Personligt lederskab hjælper dig i din hverdag?

Kender du den situation, hvor noget går dig på og du så siger “Det er også de andres skyld”.

Eller har du kollegaer som går og brokker sig i krogene og afleverer deres utilfredshed alle mulige steder – måske også til dig.

Eller lederen som er konfliktsky og for enhver pris undgår konflikter i afdelingen, hvilket skaber utryghed og uvished.

Eller når der bliver sendt små spydigheder afsted derhjemme over middagsbordet, som skaber en dårlig stemning!

Fælles for disse eksempler er, at afsenderen ikke tager ansvar for det, som det egentlig handler og lægger ansvaret fra sig i form af skyld, brok, konfliktskyhed eller spydigheder, og mister muligheden for at gøre noget ved det, fordi det nu er gjort til de andres!

Vejen ud af disse eksempler, er at vi hver især tager ansvar for det som er vores. Her hos Københavns Gestalt Institut kalder vi det for personligt lederskab. Og lad os lige slå fast: At påtage sig personligt lederskab er ikke et begreb der er forbeholdt ledere. Det gælder for os alle, hvad enten vi er på arbejdet, i familien eller med venner. På det eksistentielle niveau er vi alle er ansvarlige for vores handlinger og vores valg. Det gælder i forhold til os selv, men også i forhold til vores familie, venner og øvrige omgivelser.

Når vi påtager os personligt lederskab, tager vi ansvar for vores eget liv og lever i overensstemmelse med vores værdier og drømme. Det gør at vi  ved at øge opmærksomheden på på de valg vi tager og de valg vi ikke tager.

Alt for mange mennesker lever et liv uden for alvor at tage ansvar for deres valg og fravalg i livet. Det medfører fremmedgørelse, dvs. at man lukker ned for sine kropssansninger og følelser, så alle beslutninger træffes med hovedet. Det bliver svært at fastholde interessen for andre mennesker og evnen til empatisk lytning og forståelse af andre forringes.

Når du tager dit ansvar for dit eget liv og dine valg og fravalg alvorligt, kan du opnå et liv med kvalitet og livsglæde. Personligt lederskab handler også om at påtage sig ansvar for egne handlinger, mønstre og egen andel af konflikter – og ikke at projicere dem over i andre mennesker eller på anden måde fralægge sig ansvaret. Mange problemer ender som fastlåste konflikter, fordi vi har mere fokus på den andens parts del eller ansvar for problemet. Det er en behændig måde at undgå at kigge på sin egen del i konflikten og som indirekte gør den anden part forkert eller forsøger at lave den anden part om på.

Er du nysgerrig på at vide mere om det personlige lederskab, så kan du med fordel deltage på et af vores gratis introduktionskurser eller tage et kursus i personligt lederskab. Og vil du vide mere kan du se på vores hjemmeside www.kgicph.dk eller ringe til os på 29 89 07 07.

Med venlig hilsen

 

Søren Bruun – daglig leder KGI

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu, du kan være den første.

Opret kommentar

  • (will not be published)