Velfungerende teams kan få to og to til at blive fem, Men for at nå dertil, skal du lede dit team sikkert gennem dets udviklingsfaser samt, hvis det først er gået galt, lede dit team tilbage på sporet. Læs her, om et teams udviklingsfaser, og om hvordan du leder dit team sikkert igennem dem.

Af Jesper Peter Rasmussen, executive coach og direktør KGI Education og Core-Life.

Alle teams, der lever over længere tid, gennemgår forskellige udviklingsfaser, men ikke efter en bestemt skabelon. Hvilke faser de gennemgår er i høj grad styret af det daglige indre og ydre pres i teamet, der bl.a. handler om mål, ydre krav, organisering, arbejdsmiljø, stress, ledelse, personligt lederskab m.m. Her får du inspiration til, hvordan du ved hjælp af indsigt i forskellige faser, bedre kan lede dit team.

Ledelse af udviklingsfaserne

Mange ledere definerer sig selv ud fra nogle bestemte værdier, og en ledelsesstil, der passer dem godt. Men når du leder teams, har teamet brug for, at du tilpasser din ledelsesstil til den udviklingsfase, som teamet befinder sig i.

Her får du en gennemgang af gruppens udviklingsfaser samt, hvordan du skal lede dem.

77

1. Kulturdannelsesfasen
Hvis et team udvikler sig optimalt, starter det med en sund kulturdannelsesfase, hvor tillid og tryghed i temaet skabes og udvikles. I kulturdannelsesfasen arbejder teamet stabilt og fornuftigt uden de store udsving. Kulturdannelsesfasen er yderligere karakteriseret ved, at teammedlemmerne ikke vil skille sig væsentligt ud fra hinanden og der vil heller ikke være de store konfrontationer i teamet. Nogen kalder fasen honeymoon-fasen, da der i denne fase ofte er en hel særlig stemning og energi, der mest af alt minder om forelskelsen.

Ledelse af Kulturdannelsesfasen
• Teamet og de enkelte medlemmer er afhængig af lederen og forsøger at skabe tillid til lederen – teamet følger lederen der har udvidet ledelsesrum.
• En forudsætning for at lede er, at lederen er øverst i hierarkiet.
• Lederen er rammesættende, viser vejen mod teamets mål og er klar og tydelig i sin ledelsesstil.
• Lederen er kulturdanner for teamet i højere grad end teamets medlemmer.
• Lederen benytter sig af den omfavnende og den direktive ledelsesstil.

2. Kulturudviklingsfasen
Den næste fase er en kulturudviklingsfase, hvor teamets medlemmer i samarbejde med lederen udvikler en sund og bæredygtig kultur, som alle vil tage del i og ansvar for. Kulturudviklingsfasen er fasen, hvor teammedlemmerne udviser en større opmærksomhed og interesse for den kultur, som de er en del af, og hvor teammedlemmerne gør sig uafhængige af hinanden og søger indflydelse på det miljø, som de er en del af.

Kultur i teams handler bl.a. om, hvordan medlemmerne forholder sig til og definerer værdier, mål, roller, regler, normer og hierarki. Kultur i teams bliver dannet og udvikler sig fra teamets helt spæde start, men alle giver det særlig opmærksomhed i kulturudviklingsfasen.

Ledelse af kulturudviklingsfasen
• Lederen ændrer ledelsesstil fra den direktive og omfavnende ledelsesstil til den visionære, mere lyttende og demokratiske ledelsesstil – (spørge, lytte og motivere).
• Lederen skal fortsat befinde sig øverst i hierarkiet, vise vejen mod målet og skal sætte de ydre rammer.
• Lederen giver mere plads og spillerum til teamets medlemmer
• Lederen skal i højere grad lytte til teamets medlemmer og lade dem tage ansvar for og få indflydelse på visse beslutninger.

3. Mål og performing-fasen
De to første faser er en forudsætning for teamets mål- og performing fase, hvor teamet arbejder mest optimalt efter virksomhedens mål og det psykiske arbejdsmiljø er i top. Teamets medlemmer har gensidig tillid og tryghed til hinanden, og de accepterer i langt højere grad end tidligere hinandens forskelligheder. Det enkelte medlem føler sig godt tilpas, og der er albuerum også når der ryger en finke af panden.

Den overvejende mentale energi bruges på at arbejde mod teamets mål. Her bruges 80 pct. af den mentale energi på at arbejde mod målet og de sidste 20 pct. på at relatere sig til hinanden. De 20 pct. bruges bl.a. til at skabe synergier og løse opgaver i fællesskab.

Ledelse af mål og performingfasen
• Teamet kan i høj grad lede sig selv.
• Lederens rolle er at udfordre teamet, så teammedlemmerne ikke ”keder sig”.
• Lederen benytter det coachende lederskab og den visionære ledelsesstil

4. Gendannelsesfasen
Gendannelse af teams sker i princippet hver gang et team mødes, og kræver ekstra opmærksomhed, når teamet mister et teammedlem eller når der kommer nye kollegaer til teamet.

Gendannelsesfasen
• Teamet er mindre afhængig af lederen end i dannelsesfasen
• Lederen er meget opmærksom på at lede teamet her og nu, der hvor teamet er og ikke der hvor lederen var sammen med teamet sidst.
• Lederen viser vejen mod teamets mål og er klar og tydelig i sin ledelsesform i forhold til nye medlemmer.
• Målet er at skabe tillid og tryghed og opnå gensidig tillid og tryghed, inden teamet bevæger sig videre til kulturudviklingsfasen.

Desværre er det ikke alle teams der udvikler sig sundt og proaktivt. Undersøgelser viser at over halvdelen af teams på arbejdspladser er mere eller mindre dysfunktionelle, hvilket betyder at de ikke performer optimalt og at det psykiske arbejdsmiljø er dårligt.

Dysfunktionelle teams
Når teams ikke udvikler sig i en sund og bæredygtig retning, skyldes det indefra og udefrakommende forstyrrelser.
Det gælder fx teams, der er udsat for et for stort ydre pres. De vil ofte gå tilbage til det stadie, der føles mest trygt. Det kan være efter en større organisationsændring, fyringsrunde, virksomhedsfusion eller lign., hvor et team der ellers befandt sig i Mål- og performing fasen, går tilbage til kulturdannelsesfasen. Her kan de holde sammen og søge tryghed.

Ofte sker der det, at teamet finder ydre fjendebilleder eller ydre omstændigheder at skyde skylden på, hvilket kan være en af mange måder at holde sammen på. Hvis teamet på længere sigt holder fast i fjendebillederne er det naturligvis uhensigtsmæssigt, da teamets ressourcer herved bruges ukonstruktivt.

Når gruppen igen er faldet til ro og har genoprettet tilliden og trygheden, kan den igen udvikle sig videre til næste trin. En gruppe kan regrediere fra en hvilken som helst fase til en hvilken som helst fase.

5. Den introverte fase
I den introverte fase, holder teamets medlemmer sig tilbage af frygt for konsekvenserne. Den introverte fase opstår ofte som følge af for meget topstyring, ”management by fear”, ”my way or the Highway” ledelse. Det kan dog også skyldes, at teamet har været udsat for mange forandringsprocesser i organisationen, hvilket kan få selv de mest velfungerende teams til at trække sig ind i sig selv.

Ledelse af Introvertfasen
• Lederen skal genskabe tillid/tryghed
• Lederen pusher ikke for meget – tålmodighed og små steps
• Lederen er rammesættende uden at være for styrende
• Forsigtigt fokus på teamets fortid/historie – evt. konflikter håndteres
• Det anerkendende ledelsesfokus er vigtigt
• Lederen benytter den omfavnende, anerkendende ledelsesstil og i et vist omfang også den direktive.

6. Den ekstroverte fase
Den ekstroverte fase er en fase, mange arbejdspladser kender alt for godt. Det psykiske arbejdsmiljø er præget af interne stridigheder, positioneringer, magtkampe, manglende billede af eller forståelse for den fælles kultur og målsætninger. Den mentale energi bruges overvejende på det, der ikke fungerer.

Ledelse af ekstrovertfasen
• Lederne har fokus på at genskabe det sunde hierarki
• Ressourcearbejde den anerkendende ledelsesstil
• Lederen viser retning og skaber følgeskab hos medarbejderne
• Lederen går i dialog med meningsdannerne øverst i hierarkiet (uformelle ledere)
• Lederen benytter sig af den direktive og den anerkendende ledelsesstil.

Der er desværre ingen lette genveje. Teamudvikling er som kulturforandringer, og det er billedligt talt som at vende en supertanker. Men når først supertankeren har stævnen i den rigtige retning, er det også relativt vanskeligt at bryde den gode sunde og bæredygtige udvikling.

Mange mennesker er særdeles skarpe i hovedet og har en meget veludviklet mental intelligens (IQ). Men vores performance og livskvalitet handler ikke kun om høj og veludviklet IQ, men derimod også at balancere den mellem de øvrige intelligenser, så vi kan lede os selv mod de mål vi har i livet.

Hvad er mental intelligens?

IQ handler kort og meget enkelt beskrevet om din evne til at udnytte hjernens arbejdslager og kapacitet bedst muligt. Evnen til at tænke, tilegne sig ny viden, forstå ting og deres sammenhæng, samt kompetencen til at overskue og løse komplekse processer og problemstillinger.
IQ består samlet set af den generelle mentale evne til at tænke klart, beregne, ræsonnere, opfatte mønstre/sammenhænge og analogier, lære hurtigt, gemme og genkalde information.
Der er mange forskellige definitioner af hvad intelligens er og hvor mange intelligenser der findes. Den klassiske fløj af forskere definerer intelligensbegrebet snævert. Det er alene optaget af kognition og af hvor gode vi er til at løse svære kognitive eller mentale opgaver og problemstillinger. Andre forskere definerer begrebet bredere og forholder sig også til den enkelte persons interesser, følelser og færdigheder. Den amerikanske psykolog Howard Gardner udviklede i 80’erne en læringsteori ud fra 7 intelligenser, der senere er udvidet til at omfatte 9 intelligenser.

Er mental intelligens noget man er født med eller noget man træner?

Forskere er enige om, at der er et biologisk element når vi taler intelligens, hvilket tyder på at intelligens også er arvelig. De gener, man får med sig fra sine forældre, bestemmer langt hen ad vejen, hvor godt begavet man bliver. Studier på søskende, der er opvokset i forskellige miljøer har nemlig vist et påfaldende ens intelligensniveau.
Nogle forskere mener også at miljøpåvirkningen spiller en stor rolle, hvilket betyder at den familie og det miljø/den kultur du er opvokset i har en væsentlig rolle i forhold til hvordan du udvikler dine intelligenser.

Hvorfor er det vigtigt at have fokus på balanceret mental intelligens?

Vi har et samfund, der i udpræget grad understøtter mennesker, som har udviklet deres mentale intelligens. I skolerne bliver vi primært målt og vejet i forhold til hvordan vi evner at bruge vores hoved. Karakterer i uddannelsessystemet understøtter den mentale intelligens, og på de fleste arbejdspladser bliver du også målt, vejet og belønnet efter hvor god du er til at bruge dit hoved. Så det er ikke mærkeligt at folk primært tænker på denne intelligens når vi beskæftiger os med intelligens. Men hvis du udelukkende og alene har fokus på din IQ, bliver der for lidt fokus og ressourcer til de øvrige intelligenser. Det kan bl.a. gå ud over din evne til at mærke din egen krops signaler og din evne til empati, hvilket er vigtigt både i forhold til at udvikle sig i relation til og med andre, og vigtigt i forhold til medarbejder- og teamudvikling.

Har du nogensinde tænkt på at der kan være ulemper ved at have en høj IQ, eller ved at have for kraftigt fokus på din IQ?

Mange højt begavede mennesker keder sig ofte i normalt begavedes selskab. De kan have svært ved at indgå i sociale sammenhænge, er ofte ensomme og nogle føler sig ligefrem isolerede. Andre eksempler kan også være den magtfulde eller magtmisbrugende leder, der både i ord, handling og strategi er lynende hurtig og skarp. Denne leder viser alt og alle hvem der har magten og hvem det er der bestemmer. Derudover er der personen der er meget intelligent, men ofte træffer beslutninger der ikke er ”kloge” eller gode og sammenhængende. Årsagen er ofte, at de ikke formår at lytte til andre og sætte deres forståelse og virkelighed i perspektiv. Et andet eksempel på for kraftigt fokus på egne mentale ressourcer kan være lederen, der altid er flere skridt foran medarbejdere og organisationen med det resultat, at medarbejdere og mellemledere evig og altid halser efter og er stressede. Eller personen der let overskuer processer og problemstillinger, men ikke kan begribe hvorfor andre ikke kan følge ham eller hende. Det kan også være specialisten, der taler uforståeligt og svært tilgængeligt sprog, som ingen andre forstår.

Symptomer på for kraftigt fokus på IQ kan give sig udtryk på følgende måde:
• Lederen er altid flere skridt foran medarbejdere, kollegaer og organisationen
• Stort hoved, ingen krop – billedligt talt
• Personen der taler et uforståeligt og svært tilgængeligt sprog
• Personen der overskuer processer og problemstillinger, men ingen andre kan følge med
• Kedsomhed, ensomhed og isolation
• Vanskeligheder ved at begå sig i sociale sammenhænge

Stresstilstande og andre blokeringer, hvor kroppen tager over og man oplever angst, ulyst eller ubehag er eksempler på manglende fokus på IQ. Der findes ikke mange mennesker med en lav IQ, men der findes mange hvis IQ og kognitive funktion er påvirket af for meget stress og jag. Hjernetræningsprogrammer er blevet en hel industri, særligt i USA. Stress kan skyldes ubalanceret fokus på din mentale IQ, og i disse tilfælde vil det være en meget bedre ide at gå en tur i det fri med en god ven eller kollega. Ikke alene er der mere evidens for at det styrker din kognition, det er også oftest hyggeligere og mere udviklende for din relationsevne. Det er jo også stadig en af de få gratis glæder i livet.

Symptomer på ubalanceret og manglende fokus på IQ (utydelig):
• Manglende evne til at overskue komplekse problemstillinger
• Manglende evne til at løse opgaver
• Ukoncentreret og ufokuseret adfærd
• Dårlig hukommelse
• Manglende nærvær og tilstedeværelse
• Manglende tro på sig selv og egne evner

Hvad skal der til for at opnå en balanceret mental intelligens?

For mange mennesker kræver en balanceret IQ et ændret mindset, hvor de øvrige intelligenser valideres på lige fod med den mentale intelligens. Amerikanske undersøgelser viser at vores emotionelle intelligens er den vigtigste intelligens i forhold til udvikling af teams. Det hjælper dog ikke meget hvis vi fortsat holder fast i den mentale intelligens som den vigtigste af alle intelligenser. En konkret måde at bringe din energi og fokus fra dit hoved til din krop er, at have fokus på dit åndedræt. Det dybe åndedræt har flere gode funktioner. En af dem er, at det regulerer dit centrale nervesystem, hvilket er gavnligt for os når vi bliver nervøse eller stressede. En anden gavnlig funktion er, at det dybe åndedræt aktiverer vagus nerven, der blandt andet skaber forbindelse mellem hjernen og kroppen. Men en god løbe- eller cykeltur efter endt arbejdsdag er også gavnligt og en god måde at rense tankerne på, så man kan være nærværende og til stede i nuet. Meditation, mindfulness og yoga er alle discipliner der hjælper os til en bedre forbindelse til kroppen og samtidig flytter fokus væk fra diverse tanker, fantasier og forestillinger som kan løbe af med os.

Balanceret fokus på IQ:
• Personen løser opgaver og overskuer komplekse problemstillinger
• Personen der har styr på egne værdier og hviler i sig selv.
• Personen betragtes af andre som dygtig og klog
• God hukommelse, husker det der er relevant og vigtigt
• God evne til at prioritere og fokusere på det, der er vigtigst
• God kontakt til de øvrige intelligenser MQ-FQ-EQ

Hvorfor er det så vanskeligt for mange mennesker at balancere deres IQ?

Hverdagens kompleksitet og de stigende krav til os er en væsentlig årsag. Når vi er pressede og udsatte, falder vi oftest tilbage til de mønstre hos os, der er trygge, men ikke nødvendigvis sunde for os, og det er ofte at bruge vores hjerne. Hjernen er indrettet på den måde, at der skabes nye synaptiske forbindelser hver gang vi gentager noget. Det er bl.a. derfor at vi bliver bedre til at køre bil ved at øve os. Billedligt talt bliver den motorvej vi kører på bredere og bredere og lettere at køre på hver gang vi kører på den. Det kræver vilje, kraft og motivation at dreje af den velkendte motorvej for at køre ind på en ny og ofte smallere vej, som er vanskeligere at køre på indtil vi har kørt på den tilstrækkelig mange gange. På samme måde er det med vores vaner og adfærdsmønstre, hvor vi finder tryghed. Det er altså ikke altid nødvendigvis godt for os, at løse problemstillinger ved at forsøge at være rationelle, når vi er pressede eller nervøse. Ofte sker der det at fantasier og forestillinger vokser på samme måde som en fjer bliver til fem høns. Her vil det oftest være mere gavnligt at regulere vores centrale nervesystem ved at gå en tur og/eller trække vejret dybt.

IQ er en af de intelligenser som KGI bl.a. arbejder med og balancerer på vores kurser. Vores arbejde tager udgangspunkt i den optimale udnyttelse og mest hensigtsmæssige balance af og mellem den mentale (IQ), emotionelle (EQ), kropslige (FQ) og den moralske intelligens (MQ), baseret på et fundament af Basic Trust (BT), i forhold til sig selv (personligt lederskab), relationer og i teams.
Du kan læse mere her.

Er du moralsk intelligent?

Moral intelligens (MQ) er en af de vigtigste intelligenser, da vi hver dag bliver konfronteret med etiske og moralske dilemmaer som det er vigtigt at vi forholder os til og handler på..
Det handler ikke kun om at have en god mental intelligens (IQ) og udvikle den, men derimod at balancere den mellem de øvrige intelligenser, så du kan lede dig selv mod de overordnede målsætninger du har i livet med den bedst mulige livskvalitet.

Hvad er moral intelligens?

Moral intelligens handler groft skitseret om evnen til at kende forskel på rigtigt og forkert ud fra den etiske kontekst, som vi befinder os i. Hvis vi udvider begrebet lidt så handler MQ om vores evne til at agere efter vores moral, vores behov og egen integritet i den samfundsmæssige og familiemæssige etik, som vi lever under og er omgivet af. Den moralske intelligens og den samtidige etik indgår således i et gensidigt indbyrdes forhold hvor det enkelte individ er er påvirket af og påvirker den samtidige etik.

I en personlig kontekst handler MQ også om vores evne til at bevare egen integritet, bl.a. ved at tage vare på os selv og egne behov. Evnen til at træffe ansvarlige valg og forpligte os, samt til at agere ærligt og stå ved os selv og vores handlinger på godt og ondt – det vil sige, at man også tager et ansvar for konsekvenserne af de upopulære valg man træffer.

Er moralsk intelligens noget man er født med eller noget man træner?

Der er generelt uenighed blandt forskere om hvorvidt intelligens er medfødt, hvor mange intelligenser der findes, og om de kan udvikles og hvordan vi udvikler dem. Når vi taler om intelligens generelt er der dog bred enighed om at vi alle er arveligt disponerede, og dermed fødes med forskellig intelligens. Moralsk intelligens udvikles gennem livet og i samspil med andre, hvorfor de tidlige samspil med forældre og deres værdisæt har en enorm indflydelse og påvirkning.

Hvorfor er det vigtigt at have fokus på balanceret intelligens?

Når mennesker lærer at balancere og udvikle deres intelligenser, udvides deres kapacitet hvilket giver de bedste forudsætninger for god, inspirerende og bæredygtig selvledelse. Vi skal have gode relationelle og sociale kompetencer, for at håndtere kollegaer, familie og samarbejds- familieproblematikker. Når vi har balanceret vores intelligenser har vi et godt grundlag for empati, evnen til at sætte sig i andres sted, og forstå hvad andre forsøger at kommunikere til os. Vi håndterer modstand og forandringsprocesser på en kontaktfuld måde – en evne der kræver indsigt og balance. Hvis vi bruger hele vores fokus og energi på vores mentale intelligens, er risikoen at vi bliver dårligere til at mærke os selv og have empati for andre, da dette understøttes af blandt en balanceret emotionel og fysisk intelligens. Har vi for meget fokus på etik og moral, risikerer vi at begrænse os selv og andre, vores egen og andres handlekraft, kreativitet, udfoldelses- og udviklingsrum. For meget fokus på MQ giver ofte rigide familiestrukturer, hvor forældre kontrollerer og umyndiggører hinanden og deres børn.

Moralsk intelligens er et emne som Søren Kierkegaard beskæftigede sig med for ca. 150 år siden og er vigtig fordi det danner grundlaget for udvikling af vores samfundsnormer og personlige integritet. Den er vigtig fordi en balanceret MQ sikrer at vi behandler hinanden ligeværdigt og i øjenhøjde. Den sikrer mod korruption og snyd og giver os en moralsk rettesnor at agere ud fra.
Mange mennesker er grundet øget pres på arbejdsmarkedet blevet udfordret ud over deres personlige grænser og deres værdisæt hvilket har resulteret i, at mange har haft svært ved at finde den rette work-life balance. Evnen til at stå ved sig selv og stå ved sine vanskelige valg og beslutninger, samt evnen til at kommunikere i øjenhøjde, er af afgørende betydning for arbejdsmiljøet i virksomheder og for trivslen på hjemmefronten. Symptomerne når vi ikke magter det er blandt andet stress, depressiv adfærd, manglende overskud og lavere livsenergi/livskvalitet, hvilket er tegn på ubalanceret MQ.

Ubalanceret moralsk intelligens

Det er skidt, hvis du slet ikke har fokus på den moralske intelligens, hvilket resulterer i grænseløse arbejdsmiljøer og familiesystemer hvor mennesker ikke møder hinanden i øjenhøjde. Når du ikke har en etisk rettesnor eller du har manglende fokus på din egen moral, går det ud over din personlige integritet. Du vil skære for mange hjørner i dit lederskab og indgå aftaler som du dybest set ikke selv kan stå inde for. Som forælder vil du ligeledes have svært ved at leve op til et af de vigtigste elementer som børn nyder godt af ”leading by example”, fordi der ofte vil være uoverensstemmelse mellem det du siger og gør. Der kan med rette stilles spørgsmål ved din troværdighed og du vil have udfordringer med at træffe de rigtige og upopulære beslutninger, der også er en vigtig del af forældre rollen. Du vil i høj grad være udsat for stress, da du vil bruge meget energi på at navigere i dit liv uden nogen egentlig retning.

Symptomer på manglende MQ kan derudover give sig udtryk på flg. måde:

Manglende fokus på MQ (utydelig):
• Manglende evne til kontakt med egne værdier, behov og holdninger
• Manglende personlig integritet
• Manglende ærlighed, for mange hvide løgne
• Manglende evne til at vælge og træffe ansvarlige beslutninger
• Stress, depression og pres

Men det er faktisk også skidt, hvis du har for meget fokus på MQ. Med et for kraftigt fokus på moral og etik vil vi ofte opfattes som værende rigide og kontrollerende. Vi vil have en tendens til at checke, afstemme og kontrollere i en grad at det ødelægger vortes relationer. Vi bliver for ydrestyrede og nervøse for at træde ved siden af. Vi vil ofte stå i spidsen for en ”hvad sagde jeg” kultur, når andre laver fejl eller når vores medmennesker går ud over de rigide rammer som vi har sat.

Symptomer på for kraftigt fokus på MQ kan give sig udtryk på flg. måde:

Kraftigt fokus på MQ (dominerende)
• Selvretfærdighed
• For meget moral
• Stort fokus/fordømmelse på andres holdninger, behov og følelser
• Risiko for at blive ydrestyret eller meget regelret
• Rigide virksomheds- og familiestrukturer
• Topstyring af familien ud fra rigide etiske værdisæt


Hvad skal der til for at opnå en balanceret moralsk intelligens?

Personer med balanceret MQ vil i høj grad hvile i sig selv. De vigtigste værdier og holdninger vil være godt integreret og vi bliver ikke så let slået ud af kurs. Vi har vores integritet godt på plads og vil fremstå som et godt eksempel for andre mennesker. Andre kan regne med os, fordi vi står ved både de populære samt de upopulære og vanskelige beslutninger. Vi vil være respekterede af venner, familie, kollegaer og ledere. Vi stiller ikke for høje krav til os selv og omgivelserne, og er gode til at udfordre og støtte vores omgivelser.

Eksempler på balanceret fokus på MQ er blandt andet:
• Mere ansvar for egne handlinger, færre undskyldninger,
• Sympati for egne og andres holdninger
• God personlig integritet
• Tilgivelse af sig selv og andre
• Respektfuld behandling af andre mennesker, også ved vanskelige beslutninger
• God work-life balance

En balanceret MQ kræver først og fremmest at du tager stilling og har en holdning til dig selv, dine værdier og dit lederskab. Dit lederskab og integritet arbejder du konkret med ved at have et åbent mindset og ved at sørge for at skabe en god feed-back kultur omkring dig og din familie, så du jævnligt får spejlet dig selv, dine holdninger og din adfærd. Du arbejder med balancen mellem dine øvrige intelligenser, således at du kan mærke dig selv og dine grænser, og så du i høj grad kender dig selv, dine styrker og udfordringer. Du arbejder med din åbenhed overfor mennesker og forandringer, og arbejder konstruktivt med din modstand når den er begrænsende for dig og dine omgivelser. Du bestræber dig på at indgå bæredygtige win-win aftaler da du ved, at hvis der er en vinder findes der også en taber.

Det autentiske og troværdige lederskab fordrer at vi kender os selv og har arbejdet med vores eget personlige lederskab. Personligt lederskab har vi, når vi oplever at vi har friheden til at vælge og når vi ved at tage ansvar for vores handlinger og valg opnår indre balance og gennemslagskraft. Her bliver livet spændende og udfordrende, og her tør vi bl.a. stå ved de upopulære og nødvendige beslutninger, der også er en vigtig og væsentlig del af ethvert menneskes hverdag.

MQ er en af de intelligenser som KGI både arbejder med og balancerer på vores kurser i personligt lederskab. Vores arbejde tager udgangspunkt i den optimale udnyttelse og mest hensigtsmæssige balance af og mellem den mentale (IQ), emotionelle (EQ), kropslige (FQ) og den moralske intelligens (MQ), baseret på et fundament af Basic Trust (BT), i forhold til sig selv (personligt lederskab), relationer og i teams.

Du kan læse mere her: http://www.kgicph.dk/education/kurser/balanceret-intelligent-lederskab-12-dage/

Når mennesker lærer at balancere og udvikle deres intelligenser, udvides deres kapacitet hvilket giver de bedste forudsætninger for god, inspirerende og bæredygtig selvledelse. Vi skal have gode relationelle og sociale kompetencer, for at håndtere kollegaer, familie og samarbejds- familieproblematikker. Når vi har balanceret vores intelligenser har vi et godt grundlag for empati, evnen til at sætte sig i andres sted, og forstå hvad andre forsøger at kommunikere til os. Vi håndterer modstand og forandringsprocesser på en kontaktfuld måde – en evne der kræver indsigt og balance. Hvis vi bruger hele vores fokus og energi på vores mentale intelligens, er risikoen at  vi bliver dårligere til at mærke os selv og have empati for andre, da dette understøttes af blandt en balanceret emotionel og fysisk intelligens. Har vi for meget fokus på etik og moral, risikerer vi at begrænse os selv og andre, vores egen og andres handlekraft, kreativitet, udfoldelses- og udviklingsrum. For meget fokus på MQ giver ofte rigide familiestrukturer, hvor forældre kontrollerer og umyndiggører hinanden og deres børn.

 

Manglende fokus på MQ (utydelig):

  • Manglende evne til kontakt med egne værdier, behov og holdninger
  • Manglende personlig integritet
  • Manglende ærlighed, for mange hvide løgne
  • Manglende evne til at vælge og træffe ansvarlige beslutninger
  • Stress, depression og pres

 

Men det er faktisk også skidt, hvis du har for meget fokus på MQ. Med et for kraftigt fokus på moral og etik vil vi ofte opfattes som værende rigide og kontrollerende. Vi vil have en tendens til at checke, afstemme og kontrollere i en grad at det ødelægger vortes relationer. Vi bliver for ydrestyrede og nervøse for at træde ved siden af.  Vi vil ofte stå i spidsen for en ”hvad sagde jeg” kultur, når andre laver fejl eller når vores medmennesker går ud over de rigide rammer som vi har sat.

 

 

 

Kraftigt fokus på MQ (dominerende):

  • Selvretfærdighed
  • For meget moral
  • Stort fokus/fordømmelse på andres holdninger, behov og følelser
  • Risiko for at blive ydrestyret eller meget regelret
  • Rigide virksomheds- og familiestrukturer
  • Topstyring af familien ud fra rigide etiske værdisæt

 

 

Eksempler på balanceret fokus på MQ er blandt andet:

  • Mere ansvar for egne handlinger, færre undskyldninger,
  • Sympati for egne og andres holdninger
  • God personlig integritet
  • Tilgivelse af sig selv og andre
  • Respektfuld behandling af andre mennesker, også ved vanskelige beslutninger
  • God work-life balance

 

 

En balanceret MQ kræver først og fremmest at du tager stilling og har en holdning til dig selv, dine værdier og dit lederskab. Dit lederskab og integritet arbejder du konkret med ved at have et åbent mindset og ved at sørge for at skabe en god feed-back kultur omkring dig og din familie, så du jævnligt får spejlet dig selv, dine holdninger og din adfærd. Du arbejder med balancen mellem dine øvrige intelligenser, således at du kan mærke dig selv og dine grænser, og så du i høj grad kender dig selv, dine styrker og udfordringer. Du arbejder med din åbenhed overfor mennesker og forandringer, og arbejder konstruktivt med din modstand når den er begrænsende for dig og dine omgivelser. Du bestræber dig på at indgå bæredygtige win-win aftaler da du ved, at hvis der er en vinder findes der også en taber.

 

Det autentiske og troværdige lederskab fordrer at vi kender os selv og har arbejdet med vores eget personlige lederskab. Personligt lederskab har vi, når vi oplever at vi har friheden til at vælge og når vi ved at tage ansvar for vores handlinger og valg opnår indre balance og gennemslagskraft. Her bliver livet spændende og udfordrende, og her tør vi bl.a. stå ved de upopulære og nødvendige beslutninger, der også er en vigtig og væsentlig del af ethvert menneskes hverdag.

 

MQ er en af de intelligenser som KGI både arbejder med og balancerer på vores kurser i personligt lederskab. Vores arbejde tager udgangspunkt i den optimale udnyttelse og mest hensigtsmæssige balance af og mellem den mentale (IQ), emotionelle (EQ), kropslige (FQ) og den moralske intelligens (MQ), baseret på et fundament af Basic Trust (BT), i forhold til sig selv (personligt lederskab), relationer og i teams.

Du kan læse mere her: http://www.kgicph.dk/education/kurser/balanceret-intelligent-lederskab-12-dage/

  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

At lede sig selv handler om at udvikle og styrke sit eget personlige lederskab. Personligt lederskab er en vej indtil at leve i overensstemmelse med sine værdier, drømme og mål. Det handler om at blive mere tydelig på hvad vi vil, hvad vi mærker, hvad der er godt for os, hvad der ikke er godt for os og hvad vi har behov for.

Symptomer på ubalanceret eller manglende personligt lederskab kan være et eller flere af nedenstående dilemmaer:

  • Hvor meget vil jeg arbejde, og hvor meget vil min arbejdsgiver og familie have, at jeg skal arbejde?
  • Har jeg nok tid til familien?
  • Har jeg nok tid til mig selv?
  • Hvordan kan det være, at jeg ikke er mere glad? Har jeg den kvalitet i mit liv, som jeg ønsker?
  • Lever jeg i overensstemmelse med mine værdier og behov?
  • Hvad er årsagen til, at jeg er stresset eller deprimeret?
  • Hvilke valg er gode og sunde for mig, og hvilke er ikke?
  • Hvordan kan det være, at jeg altid har dårlig samvittighed?
  • Hvorfor måler jeg altid mig selv med andre?
  • Hvorfor er jeg altid så usikker?
  • Hvorfor kan jeg ikke mærke mig selv og mine behov længere?
  • Hvorfor gør jeg altid det, jeg tror at andre vil have mig til at gøre?

På et eksistentielt niveau handler det om at tage ansvar for sit eget liv og sin families liv og leve i overensstemmelse med sine værdier, behov og drømme. Det gør man ved at øge sin opmærksomhed på ansvaret for sit eget liv, sine handlinger og på de valg som vi træffer og de valg som vi undgår. Du får et bedre personligt lederskab ved at fordybe og forfine evnen til at mærke kropssansninger, -signaler og følelser, for derigennem at blive skarpere i forhold til at følge egne behov og skabe livskvalitet og glæde.

Gennem større kendskab til dig selv tydeliggøres dine væsentligste pejlemærker, og på den måde bliver det lettere for dig at navigere gennem livet. Ved at tage ansvar for det der er vigtigt for dig, er du aktivt med til at skabe det liv du ønsker dig. Ved at tage stilling og turde at træffe valg opnår du større gennemslagskraft i forhold til dig selv og andre. Det medfører højere livskvalitet og større tilfredshed i livet og en styrkelse af dit selvværd. Når vi lever vores liv i overensstemmelse med vores værdier, drømme og mål, oplever vi i højere grad af tilfredshed, ro og balance – et liv uden stress.

Så hvordan kan det så være at det er så svært med det personlige lederskab?

  • Ved ethvert valg, er der et fravalg
  • Det er ofte lettere at udskyde vanskelige beslutninger, eller helt undgå at træffe valg – på kort sigt.
  • For nogle mennesker er det lettere når andre træffer beslutninger på deres vegne.
  • Når du har løst et eksistentielt dilemma eller problem, åbnes oftest et nyt.
  • Det er for mange mennesker selvbeskyttende og trygt, ikke at kaste sig ud i de store forandringer i livet.
  • Det kræver energi, kraft, styrke og mod at stå ved sig selv og følge sine værdier og behov.

Gennem balanceret intelligent lederskab hvor alle dine intelligenser sættes i spil og balanceres, udvikles dit personlige lederskab. Du udvikler dig bedst i en balance mellem din trygge indre kerne, hvor du hviler i dig selv og restituerer, og din optimale udviklingszone hvor spændingsniveauet stiger og dine sanser skærpes. Det kan du læse mere om i min og Bjarne Busk’s bog Gestalt –vejen til øget awareness.

Læs mere om KGIs kurser og uddannelser hvor vi arbejder vi med det personlige lederskab som et af de centrale elementer.

 

  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Har du været topstresset op til ferien og brugt din kostbare ferietid på at komme til hægterne igen?

Så er det måske nu at du skal vælge en ny strategi for ikke at havne i det samme hamsterhjul igen igen igen…. Stress behøver nemlig ikke være din tro følgesvend i dagligdagen, selvom du lever et ambitiøst og udfordrende liv.

Flere mennesker end vi tror bliver i dag syge af stress, og stress samt manglende trivsel vil mange år ud i fremtiden være en folkesygdom, der vil bære store personlige og økonomiske konsekvenser med sig for samfundet. Mange mennesker i Danmark lever i daglig ubalance, med svingende humør, generel utilfredshed, lav livskvalitet, depression og stress som de synlige tegn på stresstilstande. En gradvis mere kompleks og travl hverdag med store udfordringer privat og arbejdsmæssigt, stiller enorme krav til vores personlige lederskab og vores evne til at skabe balance i hverdagen. Vi skal være dygtige forældre, gode venner, gode elskere, gode kollegaer, dygtige medarbejdere, have unikke samarbejdsevner og samtidig skal vi passe på vores helbred så vi får motioneret, hvilet, spist sundt o.s.v.

Der findes ingen Quick-fix løsninger eller hurtige måder at skabe bedre balance i livet. Det kræver en stærk motivation, vilje og indre kraft for at bryde uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og de nødvendige livsstilsændringer der skal til for, at bryde ud af den onde spiral, som flere og flere mennesker befinder sig i.

Så hvis du vil genvinde trivslen og livsglæden og have et kvalitativt liv uden stress er du nødt til at tage større ansvar for dig selv og øge dit personlige lederskab, så du i højere grad kan navigere i livet ud fra egne værdier og behov.

Nogle af de klassiske hverdags stressorer er:

  1. Tab af personligt lederskab – livet kører med en i stedet for at dit liv kører med dig som chauffør.

Træf et aktivt valg om at genvinde styringen i dit liv. Øg din indre styring baseret på dine ønsker og behov og nedton den ydre styring hvor fokus er på andres forventninger og behov.

  1. Manglende forventningsafstemning med dine kollegaer, din chef og din familie.

Det er vigtigt, at du, dine kollegaer og din chef forventningsafstemmer i forhold til konkrete opgaver, forventninger og målsætninger. Hvilke opgaver skal prioriteres og er vigtige, og hvilke opgaver kan vente eller uddelegeres? I familien er der ofte også forskellige forventninger til praktiske opgaver eller til nærvær og tilstedeværelse. Sørg for at afstemme jeres forventninger i god tid. Mange mennesker bliver stressede af dårlig samvittighed, men de fleste bekymringer kan vi komme til livs med et realitetscheck af vores partners eller vores chefs virkelighed og forventninger til os.

  1. Kilden til stress.

Der er minimum tre kilder til stress: Dit arbejdsliv, dit privatliv og/eller din egen indre dommer/grundlæggende værdier.

Stil skarpt på hvad der primært stresser dig, før du kan handle på det.

Har du for mange arbejdsopgaver?

Arbejder du i en organisation der presser medarbejderne for meget?

Er i dygtige nok til at prioritere og organisere?

Behandler i hinanden med respekt og mødes i øjenhøjde?

Får I løst konflikter?

Eller skyldes din stress manglende work-life balance? Er I kommet for langt væk fra hinanden i parforholdet og trænger I til at være kærester igen? Har du for lidt tid til dig selv? Har du nok tid sammen med dine børn? Ser du dine venner regelmæssigt?

Eller er kilden til stress at du altid vil gøre ting 110%, stiller for høje forventninger til dig selv eller sætter du altid overliggeren for højt?

  1. Juster dine ambitioner og dine målsætninger med jævne mellemrum.

Ambitioner og målsætninger ændrer sig livet igennem og er afhængige af både indre og ydre faktorer der har det med at forandre sig. Derfor er det vigtigt at du ikke bare er ambitiøs og god til at definere målsætninger. For mange mennesker er det livsbekræftende at være ambitiøse, men sjældent 24/7 og målsætninger skal altid være på et niveau at man både kan gribe i og se overliggeren, ellers kan den ikke justeres.

  1. Lev i overensstemmelse med dine værdier, ønsker og behov. De fleste mennesker jeg møder vægter i prioriteret rækkefølge disse ting i livet:
  1. Mig
  2. Familie
  3. Venner
  4. Arbejde
  5. Fritidsliv

De selvsamme mennesker prioriterer oftest deres tid på flg. måde:

  1. Arbejde
  2. Familie
  3. Fritidsliv
  4. Venner
  5. Mig

Når vi ikke lever i overensstemmelse med vores vigtigste prioriteter i livet giver det stress. Det kan altså ikke nytte noget at dit arbejde mere eller mindre fylder hele dit liv, samtidig med at du ikke prioriterer dig selv og dine behov – det giver ubalance og er den sikre vej til en stresset tilværelse.

Stress og personligt lederskab er gennemgående temaer på alle vores uddannelser og på vores kurser. Hvis du er nysgerrig kan du læse mere om vores kursus i professionelt balanceret lederskab her eller vores uddannelser her. Emnerne er også uddybet i vores bog Gestalt –vejen til øget awareness.

  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Coaching

Når vi lærer at balancere og udvikle vores intelligenser, udvides vores kapacitet, og det giver de bedste forudsætninger for det personligt lederskab, der igen er en forudsætning for bedre balance i livet og den kvalitet i livet, som de fleste af os ønsker.

Det handler ikke kun om at være skarp i hovedet og udvikle sin IQ, men derimod om at balancere den med de øvrige intelligenser. På den måde vi kan lede og udvikle os selv hen imod, at beslutninger i højere grad træffes i overensstemmelse med vores værdier, ønsker og behov.

Basic trust, personligt lederskab og helhedstænkning er vigtige elementer, der understøtter en velafbalanceret intelligens.

Med et godt balanceret intelligent lederskab opnår du gode relationelle og sociale kompetencer til at håndtere dagligdags- og samarbejdsproblematikker. Du vil opnå en bedre evne til at håndtere vanskelige samtaler, stille balancerede krav til dine omgivelser og du vil bedre kunne navigere mellem målsætningerne på din arbejdsplads og dit private dagligdagsliv. Din evne til empati og mentalisering– evnen til at sætte sig i andres sted og forstå hvad andre forstår, vil blive bedre, og du vil i det hele taget blive bedre til at håndtere modstand og forandringsprocesser – en evne der kræver indsigt og balance.

Balanceret intelligent lederskab er blot en af de mange ingredienser på vores uddannelser som du kan læse mere om her og kurser som du kan læse mere om her. Du kan også læse mere om balanceret intelligent lederskab her og bruge 5 minutter på nedenstående spørgsmål:

Hér kommer en lille opgave….

Vurder dig selv og det team som du er en del af på din arbejdsplads på flg. 5 områder IQ+EQ+FQ+MQ+BT i en skala fra 1 til 10. 1-2 svarer til at du er i ubalance på dette område og 9-10 svarer til at du er overudviklet og bruger for meget fokus på dette område.

Spørgsmålene er enkle og forsimplede, hvilket giver dig muligheden for at svare med din første indskydelse, som kan sætte en efterfølgende refleksion i gang.

IQ

Hvordan vurderer du din evne til at overskue komplekse processer og problemstillinger samt din evne til at løse opgaver?

Hvordan vurderer du teamets evne til at overskue komplekse processer og problemstillinger samt teamets evne til at løse opgaver?

EQ

Hvordan vurderer du din evne til at have kontakt til egne følelser, samt din evne til empati for andre og empatisk lytning?

Hvordan vurderer du teamets evne til at have kontakt til og sætte ord på følelser, samt teamets evne til empati for andre og empatisk lytning?

FQ

Hvordan vurderer du din evne til at være i kontakt med din krop, din evne til at mærke kropssansninger, samt din evne til at slå hovedet fra og lytte til din krop?

Hvordan vurderer du teamets generelle evne til at være i kontakt med krop, teamets evne til at mærke kropssansninger, samt evnen til at slå hovedet fra og lytte til kroppen?

MQ

Hvordan vurderer du din evne til at bevare din egen integritet (moral), tage ansvar og tage vare på egne og andres holdninger, behov og følelser?

Hvordan vurderer du teamets evne til at leve op til virksomhedens etik, bevare egen integritet, tage ansvar og tage vare på egne og hinandens holdninger, behov og følelser?

BT

Hvordan vurderer du din evne til at relatere dig til andre mennesker og føle dig tryg og tillidsfuld i andres selskab?

Hvordan vurderer du teamets evne til at relatere sig til hinanden og andre mennesker og føle tryghed og tillid i andres selskab?

Balanceret intelligent lederskab er blot en af de mange ingredienser på KGI’s uddannelser, som du kan læse mere om her og på vores kurser, som du kan læse mere om her.

 

  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

 

Øget opmærksomhed på vores eget og andres udviklingsrum giver os mennesker de bedste udviklingsbetingelser og reducerer stress og ubehag. De centrale begreber her er kontakt og awareness. Balancen mellem hvornår vi udfordrer os selv optimalt og hvornår vi selv eller andre presser os ud over den optimale udviklingszone er hårfin. Presser vi os selv for meget eller for længe uden tilstrækkelig restitution og hvile, opstår der ubalance, hvilket øger risikoen for stress og angstreaktioner. Optimal udvikling er således en proces, hvorigennem vi hele tiden kan fordybe og finjustere vores kontakt og awareness i en dynamisk bevægelse mellem vores indre kerne og vores optimale udviklingszone. De senere års hjerneforskning har givet os en masse ny viden om hvordan vores hjerne fungerer og hvor vores optimale udviklingszone er.

Når hjernen opfatter noget, der kan true os, hvilket er tilfældet når vi presser os selv ud over den optimale udviklingszone eller når andre udfordrer os mere end hvad godt er, aktiveres amygdala. Det er hjernens vogter, der overvåger og giver os signaler, når der er noget der udgør en fare for os. Når amygdala aktiveres går organismen i alarmberedskab og vores kreative ressource tænkning stopper, hvilket hindrer os i at træffe gode beslutninger. Folk der i længere tid presser sig selv for meget mister balancen i livet og bliver ofte ramt af stress.

 

Vidste du at hjernen flere gange om dagen har brug for minimum 15 minutters pause – væk fra skærme og telefoner?

 

Vidste du at vi performer bedst når der er et vist spændingsniveau i vores organismen, men at vi bliver stressede hvis vi bibeholder spændingsniveauet for længe?

 

Vidste du at vi nedbryder kroppen når vi træner, men at det er i den efterfølgende restitutions- og hvileperiode at kroppen genopbygges?

 

Vidste du at det samme i princippet er tilfældet for din hjerne, der ellers nedbrydes af stresshormoner?

 

At finde den rette balance og det optimale udviklingsrum er en kunst ikke mindst i arbejdet med andre mennesker, og det er et af de helt centrale begreber på alle vores uddannelser, hvad enten du vælger gestaltpractitioner, gestaltterapeut eller vores nye Masterclass for psykoterapeuter og psykologer.

Det kan du læse mere om her, eller i GESTALT –vejen til øget awareness.

 

 

  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Lars Johansen, som underviser på KGI’s Masterclass for psykologer og psykoterapeuter giver denne introduktion til sin del af uddannelsen:

Vores nervesystems tilstand spiller en stor rolle for, hvordan vi har det, og for hvilken kapacitet vi har til at håndtere de udfordringer vi møder i livet. Og vores nervesystem er blandt andet skabt igennem den tidlige tilknytningshistorie vi har. Viden om nervesystemet og dets signaler er af afgørende betydning for at terapeuten kan tune rigtigt ind på arbejdet med klienten.

Læs mere hér

  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Psykoterapi

Personligt lederskab handler om eksistens og eksistentielle dilemmaer. Allerede tilbage i midten af 1800-tallet bemærkede Søren Kierkegaard, at mange mennesker lever et liv, hvor de bare gør som ’man gør’. Selvom grundlaget for vores eksistens i det store og hele er det samme nu, som det var dengang, så er livsomstændighederne i det moderne vestlige samfund nye, og symptomerne på eksistentiel krise i dag er anderledes end på Kierkegaards tid. I dag er symptomerne eksempelvis misbrug af forskellige ting, herunder alkohol, stoffer, sex, træning og arbejde. Også stress- og selvværdsproblematikker hører til i symptomgruppen.

At leve som ’man gør’ i dag kan eksempelvis komme til udtryk ved, at man ikke kan tage en selvstændig beslutning uden at spørge andre til råds. Det kan også være, at man lever et liv, hvor man hele tiden måler sig selv i forhold til andre. Det kan man gøre ved at være overdrevent optaget af, hvad andre foretager sig, for derefter at handle ud fra deres handlinger fremfor at handle i overensstemmelse med egne behov og ønsker. Den klassiske situation er den, hvor vi bygger ud, skifter bil eller fornyer vores garderobe, fordi andre i omgangskredsen gør det samme, i stedet for når vi selv har lyst til eller behov for det. Med denne adfærd undergraver vi os selv med det resultat, at vi gradvist bliver mere uselvstændige og dårligere til at handle ud fra vores egne behov. Et andet symptom kan være, at vi fastholder en overdreven kontrol over os selv og omverdenen af frygt for at træde ved siden af normerne, men man kan også miste evnen til personligt lederskab ved ikke at få sagt fra eller ved at lade sig behandle dårligt af andre. Det sker, når vi eksempelvis bliver alt for længe på en arbejdsplads eller i et parforhold, hvor vi ikke trives – eller ligefrem mistrives. Mange depressioner og depressive tanker har deres rod i overtilpasning til det omgivende samfund, den omgivende kultur eller det store ’man’. Holder vi for meget energi tilbage af frygt for, hvad omgivelserne måtte tænke eller sige, eller tilpasser vi os i for høj grad omgivelserne, kommer vi til at leve i uoverensstemmelse med os selv og vores egne behov. Depression eller depressiv sindstilstand kan i den forbindelse opstå, fordi vi holder op med at handle og reagere ud fra os selv og vores behov og overbevisninger, fordi vi undertrykker os selv og ophober energi i vores organisme.

 

Hvordan vil du leve dit liv?

For at finde ind til årsagen til en manglende overensstemmelse mellem vores behov, værdier, handlinger og valg, er det vigtigt at finde ind til, hvem vi er – og hvordan vi ønsker at leve vores liv. Vil vi – groft skitseret – leve som ’man gør’ – eller som ’jeg vil’?

Vi kan aktivt vælge, hvordan vi reagerer på de fleste inputs og signaler fra omgivelserne. Vi kan også vælge, hvorvidt vi overhovedet vil reagere og hvilken reaktion, der er mest hensigtsmæssig i en given situation. Alle har evnen til at tilsidesætte gamle mønstre og automatreaktioner, hvilket er grundlaget for den fri vilje. Men når vi skal bryde med gamle mønstre, kræves der indsigt og awareness.

Vores liv består af en uendelig række af valg, og de valg former os og vores tilværelse. Derfor er det nødvendigt, at vi hver gang vi foretager et valg er sikre på, at vi er i overensstemmelse med os selv. At vælge et nyt job til er også at vælge det gamle fra. Og det kan betyde at sige farvel til et liv med gode, dygtige og betydningsfulde kolleger, eller at skulle flytte og dermed forlade alt, hvad man kender og finder trygt. I familielivet konfronteres vi også ustandseligt med forskellige valg og behov. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi har indflydelse på alle disse valg. I flere parforhold er det ofte kun den ene part, der træffer de vigtige beslutninger, hvorefter den anden indordner sig. Sker det for tit, og står den ene part af på for mange af de vigtige eksistentielle temaer og beslutninger i parforholdet, er der stor risiko for, at parforholdet ikke udvikler sig – det kommer til at fungere efter, hvad ’man gør’. Lever vi for meget som ’man gør’, bliver det livsbegrænsende, og vi får en tendens til at indordne os under andre. Det er vigtigt for vores livskvalitet og livsudfoldelse at tage stilling til, om det virkelig er det, vi vil – og at få klarhed omkring, hvorfor vi vil det. Omvendt lever nogle mennesker altid som ’jeg vil’ og er ekstremt gode til at vælge til og fra. Det at pleje sine egne behov for meget medfører ofte manglende hensyntagen til andre mennesker, hvilket betyder, at omgivelserne må rette sig ind efter vores behov og ønsker. Det er noget, de færreste ønsker på længere sigt. På den måde indsnævres netværkskredsen til rygklappere, der ikke spejler os eller giver os ærlig og autentisk feedback, eller til mennesker, der ikke tør sige fra over for os. I yderste konsekvens skaber det kontaktløshed, isolation og ensomhed.

Mange mennesker har svært ved at vælge, fordi de synes, at der er en masse ting, de ikke er i stand til. Man møder ofte mennesker, der oplever, at de ikke længere kan være sammen med deres kæreste eller samarbejde med deres chef, men som endnu ikke har taget sig sammen til at tage det afgørende skridt. Det er dog sjældent deres evner, der er noget galt med. De sidder fast, fordi der er et meget centralt spørgsmål, de ikke har fået stillet sig selv eller ikke har fået awareness omkring – nemlig om de i det hele taget vil fortsætte med det liv, de har. Spørgsmålet om at ’ville’ eller ’ikke ville’ er ofte meget mere centralt og vigtigt end det om at ’kunne’ eller ’ikke kunne’. Når du ikke kan leve sammen med din kæreste eller ikke kan samarbejde med din chef, og du opdager, at du faktisk heller ikke vil det, er der fuld overensstemmelse og ’balance’ i systemet. Denne overensstemmelse kan du handle ud fra ved at søge et nyt job eller afslutte dit parforhold. Når du ved, at du ikke vil, bliver beslutningen om at gå meget lettere at tage, end hvis du bare oplever, at du ikke kan. Ligeså opstår der også andre muligheder, hvis du i undersøgelsesprocessen opdager, at du rent faktisk gerne vil samarbejde med chefen eller gerne vil din parrelation. Dette giver dig mulighed for at håndtere konflikten mere konstruktivt og tage en snak med chefen eller kæresten og dermed tage fat ved problemets rod for at undersøge, om samarbejdet eller forholdet overhovedet har et perspektiv. Da der er to parter, forudsætter dette naturligvis en åbenhed hos den anden part også. Når vi undersøger vores egne behov for at finde ud af, hvad vi vil og ikke vil, opdager vi ofte, at vi har haft en uhensigtsmæssig eller forsvarspræget adfærd. Vi har været usikre på os selv og vores egne behov eller på, hvorvidt den anden part i virkeligheden ville relationen i lige så høj grad som os selv.

EKSEMPEL

Susanne har søgt hjælp hos en coach, da hun oplever, at hun er ved at brænde sammen. Hun føler sig stresset, utilstrækkelig på arbejdet og ikke mindst derhjemme, hvor særligt hendes mand på det seneste har efterlyst hendes nærvær. Susanne er en ambitiøs og pligtopfyldende kvinde, der har investeret mange kræfter og energi i sit arbejde. Hun synes, at arbejdspladsen er én stor rodebutik, hvor der ikke er styr på tingene, og at kvaliteten i virksomhedens ydelser er alt for svingende. I den seneste tid har hun flere gange overvejet et jobskifte, men hun kan ikke rigtig tage sig sammen til jobsøgningsprocessen. En enkelt gang blev hun headhuntet til en anden stilling, men sprang selv i målet.

Under coachingen bliver Susanne klar over, at hun aldrig rigtig har fået taget stilling til, hvad hun egentlig vil med sit liv og hvilke prioriteringer, der er vigtigst for hende. I undersøgelsesprocessen bliver det meget tydeligt for hende, at hendes højeste prioriteter i livet er hendes mand og deres tre børn, og hun er lettet over den nyvundne klarhed, men samtidigt ked af, at hun i så mange år har levet et liv, hvor hun ikke har investeret nok i sine vigtigste prioriteter. Hun bliver også meget bevidst om, at hun de seneste par år har savnet glæden ved sit job, da hun i højere grad nu end tidligere er alene med ansvaret for sine opgaver, og fordi samarbejdet med chefen gradvist er blevet dårligere. Med denne nye awareness bliver Susanne meget klar over, hvad hun vil, og hvad hun ikke længere vil stå model til. I løbet af kun en time får hun sin livsgnist tilbage og beslutter sig for dels at afslutte arbejdet i rimelig tid hver dag, så der bliver mere tid til familien, og dels at tage en snak med sin chef om deres samarbejdsrelation og om at få mere teamsamarbejde ind i hendes arbejdsdag. Samtidig glæder hun sig til at dele sin nye erkendelse med sin mand, som hun også vil planlægge mere tid sammen med.

Personligt lederskab og frihed

Et andet vigtigt eksistentielt element i forhold til det personlige lederskab er begrebet ’frihed’. Begrebet kan misfortolkes eller bruges manipulerende, som når man for eksempel taler om frihed med henvisning til det mundheld, at »man kan, hvad man vil«. Det er rigtigt, at tro og vilje godt kan flytte bjerge, men tro og vilje gør det ikke altid alene. I den eksistentielle forståelse af frihedsbegrebet ligger at vi alle, uanset vores situation, har frihed til at vælge vores reaktion på og respons til de stimuli, vi udsættes for. Det skal forstås på den måde, at vi har et valg i forhold til at møde udfordringer med nysgerrighed fremfor med modstand eller modvilje. Vi har ligeledes et valg i forhold til at møde udfordringer, som ikke er gode for os eller som vi ikke er parate til, ved at sige nej tak. Eksistentiel frihed betyder, at vi ikke er forpligtet til at gå med strømmen for andres skyld, hverken af hensyn til dem eller til vores frygt for, hvordan andre vil reagere.

Mange mennesker har problemer med helt frit at give udtryk for deres meninger, fordi de frygter andres reaktion. Ofte næres denne frygt ved en opfattelse af, at andre vil blive kede af det, sure på os eller måske endda forlade os, hvis vi siger tingene, som vi oplever dem. Undersøgelser lavet i grupper viser dog, at mange af disse forestillinger er fiktive eller ligefrem indbildte. Når vi går ind i frygten, mister vi kontakten til os selv og vores behov – og til vores ret og frihed til at vælge, som vi vil.

Du kan læse meget mere om emnet i bogen Gestalt –vejen til øget awareness, eller kontakte os på KGI Education tlf. 29890707 – vi vil glæde os til at tale med dig.