mail@kgicph.dk.

Med venlig hilsen

Søren Bruun

Daglig leder/KGI

  • Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

3 gode råd i forhold til overspringshandlinger:

1. Læg mærke til om din organisme er overloadet og trænger til ro og fred. Tag en pause med god samvittighed og slip for den dårlige samvittighed.

2. Forsøg at accepter overspringshandlingerne, der er en god grund til langt de fleste overspringshandlinger. Kig på baggrunden for dem og mønstret i dem, måske du kan uddelegere eller prioritere anderledes. Husk at overspringshandlingerne er symptomet – fokuser på årsagen i stedet.

3. Lever du dit liv optimalt? Hvis du igen og igen laver overspringshandlinger i visse aspekter i dit liv kan det være du skal kigge lidt mere grundlæggende på din livsførelse– søg hjælp og rådgivning hos en coach eller en terapeut, langt de fleste problemer kan løses. Jo tidligere du kommer i gang desto bedre.

 

  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Coaching, Psykoterapi

Stress

Stress opstår når der er uoverensstemmelse mellem omgivelsernes påvirkning og vores egen indre tilstand og behov i den kontekst vi befinder os i. Mange mennesker lever en hverdag hvor den arbejdsmæssige påvirkning er massiv, samtidig med at familie- og fritidslivet skal passes og stimuleres. Dette gør at den indre tilstand eller vores indre barometer går på nul punktet når der ikke er overensstemmelse. I stedet for at mærke efter og handle efter vores reelle behov, eksempelvis at skære lidt ned for karriereblusset en periode mens børnene er små, eller ved at omfordele opgaver og ansvar i hjemmet, knokler mange mennesker på for at løse udfordringerne og mister derved kontakten til behovene og den indre tilstand. Det der ofte styrer os er bagvedliggende gamle påvirkninger fra vores omgivelser (ofte forældre) om at vi skal være dygtige, præstere og i det hele taget være succesfulde i vores liv.

Dette er den typiske eksistentielle indfaldsvinkel som mange psykoterapeuter og coaches med god grund griber fat i for at hjælpe den stressramte ud af sin stressproblematik. Men der er mange andre vigtige faktorer, som det er vigtigt at psykoterapeuten, coachen og den stressramte er opmærksom på hvis vi skal have succes med vores behandling og standse den negative stressspiral.

Helt grundlæggende er det vigtigt at klientens organisme stabiliseres inden at man eksempelvis går ind i et dybere psykoterapeutisk forløb, hvor man forsøger at finde årsagerne (introjekterne) bag stressen. Sund kost er vigtig, dels fordi stress tærer på kroppens ressourcer, så vores vitamin og mineralbalance nedsættes, dels fordi vores binyrer kommer på overarbejde i særdeleshed, hvilket bl.a. svækker vores immunforsvarer og nedsætter vores fordøjelsesevne. Sund og varieret kost, kombineret med kost tilskud er vigtigt for at stabilisere vores kropslige fundament.

Motion er vigtigt for dels at sætte gang i kroppens balance, og dels for at komme af med noget af vores stress energi. Motion har ydermere den fordel at kroppen særligt ved højintensitetstræning bl.a. udskiller endorfin, hvilket giver lykkefølelse og lindrer de ofte afledte bivirkninger af stress som bl.a. anspændthed og nedtrykthed og i værste tilfælde depression. Motion giver derudover den naturlige træthed, der kan gøre nattesøvnen bedre og mere stabil.

Ro og hvile er naturligvis meget vigtigt  for den stressramte, men det er ikke muligt at skabe ro og hvile uden nærvær. Nærværstræning hjælper den stressramte til at blive mere til stede i nuet, beherske sit åndedræt og mærke sig selv og sine kropsimpulser og følelser bedre. Dette er forudsætningen for at mærke egne behov og dermed kvalificere beslutninger og valg i hverdagen så de i højere grad bliver overensstemmende og skaber indre balance.

Hør mere om vores holistiske stressprogram og kom til foredragsaften den 6. december 2011 og deltag i vores workshop den 21. og 22. januar 2012. Læs mere om foredraget her og workshoppen her.

 

Jesper Peter Rasmussen

Institutleder, MSC. Gestalt In Organisations, MP.

 

  • Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Kære læser

I forhold til at arbejde med grupper – og det kan være alle typer af grupper lige fra parforholdet, arbejdskollegaer til studerende – er der brug for redskaber til at støtte udviklingsarbejdet. En af disse redskaber er encounter metoden.

Encounter er engelsk og betyder møde. Det er en teknik til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering, hvor målet er at skabe et møde mellem to parter med fuld awareness. Begrebet encounter er første gang anvendt af den amerikanske læge J.L. Moreno i 1914 og siden udviklet af bl.a. Carl Rogers. I 1960’erne udvikledes i USA encounter-grupper bestående af 8-15 mennesker, med henblik på at skabe følelsesmæssig åbenhed, intimitet, selvindsigt og personlig vækst hos medlemmerne.

Encounter er en metode hvorpå man på dyade niveau (to og to), skaber møde mellem gruppemedlemmerne, for at afslutte konflikter og uenigheder (ufærdige gestalter). Uafsluttede gestalter har nemlig en tendens til at blive i systemet, og forstyrre kontakten indad til og udadtil. I encounteren ryddes der op, og gestalten parkeres eller afsluttes i bedste fald.

Metoden går ud på at man inviterer hinanden til at snakke om ting som er uafsluttet, og målet er at afslutte dem (skabe awareness), så de ikke længere binder negativ energi. Konflikthåndtering er mest enkel og overskuelig, når man tager konflikterne på tomandshånd. Har man mange uafsluttede ting i gruppen, mellem flere forskellige gruppemedlemmer, så starter man forfra med nye encountere når man har afsluttet de gamle. Dette kan være hårdt og slidsomt arbejde for de implicerede, for encounterlederen og for den øvrige gruppe, men det kan være tvingende nødvendigt i de tilfælde hvor konflikterne blokerer for ressourcearbejdet. Dette sker altid når mennesker bliver personligt ramt og såret.

Encountermodellen er rigtig god til ressourcearbejde. Ressourcearbejde udvikler i langt højere grad det enkelte individ og grupper. Når vi arbejder med vores ressourcer slipper vi modstanden og vores personlige forsvar og udvikler os optimalt – hvis vi samtidig også husker at udfordre os selv på individuelt og gruppe niveau. I enhver helhed (konflikt) er der også en ressource gemt et eller andet sted. Når et par har konflikt, har de ikke bare en konflikt uden at de også på et eller andet niveau investerer i hinanden. Encountermetoden kan hjælpe til at finde frem til baggrunden for at vi stadig investerer i hinanden. Ting vi kan lide ved hinanden, ting vi tidligere har været gode til sammen.

Er du nysgerrig efter at lære metoden at kende og træne den, så du kan blive fortrolig med den, har du en enestående mulighed for dette på vores “Encounter workshop” som starter fredag den 11. november. Læs mere og tilmeld dig her.

De bedste hilsner

Søren Bruun

Daglig leder / Københavns Gestalt Institut

 

  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Kære læser

Vi vil gerne have at KGI er et levende sted, hvor du kan finde ny inspiration og stof til eftertanke. Det er også vigtigt for os, at vores aktiviteter kan danne ramme for at du, som en del af vores netværk, kan mødes med andre i vores netværk og give dig mulighed for at invitere nogle af dine nærmeste med ind i vores univers.

Derfor er det glædeligt og i tråd med denne ånd, at jeg her kan præsentere efterårets foreløbige program for foredrag. Jeg skriver med vilje foreløbig fordi vi hele tiden arbejder på nye foredrag og emner at tage op!

I oktober har du mulighed for at møde Hanne Hostrup både torsdag den 12. oktober, hvor hendes foredrag handler om angstens fænomenologi og tirsdag den 25. oktober, hvor hun fortæller om hvad gestaltterapi egentlig er for en størrelse. I forbindelse med begge foredrag vil der være åbnet for debat og spørgsmål, så du kan komme helt tæt på foredragenes temaer og foredragsholderen.

I november har vi inviteret Ruth Skovgaard til at præsentere Cape Cod modellen og hvordan den er et effektfuldt redskab i forhold til at identificere, arbejde med og udvikle potentialet i grupper. Ruths foredrag er mandag den 7. november og Ruth vil invitere til at diskutere og debatere. Ugen efter, mandag den 14. november, vil Aase Mikkelsen og jeg selv give vores betragtninger på gestaltterapi og gestaltcoaching og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Vi vil ligge hovedvægten på coaching og stille det i forhold til terapien og så vil vi selvfølgelig gerne invitere dig med i foredraget i form af at stille spørgsmål og diskutere.

Fælles for alle foredrag gælder at de foregår her hos KGI i Ny Østergade 9, 3 og prisen er 195,- kr. pr. foredrag. Du kan tilmelde dig vores foredrag på vores hjemmeside og du er meget velkommen til at invitere gæster med for kun 195,- kr.

Mange hilsner

Jesper Peter Rasmussen

  • Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Kære læser

Der kan være mange overvejelser i forhold til at beslutte, at tage en uddannelse som psykoterapeut, coach eller organisationskonsulent. Ofte vil overvejelserne og beslutningen involvere din arbejdsgiver, fordi uddannelsen vil påvirke din arbejdstid i en periode.

Din arbejdsgiver kan med rette spørge, hvad arbejdspladsen får ud af at du tager en uddannelse som psykoterapeut, coach eller organisaitonskonsulent!

Først og fremmest vil jeg sige at en uddannelse fra Københavns Gestalt Institut har mange forskellige målgrupper, hvor jeg som et udpluk kan nævne ledere, konsulenter, HR-ansatte, lærere, pædagoger og andre med interesse for personlig og faglig udvikling ud fra et gestaltisk udgangspunkt. Dette giver også et fingerpeg om at din arbejdsplads kan have stor glæde af at du tager en sådan uddannelse.

Udbyttet for din arbejdsgiver kan præciseres yderligere ved at nævne nogle af de mange redskaber som du vil tilegne dig i forbindelse med uddannelsen. Uanset om du vælger en psykoterapeut, coach og organisationskonsulentuddannelse vil du erhverve dig kompetencer inden for personlig udvikling, kommunikative redskaber, stresshåndtering og gruppers psykologi. Alle områder der udvikler dig som leder og udvikler dig i funktionen og relationen til dine kolleger og samarbejdspartnere.

På vores uddannelser får du blandt andet indsigt i og viden om:

  • Gestaltterapiens historie, psykologiske teorier, værdigrundlag samt metode og teknik
  • Teoretiske kundskaber om moderne gestaltteori
  • Personlig udvikling
  • Gruppen – arbejdsgruppens udviklingsprocesser
  • Gruppers udvikling og roller, normer og værdier i grupper
  • Håndtering og ledelse af grupper
  • Stresshåndtering
  • Principper til udvikling af et personligt og effektivt lederskab
  • Udvidet kendskab til konfliktløsning

Har du spørgsmål i forbindelse med valg af uddannelse, er du altid velkommen til at kontakte os på 29890707 eller læs mere om vores uddannelser her.

Mange hilsner

Jesper Peter Rasmussen

  • Af folmer blume leide
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Jeg er lige vendt tilbage fra min meditation.

Jeg nærmer mig så – uanset hvilken slags meditation jeg har praktiseret og uanset hvilken tradition, den hører hjemme i – et nyt valg blandt de mange dagen indeholder.

Hvad nu?

Hvordan vil jeg fortsætte?

Jeg ser 3 valgmuligheder.

Jeg kan forlænge den indre dialog med mig selv fx. ved at skrive meditationens oplevelse eller dens indsigt(-er) ned i min meditationsbog. Eller ved at opsøge beslægtede steder i mit indre.

Jeg kan inddrage andre og tage kontakt med en eller flere og starte en dialog med dem.

Jeg kan gå ud i naturen og kontakte noget endnu større end mig selv, regnen, solen, vinden, universet eller måske det jeg kalder Gud.

Med til at hjælpe et svar frem i mig er kroppens behov. Hvad har jeg brug for?

Lad os sige, at jeg kommer frem til, at meditationen i dag gav mig så stor kropslig ro, stabilitet og fredfyldthed, at den tanke dukker op i mig: Det her var så befriende, at jeg vil bruge mere tid på noget lignende. Nu.

Jeg går rundt med et smil på læben. Jeg er glad for meditationen, ligesom jeg er glad for mindfulness, og jeg ved, at de i sig selv blot er brikker i det større puslespil, jeg er i gang med at lægge.

Når jeg nu en gang har valgt, at tage den opgave på mig at være et gestalt menneske, så har jeg med min viden om gestaltterapiens rødder mulighed for mange flere vandringer i mit indre, end der er dage i resten af mit liv. Jeg kan invitere hvilken som helst af mine mange sider til dialog.

Med zen slipper jeg for mange lærde skrifter og kan gå direkte til det, der åbner mit hjerte. Jeg kan søge den nære visdom i denne gren af buddhismen, som især udfolder sig i Japan, Kina, Thailand og Korea. Hos mestrene og hos munkene eller poeterne.

Noget af det mest gestaltiske, jeg kender, er Haiku digte. Det er korte naturdigte, der handler om noget, jeg oplever med mine sanser. De foregår i nuet.

”Tordenen driver over,

Aftensol rammer træet,

Cikaden nynner.”

Min glæde i kroppen forøges. Jeg fornemmer, det er et dyrebart, men flygtigt øjeblik. Jeg går videre til de japanske zen digtere. En af dem skriver:

”Hvis jeg presses til at sammenligne dette korte liv med noget, kunne jeg finde på at sige: Det er som en båd, der står ud af denne morgens havn uden at sætte noget spor på verden.”

Hvorfor skulle jeg dog også det, sætte noget spor? Gælder det ikke snarere om at være med det jeg værdsætter og dem jeg holder af i dette korte liv?

Jeg kommer til at tænke på det, jeg ellers har sat på dagsordenen denne dag. Og fra zen springer jeg hen til en anden af rødderne: Med den kristne eksistentialisme får jeg adgang til andre slags meditationer end Zens. Og i tilgift får jeg et fond af bønner, hvis jeg skulle få brug for trøst senere på dagen: ”Herre, forbarm dig over mig. Herre, forbarm dig over os.”

Jeg samler mig sammen, jeg mærker efteråret er på vej, og fra eksistentialismen søger jeg tilflugt hos en af mine favorit rødder – er de ikke alle sammen det efterhånden? – sufimystikken. Med sufi får jeg igen helt anderledes meditationer, og så får jeg desuden dansen, henrykkelsen, ekstasen. Ikke ilde lige nu og her.

Jeg vælger på min vandring med mig selv at afslutte med nogle linjer af Rumi: ”Lad den skønhed vi elsker, være det vi gør. Der er hundreder af måder at knæle og kysse jorden på.”

Det her er en af mine måder, hvad mon andres er? tænker jeg.

Min meditative stund med mig selv er forbi, jeg er nu rustet til igen at møde andre mennesker, der befolker denne verden. Hallo, kontakt, dialog, vil I høre, hvad jeg har oplevet?

Folmer Blume Leide

 

  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Jeg skriver dette blog indlæg med afsæt i en interessant undersøgelse jeg læste for nylig i Harvard Business Review.

Kort fortalt drejer det sig om en undersøgelse gennemført af professorerne Anita Woolley og Thomas Malone. De havde sat sig for at identificere, hvordan teams kollektive intelligens kan øges. Blandt flere variable undersøgte man effekten af gruppens tilfredshed, gruppens motivation, samhørighed i gruppen og det at tilføre personer med højt IQ. Ingen af disse elementer viste nogen signifikant sammenhæng i forhold til en øget kollektiv intelligens. Med andre ord er der ingen sammenhæng mellem individuel intelligens og den kollektive intelligens.

Derimod var der en signifikant effekt af at ændre på kønsfordelingen – flere kvinder i en gruppe øger gruppens kollektive intelligens. Nuanceres dette resultat, viser det sig at de udslagsgivende dimensioner, er at gruppens medlemmer lytter til hinanden, de deler kritik konstruktivt, har åbne sind og har ikke en enevældig styreform. Sagt på en anden måde, så har det stor betydning for en gruppe at dens medlemmer har gode sociale kompetencer og er sensitiv overfor gruppen – og det er ikke afhængigt af køn, men kvinder viser sig ofte at have bedre sociale kompetencer end mænd.

Undersøgelsen har i hvert fald givet stof til eftertanke hos mig og bekræfter mig i at den måde vi arbejder med grupper og gruppedannelse er rigtig i form af at fokus på gruppens behov og på at der skabes tillid og tryghed i gruppen og hos de enkelte medlemmer i gruppen.

Du kan læse mere om undersøgelsen og hvordan den er gennemført her

Håber at det har givet lidt inspiration.

Mange hilsner

 

Jesper Peter Rasmussen