• Af folmer blume leide
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet, Psykoterapi

Terror i Norge og vold i London. Verden i forandring

Dig, Mig og Os?


Vi møder i disse uger beskrivelser af uhyrlige terrorhandlinger i Norge. Vi læser om dem i pressen, og vi ser reportager om den uhyggelige vold på tv. En mand, Breivik, skyder med koldt blod den ene efter den anden ude på en norsk ø. Helt sagesløse menneskers livsbane er pludselig brutalt afsluttet.

Knapt har de rystende øjenvidneskildringer og vreden og sorgen over de urimelige tab hos de efterladte forladt tv skærmene, førend vi konfronteres med nye rystende voldshandlinger i London og andre engelske storbyer. Meningsløse ødelæggelser fremkaldt af mennesker i en social, økonomisk og til tider etnisk marginalisering, hvis omfang og dybde vi næppe herhjemme gør os forestillinger om, ses i gadebillederne og på tv.

For nylig blev en seværdig og yderst troværdig kunstnerisk beskrivelse af de sociale misforhold i England med påfaldende aktualitet vist på tv i filmen: ”Harry Brown” med Michael Caine i hovedrollen.

Fra mit ståsted rejser begivenhederne vigtige spørgsmål.

Hvordan kommer de os ved? Hvad gør de ved os? Hvordan forholder vi os? Hvordan bruger vi dem bedst på det personlige plan og på det psykoterapeutiske?

Hvad siger psykoterapeuten, når klienten kommer og er meget berørt og måske handlingslammet af så megen brutal uvidenhed? Eller hvad siger superviser, når terapeuten kommer med en magtesløshed over begivenheder, der ikke er til at ryste af?

Skræksenariet er en terapeut/supervisor, der med sin akademiske træning i ryggen, ikke rigtig bryder sig om den slags optagethed af ”ydre” tilstande hos sine klienter.

Spørgsmålet: Hvordan rammer det ind i din opvæksthistorie, ligger nær. Det ydre drama skal forankres i et familiært drama, så der kan arbejdes med følelser ”inde i” individet og i den kendte sammenhæng familien.

Der er heldigvis andre scenarier.

Det kan tænkes, at terapeuten/superviser har udvidet ovenstående tænkning og møder klienten med en bred ”emotionel økologi,” som tager den større sammenhæng i verden med ind i samtalerummet.

Det kan tænkes, at han/hun er åben for, at en heling af klientens sår også inkluderer de sår, som det påfører klienten at tilhøre og være vidne til, hvad der sker rundt om i den globale menneskelige familie.

Det kan tænkes, at han/hun antager, at den følelsesmæssige energi ikke er mere ”indeni” end ”udenfor” os.

Det kan tænkes, at han/hun ved, at den flyder gennem os og overføres mellem os alle.

Og endelig kan det også tænkes, at han/hun ved, at vi alle er forbundet i sociale systemer, der omfatter familie, parforhold, arbejdssted, vennekredse, samfundslag, nationer, verden.

Vores almindeligvis meget smukke og ofte poetiske verden er et sted, der også rummer Norge og Londonbegivenhederne. Hvad var det Abraham Maslow fra den amerikanske humanistiske psykologi sagde, som er aktuelt i denne sammenhæng?

”Without the transcendent and the transpersonal, we get sick, violent, and nihilistic, or else hopeless and apathetic.”

Så jeg ser begivenhederne i Norge og London, som en aktualisering af en række spørgsmål til vore egne delpersonligheder:

Hvordan ser Breivik (bøddelen) i os ud? Hvilken plads har han i os, og hvilke udtryk giver vi ham? Hvordan ser den sårede eller nedskudte (offerdelen) i os ud? Hvilken plads og hvilke udtryk giver vi den? Hvordan ser vores egen lidelse i transpersonel og global perspektivering ud?

Livet er af ukendt længde, og vores verden kan i et split sekund forandre sig.

Hvordan kan vi i stedet for at blive overvældede og handlingslammede af begivenhederne bruge dem konstruktivt?

Mit svar er ved en øget awareness på vore grundlæggende værdier. Hvilke værdier styrer vore liv og hvordan bruger vi vores energi? Gør vi det, vi inderst inde brænder for og helst vil?

Folmer Blume Leide

11. august 2011.

www.leide.dk

 

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu, du kan være den første.

Opret kommentar

  • (will not be published)