• Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Coaching, Psykoterapi

Som coach, psykoterapeut eller organisationskonsulent, er empati naturligvis vigtigt.

Når folk føler de får medfølelse og forståelse, er de langt mere tilbøjelige til at foretage de ændringer i deres liv, der hidtil har føltes alt for skræmmende.

Men kan empati ændre vores oplevelse af smerte? Har empati nogen indflydelse på, hvordan hjernen reagerer på smerte?

Forskere ved Michigan State University ønskede at finde ud af, om empati kunne påvirke, patienternes reaktioner på smerte.
Issidoros Sarinopoulos, ph.d. og hans kolleger delte deltagerne op i to grupper.
Én gruppe fik patient-centrerede interviews (PCI), en stil, der involverer åbne spørgsmål og fremmer en fritflydende samtale i forhold til at løse patientens bekymringer.
Den anden gruppe, der tjente som kontrolgruppe, fik standardiserede klinikercentrerede interviews (CCI), der udelukkende fokuserede på at indsamle medicinsk historie og andre kliniske oplysninger.
Deltagerne i begge grupper udfyldte efterfølgende spørgeskemaer med henblik på at vurdere interviewene, og PCI gruppen rapporterede en højere tilfredshed med deres læge og behandlingen i sin helhed.
Dernæst fik patienterne alle en funktionel magnetisk resonans (fMRI) scanning.
Under scanningen anvendte forskerne mildt smertefuld stimulation på deres venstre hånd, samtidig med at de viste fotografier af enten deres egen læge eller en ukendt læge.
Resultaterne var ret fascinerende.
PCI gruppen viste et signifikant fald i aktivitet som reaktion på smerte, mens de kiggede på et billede af deres egen læge versus den ukendte læge.
Derudover rapporterede PCI gruppen færre følelsesmæssige smerter, da de viste billeder af den velkendte læge.
Til sammenligning viste CCI gruppen (kontrol) ingen signifikant forskel mellem at se deres interviewe læge versus billedet af en ukendt læge. På denne måde er der altså en sammenhæng mellem empati og smerte.

Hvis du vil vide mere, blev den fulde undersøgelse offentliggjort online i november 2012 i tidsskriftet Patient Education and Counseling.
Denne undersøgelse viser, hvordan selv de mest afslappede relationer og interaktioner kan påvirke vores hjerne, herunder vores egen oplevelse af smerte.

Du kan købe hele undersøgelsen her 
Kilde: NICABM

  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Hvordan Mindfulness kan hjælpe børn

Hvordan mon vores voksne liv ville være anderledes, hvis vi havde lært om mindfulness som børn?

De fleste af os har først hørt om og prøvet mindfulness meditation, godt inde i voksenalderen, for ikke at nævne godt inde i et hektisk og stressende voksenliv.

Mange gentagelsesmønstre og besværlige vaner skabes allerede i folkeskolen, når børn forsøger at jonglere mellem lektier, terminsprøver og eksaminer, samtidig med at de skal navigere i gruppepres og forældre engagement (enten for meget eller for lidt).

I USA har et program kaldet Mindful school været medvirkende til at ændre dette ved at indføre mindfulness til skoleelever så tidligt som i første klasse … og det gør en forskel.

Skoler har i samarbejde med University of California, for nyligt gennemført den største kontrollerede undersøgelse af mindfulness og børn til dato.

Forskere udvalgte 915 børn til enten en behandling eller som kontrolgruppe.

Deltagere i behandlingsgruppen fik fire timers mindfulness træning over seks uger, mens kontrolgruppen fortsatte med almindelig undervisning i deres almindelige klasser.

Ved afslutningen af seks-ugers programmet, viste resultaterne, at børnene i Mindfulness gruppen oplevede betydelige forbedringer i adfærd – især hvad angik opmærksomhed og sociale færdigheder – i forhold til kontrolgruppen.

Disse resultater er temmelig bemærkelsesværdige, og tyder på, at mindfulness praksis ikke behøver at være særligt tidskrævende for at påvirke børns adfærd.

Hvis du vil læse mere om undersøgelsen, kan du hente yderligere oplysninger på mindfulschools.org.

  • Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet, Coaching

Så er det dokumenteret…. igen – fokus på godt psykisk arbejdsmiljø virker og er nødvendigt.

Jo bedre det psykiske arbejdsmiljø er, jo lavere er sygefraværet. De steder, hvor der er et ”dårligt” psykisk arbejdsmiljø, er hver medarbejder i gennemsnit syg ni dage om året. Hvis der derimod er et ”godt” arbejdsmiljø, er sygefraværet kun næsten halvt så stort, nemlig fem dage om året i gennemsnit.

Det viser en ny undersøgelse fra Lederne, som offentliggøres i dag. 1.873 ledere har deltaget i undersøgelsen.

Dette er endnu et vidnesbyrd om, at der er god økonomi i at have et godt psykisk arbejdsmiljø. Sygefraværet er virkelig noget, der kan mærkes på bundlinjen. Derfor er trivsel et område, som ledere har og fortsat bør have stor fokus på.

Fokus på vigtigheden og værdien af det psykiske arbejdsmiljø har gennem de senere år været stærkt stigende. Denne undersøgelse tager temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø og sætter fokus på, hvilke faktorer der har betydning for, om det psykiske arbejdsmiljø er godt eller dårligt. Hvad betyder virksomhedens aktuelle situation og rammebetingelser for det psykiske arbejdsmiljø? Og hvilken rolle spiller ledelsens håndtering og indsats for, om det psykiske arbejdsmiljø vurderes som godt eller dårligt? Det er nogle af de spørgsmål, denne undersøgelse besvarer.

Undersøgelsen sætter også fokus på omfanget af konflikter på arbejdspladserne, og hvad de hyppigst forekommende årsager til konflikter er. Undersøgelsen belyser desuden omfanget af mobning på arbejdspladserne.

Du kan læse undersøgelsen i sin fulde længde her

 

Kilde: Lederne

In my latest thinking and writing, I am addressing the multiple confusions, fears, anticipations of global catastrophe, that thinking people experience, as they face a future which promises big changes, and maybe terrible ones – if the fears and predictions of climate scientists, and of biologists concerned with mass extinctions of plants and animals are to be believed; and I see no reason not to believe them.

This complex and worrisome perspective on the future is matched by a complete lack of leadership from the political class, who seem more and more to be beholden to the super-rich elites and affluent corporations.

My purpose and plan is to suggest that whatever happens, there is a need for a fundamental revision in the ways in which human beings conduct their lives and organise their world. As Paul Goodman – one of gestalt therapy’s founders and its principal theorist – suggested, we need new ideas, different priorities, and clearer thinking about our taken-for-granted assumptions. After all, what is it, in our society, global culture, and contemporary zeitgeist, that means that news media, a few weeks ago, led with the Duchess of Cambridge’s exposed breasts rather than with the rapidity of the melting Greenland ice?

Gestalt therapy suggests a change of priorities – not least to question the present values and ‘American model’ of international development and globalised ‘betterment’ (more Hollywood?). What is needed is an educational approach that fosters peaceful collaboration instead of militarism; communal participation instead of a privatised pursuit of individual advantage; and ecological responsibility instead of mindless destruction of the biosphere.

I am suggesting that gestalt – in a way that is extraordinary, as a minority pursuit and often invisible – has identified qualities and priorities which truly promote human satisfaction – and which counter areas of profound dissatisfaction present all around us in the lives of families, in ‘developed’ society, and in our clients.

These, I suggest, are basic requirements for a saner world, where gestalt therapy and practice can lead the way.

  1. Responding to the situation. Promoting greater ‘agency,’ sharing leadership, identifying our interests and personal strengths, supporting the ‘right to speak’and the legitimacy of subjective judgement – instead of paralysis, getting bewildered, remaining silent, and reducing self-hood through submitting too much to the ideology of techno-rationality.
  2. Interrelating. Supporting collaboration, profound meeting, defusing conflicts before they get out of hand, and creating ‘trust-full’ environments in which people feel safe enough to ‘be themselves’– instead of destructive conflict, social isolation, polarising around differences, stereotyping, and perpetuating the shame culture.
  3. Embodying. Releasing human enjoyment in life through song, dance, movement, physical play, and a general delight in the erotic and sensual, through honouring the body’s truth, and our continuity with nature – instead of desensitizing, inhibiting movement, obsessing about  health or physical appearance, and getting locked into head work to the exclusion of feelings.
  4. Experimenting. Acknowledging the possibilities of ‘here and now’ improvisation and of innovating backed up by strong supports, encouraging creative artistry, and waking up to habitual and addictive patterns – instead of maintaining traditions and habits uncritically, jumping into novel changes without preparation, or staying in ‘automatic’ modes that are de-vitalising.
  5. Self-Recognising. Providing opportunities for self-inquiry, stillness, ‘knowing one’s truth,’ and existential or spiritual reflection / mindful awareness – instead of getting ‘saturated,’ overstimulated, or swept along by pressures to conform to others’ expectations, or losing sight of one’s values and unique path of learning and growing.

These are principles, once grasped, which transform our practice, and help us to be active ‘citizen-practitioners.

Yours sincerely,
Malcolm Parlett

You can meet Malcolm Parlett at a workshop in Copenhagen the 17th and 18th of November – read more and sign up here.

  • Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Influenza sæsonen er snart over os, hvilket mange af os frygter, fordi ingen medicin hjælper, når du har fået influenza. Der er ingen magisk pille – bare sengeleje og rigeligt med væske. . .

Kan mindfulness meditation forhindre influenza (og andre akutte luftvejsinfektioner)?

Bruce Barrett, MD, ph.d. og forskere fra Institut for Family Medicine ved University of Wisconsin havde en hypotese om at, forbedring i den generelle sundhedstilstand – både psykisk og fysisk – ville betyde nedsat følsomhed over for akutte luftvejsinfektioner.

154 voksne over 50 år deltog i en undersøgelse, der skulle studere mental og fysisk sundhed. Deltagerne blev opdelt i 3 grupper. De gav en gruppe et mindfulness-baseret stress reduktions kursus. En anden gruppe fik fysisk træning. En tredje gruppe fungerede som kontrolgruppe.

Undersøgelsen varede i 8 uger.

Alle deltagere i mindfulness-gruppen og gruppen der havde fået fysisk træning oplevede signifikant kortere varighed af sygdom. De rapporterede også signifikant lavere sygdomstegn på deres luftveje.

Ud over dette, havde meditations gruppen en 76% lavere respiratorisk sygefravær sammenlignet med kontrolgruppen.

Der er ingen dokumenteret strategi til forebyggelse af akut respiratorisk sygdom (bortset fra vaske hænder).

Meget tyder derfor på at mindfulness meditation kan spille en væsentlig rolle i forhold til at løse visse sundhedsproblemer.

Du kan læse den fulde undersøgelse i The Annals of Family Medicine.

 

Kilde: NICABM

  • Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Er titlen på et program som vises på DR2 søndag den 6. oktober kl. 18:00.

Grunden til at vi skriver om programmet her, er at Jesper Peter Rasmussen medvirker i programmet som parterapeut og derfor vil vi gerne gøre dig opmærksom på programmet.

DR skriver følgende om programmet:

“Vores mødre er nogle unge teenagere” siger de 22-årige kvinder om deres mødre på 50 i aftenens program. “Jeg vil leve vildt” siger Thomas Heurlin (53) med ung kone og børnekuld nr 4, mens overlæge Tina Horsted får botox, fordi “hun også gerne vil kunne være 17 og gå til koncerter med sine børn”. Le Klint har ligeledes skiftet spor og blev præst da hun var 50, og en flok modne kvinder har kastet sig over fodbold – mens mændene holder midtvejskrisen fra døren ved at løbe Extrem Mandehørm. Vi møder også et af de stadigt flere modne kærestepar, der af princip ikke bor sammen – og Joan Ørting fortæller, hvordan man bærer sig ad med at date impotente mænd på 50. Igennem programmet reflekterer skuespilleren Bodil Jørgensen og filmproducenten Peter Ålbæk over, hvordan de har det med alder og tidens vilde tendenser hos deres jævnaldrende.

Du kan også se programmet på internettet her.

  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Er det, hvad du spiser … eller hvad spiser du?

Nyere forskning viser, at manglende støtte fra familien efter psykiske traumer i barndommen kan bidrage til livslange spiseforstyrrelser. Fysisk fejlernæring kan altså afspejle en mangel på følelsesmæssig næring i en traumatisk barndom.

Jérica Berge, ph.d. og kolleger fra University of Minnesota har netop offentliggjort en artikel i maj måned i Journal of Clinical Nursing der viser, at alt for lidt støtte i perioder med misbrug, familiemedlemmers død eller hospitalsindlæggelser kan udløse kraftige spiseforstyrrelser.

Men det er ikke altid de mest oplagte traumer, som fører til alvorlige spiseforstyrrelser som bulimi og anoreksi. Selv skole, hjem og job overgange kan vise sig at være ødelæggende for en persons selvværd, hvilket altså kan resultere i spiseforstyrrelser.

Dr. Berge undersøgte 26 kvinder og en mand i behandling på et ambulatorium med speciale i spiseforstyrrelser med henblik på at finde ud af, om der var sammenhænge mellem familieliv og udvikling af spiseforstyrrelser.

Disse patienter led af anoreksi, bulimi og andre spiseforstyrrelser, og alle delte det fælles tema at de havde været udsat for traumatiske oplevelser i barndommen.

Undersøgelsen er ikke randomiseret, så man skal være forsigtig med de endelige konklusioner, men du kan læse hele artiklen i maj 2012 udgaven af Journal of Clinical Nursing.

 

Kilde: nicabm

  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Coaching

I en tid med tynde ordrebøger kan det være svært at finde penge til forbedringer af indeklimaet, ergonomiske møbler og det psykiske arbejdsmiljø. Men udgifterne kan hurtigt tjene sig hjem og mere til. Ifølge nye undersøgelser er det nemlig en god forretning for virksomhederne at investere i et godt arbejdsmiljø, oplyser Videncenter for Arbejdsmiljø.

Ifølge en af undersøgelserne, som er finansieret af EU-Kommissionen, tjener hver investeret krone i et forbedret arbejdsmiljø sig hjem 2,89 gange.

Et godt arbejdsmiljø er en fordel for både medarbejdere og ledere. Det gør arbejdet langt mere effektivt, og en række undersøgelser dokumenterer, at et godt arbejdsmiljø kan reducere sygefraværet markant.

Kilde: Lederne

  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Københavns Gestalt Institut får ny adresse
På søndag flytter KGI til nye lokaler tæt på Nørreport st. Vores nye adresse bliver Nørre Voldgade 21, 5 sal, 1358 København K. Alle fremtidige kurser og foredrag samt undervisningsmoduler der skulle finde på Ny Østergade vil foregå på Nørre Voldgade i stedet. Hvilket vi gerne vil fejre med dig..
Se på et kort 

Københavns Gestalt Institut fylder 5 år
Den 7. juli 2012 fylder Københavns Gestalt Institut 5 år – ja vi bliver helt forundret over at der allerede er gået 5 år og samtidig tænker vi på den spændende udvikling, vi har været igennem. Det skal da fejres..
Læs KGIs historie her 

Københavns Gestalt Institut har fået sit eget kursuscenter
Og vi er rigtig glade for og stolte af at KGI nu disponerer over sit eget kursuscenter – Lisegården Hotel og Kursuscenter og vi vil rigtig gerne byde Lisegården og dets personale velkommen til KGI. Vores nye kursuscenter byder på en masse nye muligheder og det vil give vores studerende og kursister helt nye rammer, som vi er sikre på vil være til stor gavn og glæde for os alle. Og det skal da i den grad fejres..
Læs mere om Lisengården her

Vi vil gerne fejre de nye lokaler, vores 5 års fødselsdag og Lisegården med dig. Vi holder derfor housewarming og fest fredag d. 31. august.

Vi byder på kolde drikke, snacks og levende musik og glæder os til at vise dig rundt i lokalerne samt at præsentere Lisegården.

Det foregår naturligvis i Nørre Voldgade 21, 5 sal, 1358 København K.

Du kan tilmelde dig her

Noerre-Voldgade-21-KGI-3 Noerre-Voldgade-21-KGI-1 Noerre-Voldgade-21-KGI-2

Noerre-Voldgade-21-KGI-1

Noerre-Voldgade-21-KGI-3

Varme sommerhilsner
Institutleder og Hoteldirektør
Jesper Peter Rasmussen

  • Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Den drøm er der 11 nyuddannede psykoterapeuter fra Københavns Gestalt Institut som netop har fået opfyldt.

De 11 gestaltterapeuter er:

Charlotte Gormsen

Michael Birkebæk

Laila Høyer Mortensen

Thomas Tuborgh

Dorthe Iversen

Charlotte Jönsson

Marianne Hinge

Lars Eckberg

Kasper Sørensen

Susanna Törnemann

Doria Breuning

De har alle gennemført den 4 årige uddannelse til psykoterapeut og har bestået eksamen.

Derfor valgte de en uddannelse hos KGI:

KGI er ikke det ældste institut hvor du kan få en psykoterapeut uddannelse. Vi er faktisk et af de yngste. Det betyder dog ikke at vores lærerkræfter er utrænede. Tværtimod har vi nogle af de mest erfarne og bedst kvalificerede kræfter i branchen. Kombinationen af ungt og erfarent sikrer dig et solidt fagligt fundament og giver dig samtidig mulighed for at blive en del af et visionært og energisk institut der er på forkant med den allernyeste forskning indenfor området. Vi sikrer dig kontinuitet i undervisningen ved  at have en fast pædagogisk leder på hvert enkelt hold. Og selvom vi har sammensat vores lærerkræfter ud fra et princip om mangfoldighed og diversitet, har vi på KGI et overordnet mål: At give dig den bedste psykoterapeut uddannelse.

Vil du vide, hvordan du får opfyldt din drøm, kan du læse mere om psykoterapeut uddannelsen her.

Mange hilsner
En stolt pædagogisk leder
Marianne Horst