• Af folmer blume leide
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Jeg er lige vendt tilbage fra min meditation.

Jeg nærmer mig så – uanset hvilken slags meditation jeg har praktiseret og uanset hvilken tradition, den hører hjemme i – et nyt valg blandt de mange dagen indeholder.

Hvad nu?

Hvordan vil jeg fortsætte?

Jeg ser 3 valgmuligheder.

Jeg kan forlænge den indre dialog med mig selv fx. ved at skrive meditationens oplevelse eller dens indsigt(-er) ned i min meditationsbog. Eller ved at opsøge beslægtede steder i mit indre.

Jeg kan inddrage andre og tage kontakt med en eller flere og starte en dialog med dem.

Jeg kan gå ud i naturen og kontakte noget endnu større end mig selv, regnen, solen, vinden, universet eller måske det jeg kalder Gud.

Med til at hjælpe et svar frem i mig er kroppens behov. Hvad har jeg brug for?

Lad os sige, at jeg kommer frem til, at meditationen i dag gav mig så stor kropslig ro, stabilitet og fredfyldthed, at den tanke dukker op i mig: Det her var så befriende, at jeg vil bruge mere tid på noget lignende. Nu.

Jeg går rundt med et smil på læben. Jeg er glad for meditationen, ligesom jeg er glad for mindfulness, og jeg ved, at de i sig selv blot er brikker i det større puslespil, jeg er i gang med at lægge.

Når jeg nu en gang har valgt, at tage den opgave på mig at være et gestalt menneske, så har jeg med min viden om gestaltterapiens rødder mulighed for mange flere vandringer i mit indre, end der er dage i resten af mit liv. Jeg kan invitere hvilken som helst af mine mange sider til dialog.

Med zen slipper jeg for mange lærde skrifter og kan gå direkte til det, der åbner mit hjerte. Jeg kan søge den nære visdom i denne gren af buddhismen, som især udfolder sig i Japan, Kina, Thailand og Korea. Hos mestrene og hos munkene eller poeterne.

Noget af det mest gestaltiske, jeg kender, er Haiku digte. Det er korte naturdigte, der handler om noget, jeg oplever med mine sanser. De foregår i nuet.

”Tordenen driver over,

Aftensol rammer træet,

Cikaden nynner.”

Min glæde i kroppen forøges. Jeg fornemmer, det er et dyrebart, men flygtigt øjeblik. Jeg går videre til de japanske zen digtere. En af dem skriver:

”Hvis jeg presses til at sammenligne dette korte liv med noget, kunne jeg finde på at sige: Det er som en båd, der står ud af denne morgens havn uden at sætte noget spor på verden.”

Hvorfor skulle jeg dog også det, sætte noget spor? Gælder det ikke snarere om at være med det jeg værdsætter og dem jeg holder af i dette korte liv?

Jeg kommer til at tænke på det, jeg ellers har sat på dagsordenen denne dag. Og fra zen springer jeg hen til en anden af rødderne: Med den kristne eksistentialisme får jeg adgang til andre slags meditationer end Zens. Og i tilgift får jeg et fond af bønner, hvis jeg skulle få brug for trøst senere på dagen: ”Herre, forbarm dig over mig. Herre, forbarm dig over os.”

Jeg samler mig sammen, jeg mærker efteråret er på vej, og fra eksistentialismen søger jeg tilflugt hos en af mine favorit rødder – er de ikke alle sammen det efterhånden? – sufimystikken. Med sufi får jeg igen helt anderledes meditationer, og så får jeg desuden dansen, henrykkelsen, ekstasen. Ikke ilde lige nu og her.

Jeg vælger på min vandring med mig selv at afslutte med nogle linjer af Rumi: ”Lad den skønhed vi elsker, være det vi gør. Der er hundreder af måder at knæle og kysse jorden på.”

Det her er en af mine måder, hvad mon andres er? tænker jeg.

Min meditative stund med mig selv er forbi, jeg er nu rustet til igen at møde andre mennesker, der befolker denne verden. Hallo, kontakt, dialog, vil I høre, hvad jeg har oplevet?

Folmer Blume Leide

 


  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Jeg skriver dette blog indlæg med afsæt i en interessant undersøgelse jeg læste for nylig i Harvard Business Review.

Kort fortalt drejer det sig om en undersøgelse gennemført af professorerne Anita Woolley og Thomas Malone. De havde sat sig for at identificere, hvordan teams kollektive intelligens kan øges. Blandt flere variable undersøgte man effekten af gruppens tilfredshed, gruppens motivation, samhørighed i gruppen og det at tilføre personer med højt IQ. Ingen af disse elementer viste nogen signifikant sammenhæng i forhold til en øget kollektiv intelligens. Med andre ord er der ingen sammenhæng mellem individuel intelligens og den kollektive intelligens.

Derimod var der en signifikant effekt af at ændre på kønsfordelingen – flere kvinder i en gruppe øger gruppens kollektive intelligens. Nuanceres dette resultat, viser det sig at de udslagsgivende dimensioner, er at gruppens medlemmer lytter til hinanden, de deler kritik konstruktivt, har åbne sind og har ikke en enevældig styreform. Sagt på en anden måde, så har det stor betydning for en gruppe at dens medlemmer har gode sociale kompetencer og er sensitiv overfor gruppen – og det er ikke afhængigt af køn, men kvinder viser sig ofte at have bedre sociale kompetencer end mænd.

Undersøgelsen har i hvert fald givet stof til eftertanke hos mig og bekræfter mig i at den måde vi arbejder med grupper og gruppedannelse er rigtig i form af at fokus på gruppens behov og på at der skabes tillid og tryghed i gruppen og hos de enkelte medlemmer i gruppen.

Du kan læse mere om undersøgelsen og hvordan den er gennemført her

Håber at det har givet lidt inspiration.

Mange hilsner

 

Jesper Peter Rasmussen

 


  • Af folmer blume leide
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet, Psykoterapi

Dig, Mig og Os?


Vi møder i disse uger beskrivelser af uhyrlige terrorhandlinger i Norge. Vi læser om dem i pressen, og vi ser reportager om den uhyggelige vold på tv. En mand, Breivik, skyder med koldt blod den ene efter den anden ude på en norsk ø. Helt sagesløse menneskers livsbane er pludselig brutalt afsluttet.

Knapt har de rystende øjenvidneskildringer og vreden og sorgen over de urimelige tab hos de efterladte forladt tv skærmene, førend vi konfronteres med nye rystende voldshandlinger i London og andre engelske storbyer. Meningsløse ødelæggelser fremkaldt af mennesker i en social, økonomisk og til tider etnisk marginalisering, hvis omfang og dybde vi næppe herhjemme gør os forestillinger om, ses i gadebillederne og på tv.

For nylig blev en seværdig og yderst troværdig kunstnerisk beskrivelse af de sociale misforhold i England med påfaldende aktualitet vist på tv i filmen: ”Harry Brown” med Michael Caine i hovedrollen.

Fra mit ståsted rejser begivenhederne vigtige spørgsmål.

Hvordan kommer de os ved? Hvad gør de ved os? Hvordan forholder vi os? Hvordan bruger vi dem bedst på det personlige plan og på det psykoterapeutiske?

Hvad siger psykoterapeuten, når klienten kommer og er meget berørt og måske handlingslammet af så megen brutal uvidenhed? Eller hvad siger superviser, når terapeuten kommer med en magtesløshed over begivenheder, der ikke er til at ryste af?

Skræksenariet er en terapeut/supervisor, der med sin akademiske træning i ryggen, ikke rigtig bryder sig om den slags optagethed af ”ydre” tilstande hos sine klienter.

Spørgsmålet: Hvordan rammer det ind i din opvæksthistorie, ligger nær. Det ydre drama skal forankres i et familiært drama, så der kan arbejdes med følelser ”inde i” individet og i den kendte sammenhæng familien.

Der er heldigvis andre scenarier.

Det kan tænkes, at terapeuten/superviser har udvidet ovenstående tænkning og møder klienten med en bred ”emotionel økologi,” som tager den større sammenhæng i verden med ind i samtalerummet.

Det kan tænkes, at han/hun er åben for, at en heling af klientens sår også inkluderer de sår, som det påfører klienten at tilhøre og være vidne til, hvad der sker rundt om i den globale menneskelige familie.

Det kan tænkes, at han/hun antager, at den følelsesmæssige energi ikke er mere ”indeni” end ”udenfor” os.

Det kan tænkes, at han/hun ved, at den flyder gennem os og overføres mellem os alle.

Og endelig kan det også tænkes, at han/hun ved, at vi alle er forbundet i sociale systemer, der omfatter familie, parforhold, arbejdssted, vennekredse, samfundslag, nationer, verden.

Vores almindeligvis meget smukke og ofte poetiske verden er et sted, der også rummer Norge og Londonbegivenhederne. Hvad var det Abraham Maslow fra den amerikanske humanistiske psykologi sagde, som er aktuelt i denne sammenhæng?

”Without the transcendent and the transpersonal, we get sick, violent, and nihilistic, or else hopeless and apathetic.”

Så jeg ser begivenhederne i Norge og London, som en aktualisering af en række spørgsmål til vore egne delpersonligheder:

Hvordan ser Breivik (bøddelen) i os ud? Hvilken plads har han i os, og hvilke udtryk giver vi ham? Hvordan ser den sårede eller nedskudte (offerdelen) i os ud? Hvilken plads og hvilke udtryk giver vi den? Hvordan ser vores egen lidelse i transpersonel og global perspektivering ud?

Livet er af ukendt længde, og vores verden kan i et split sekund forandre sig.

Hvordan kan vi i stedet for at blive overvældede og handlingslammede af begivenhederne bruge dem konstruktivt?

Mit svar er ved en øget awareness på vore grundlæggende værdier. Hvilke værdier styrer vore liv og hvordan bruger vi vores energi? Gør vi det, vi inderst inde brænder for og helst vil?

Folmer Blume Leide

11. august 2011.

www.leide.dk

 


  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Torsdag den 11. august viser Kanal 4 dokumentarprogrammet ”Parterapi”. I dette program bliver der stillet skarpt på hvordan Helle og Bjørn kan redde deres kærlighedsforhold og  omdrejningspunktet for dette er en parterapi, hvor jeg er terapeuten.

Nøglen i tv programmet er at jeg arbejder med parret på samme måde som jeg vil arbejde med alle par, der kommer i terapi hos mig. Terapien vil ikke blive vist i sin fulde længde, men være et sammenklip af terapiens højdepunkter.

Programmet er første program, som afhængig af modtagelsen, kan blive til mange flere programmer.

Personligt er jeg naturligvis meget spændt på, hvordan det bliver modtaget og håber, at det kan være med til at inspirere par til benytte parterapi som redskab til dels at udvikle deres parforhold og hvis det knager i forholdet, at bruge parterapien som hjælp til at finde en god løsning for parret.

Jeg vil heller ikke ligge skjul på at jeg håber at programmet kan være med til at udbrede kendskabet til det gode og udviklende arbejde som gøres her på Københavns Gestalt Institut i form af vores uddannelser som psykoterapeut, coach og organisationskonsulent og vores kursus i personligt lederskab og kompetenceudvikling.

Der skal i hvert fald herfra lyde en opfordring til alle om at kigge med torsdag aften kl. 22:00 og har du en reaktion på programmet vil jeg rigtig gerne modtage den her i min blog.

På gensyn
Parterapeut og institutleder Jesper Peter Rasmussen

Se hvad andre skriver om programmet:

Womansworldworldclub.com

Kulturplakaten.dk

Koncern tv


  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Kære læser

I forbindelse med sommeren har vi sat parforholdet i fokus sammen med Alt for damerne. Jeg har lavet 5 gode råd, som kan være gavnlige og forebyggende for parforholdet at tage med på ferie. De 5 råd kan naturligvis også have værdi for dit parforhold i hverdagen. Du kan læse alle de 5 gode råd på følgende link: www.altfordamerne.dk, og hvis du samtidig tilmelder dig vores nyhedsbrev via dette link, deltager du i lodtrækningen om et kursus i personligt lederskab til en samlet værdi af 40.000 kr.

Er du allerede tilmeldt vores nyhedsbrev, kender du måske en som kunne have glæde af at modtage nyhedsbrevet.

Mange sommerhilsner

Jesper Peter Rasmussen


  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

For at sikre et sundt og stærkt fundament for KGI’s fortsatte udvikling, har vi besluttet at tilføre to nye ressourcer til at varetage det overordnede pædagogiske ansvar for vores uddannelser.

Bjarne Busk overtager den 1. august jobbet som pædagogisk ansvarlig på Psykoterapeutuddannelsen og Søren Bruun overtager ansvaret sompædagogisk ansvarlig på Coach- og Organisationsuddannelsen. Jesper Peter Rasmussen vil som Institutleder fortsat have det overordnede pædagogiske ansvar for uddannelserne og Marianne Horst vil fortsætte sit arbejde som underviser og pædagogisk leder og vil derudover fungere som mentor og sparringspartner for de nye pædagogisk ansvarlige.

Centralt for denne beslutning har været at skabe de bedst tænkelige rammer for KGIs studerende og for den udvikling vi har i gang sat i forhold til at udvikle gestaltterapien i Danmark. Organisationsændringens formål er at skabe en større bredde på KGI således at vi kan bruge de ressourcer og potentialer vi har i organisationen bedst muligt.

Bjarne Busk er uddannet pædagog, Gestalt- og familieterapeut, og har mange års erfaring fra institutions- og skoleverdenen hvor han også har fungeret som konsulent. Læs mere om Bjarne her

Søren Bruun, der siden 1. Januar har været ansat som daglig leder for KGI, er uddannet cand. merc. og gestaltterapeut. Søren har sin baggrund i det private erhvervsliv hvor han i en årrække har arbejdet med ledelse- og forretningsudvikling inden for salg- og marketing. Læs mere om Søren her

Har du synspunkter eller kommentarer til ovenstående vil jeg gerne i dialog med dig herom…

Mange hilsner
Institutleder Jesper Peter Rasmussen

Læs mere om Jesper her


  • Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Er du leder i dit eget liv…
Sådan indledes en artikel i Alt for damernes udgave i denne uge. Artiklen er et resultat af et kontinuerligt arbejde med at udbrede kendskabet til den moderne gestaltterapi og naturligvis også at udbrede kendskabet til Københavns Gestalt Institut. I artiklen bliver der sat skarpt på en central vinkel i den måde, hvorpå vi arbejder med Gestaltterapi her hos KGI. Det personlige lederskab spiller en central rolle i den moderne gestaltterapeutiske metode, hvor de problemstillinger vi møder tager afsæt i den hverdag som mennesker lever i – en hverdag med mange muligheder, udfordringer og store krav og forventninger til egen og omgivelsernes formåen og det stiller i høj grad krav til vores evne til det personlige lederskab. Med artiklen håber vi også at der kan komme noget debat omkring, hvordan vi hver især lever vores liv og hvilke ledetråde vi navigerer efter. Så har du læst artiklen og gerne vil i dialog omkring emnet, så er du hermed inviteret…

Fik du ikke læst artiklen, så har du muligheden her


  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Så har vi lanceret en ny hjemmeside og det har på mange måder været en god proces – en slags forårsrengøring, hvor der bliver støvet af, ryddet op og sat på plads og samtidig viser det sig at der mangler nogle ting for at være klar til forårets nye muligheder. Vi har bestræbt os på at skabe en hjemmeside, som gør brug af de nyeste muligheder på internettet og samtidig har nøgleordet for hele udviklings- og oprydningsarbejdet været “enkelthed”. Det skal være nemt og ligetil at finde rundt på hjemmesiden og de informationer som gives undervejs skal være relevante. Samtidig har det været vores ønske at udtrykke nærvær og menneskelighed på hjemmesiden. Opdager du noget på hjemmesiden som ikke fungerer eller som er meningsforstyrrende, vil vi sætte stor pris på at du skriver til os om det – gerne på mail@kgicph.com.

Et af de nye elementer på hjemmesiden er denne blog. Vi vil rigtig gerne i tæt dialog med vores brugere og læsere og vores mål er løbende at tage initiativ til at vende og dreje temaer som er relevante for vores verden. Derfor håber vi at du vil vende tilbage til bloggen og med dit tilbagespil være med til at gøre den til et levende og dynamisk element.

På gensyn!

KGI/Jesper Rasmussen