• Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Kære læser

Københavns Gestalt Institut brænder for at gøre en medmenneskelig forskel og give vores bidrag til, at gøre verden til et bedre sted, både på individuelt niveau, på gruppe niveau og set i større sammenhænge. Vi mener at det er en naturlig del af vores dna at have det perspektiv og menneskesyn. I øjeblikket er vi, i tæt samarbejde med en gruppe af vores studerende, igang med at lægge sidste hånd på et CSR projekt, hvor vi gennem vores uddannelser vil hjælpe og støtte NGO’er i deres arbejde. Vi vil komme til at fortælle meget mere om dette arbejde her i bloggen og på hjemmesiden, men kort fortalt er vores ambition at hjælpe, de hjælpere der yder en stor indsats i velgørenhedsorganisationerne, ved f.eks. at tilbyde terapeutiske samtaler til dem.

Derudover vil vi også løbende give økonomiske bidrag til det velgørende arbejde og senest har vi givet 16.500 kr. til Danmarks Indsamlingen (læs mere om indsamlingen her).

Mange hilsner

Søren Bruun


  • Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

I forbindelse med workshoppen om tantra,  sexualitet og gestaltterapi vil KGI lade Ruth Skovgaard introducere sig selv. Læs mere om Workshoppen her

Af Ruth Skovgaard
At være terapeut er for mig at interessere mig for så mange, menneskelige fænomener som muligt og at søge om bagved det, som umiddelbart er synligt. Jeg har derfor haft en konstant lyst til at udforske sindet og finde veje ind i dybderne. Derfor søgte jeg i 1980´erne meget bevidst et sted, hvor jeg kunne lære om og udvikle min rummelighed, forståelse og spirituelle søgen – og fandt det. Samtidig har jeg været optaget af at finde måder at fordybe og udvikle både sexualitet og vitalitet på, at udvikle relationen til min partner, i denne sammenhæng min mand gennem mange år.

I 1990 viste der sig en mulighed for at begynde tantra-træning, først som individuel praksis, senere som praksis sammen med en partner. I gruppen, som jeg og min partner blev del af, fulgtes vi samlet ad i 15 år. Nogle af os følges stadig…. Det blev til mange kurser både her i landet og i Grækenland, hvor sol og varme giver helt unikke muligheder for at fordybe  relationer og udforske det individuelle helt om bag fødselsoplevelser og tidlige tilknytningsfænomener.

I forløbene var fordybelsen gennemgående, uanset om det var i det mandlige og kvindelige, i arketypiske fænomener – eller dybt ind i det personlige og spirituelle. Det var en lang rejse ind i det sexuelle, pragmatisk set, og ind i den sexuelle energi, som udvikles og udveksles i egen krop, egne følelser og bevidsthedsfænomener. Awareness på et højt og dybt plan.

Sexuel energi er en evig drivkraft i menneskers liv, hvad enten den udtrykkes gennem sexuelle handlinger eller sublimeres i forskellige andre aktiviteter; arbejde, karriere, kreativitet, redebygning og meget andet. At kende de sexuelle udtryk, at kunne fordybe sig og lære om fænomener, som dukker frem – undertrykte eller udtrykte – er muligt at få bevidsthed om. Og med awareness i forhold til fænomener, som er accepterede eller tabuiserede, giver tantrisk arbejde mulighed for at kontrollere og udnytte mange facetter af den sexuelle energi. I forhold ikke mindst til det terapeutiske arbejde gives der herigennem mulighed for større viden om og accept af egen og andres sexualitet; der udvikles et sprog, så man kan tale indlevelsesfuldt om sex, ligesom man udvikler måder at arbejde med flere aspekter af både de lyse og mørke sider af sindet på.

Tantra udvikler større åbenhed, større evne til fordybelse, større kærlighed både til sig selv og til en partner. Tantra giver mulighed for at mødes bag om opdragelse, normer og forventninger.  Der, hvor mange sidder fast i eget besvær eller i besvær med at få kontakt med en partner, giver tantra mulighed for at række frem mod hinanden og at bevæge sig væk fra hinanden med indsigt og accept.

Tantra byder på utallige gennemprøvede veje. Gennem øvelser og praktikker lærer man at opdage sig selv og med større indsigt gå hinanden i møde. Det giver selvsagt større tolerance og et dybere kendskab til sig selv og andre, hvilket er en forudsætning for at være terapeut.

Som terapeut bruger jeg ofte min viden om tantra til at finde veje ind i og ud af komplicerede problemer, både i individuel og i parterapi. En viden, som udvider handlemuligheder og skaber ny indsigt hos klienter. I mit arbejde går tantrisk viden og praksis særdeles godt hånd i hånd med gestaltterapi.

Ruth Skovgaard, Psykolog og Gestaltterapeut


  • Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Psykoterapeut uddannelse med opstart den 25. september 2012

Måske drømmer du om at blive psykoterapeut med egen praksis eller arbejder du allerede i et job, hvor du hjælper mennesker i krise, men har oplevet at der er områder du ikke er kompetent nok til at håndtere.

Det kan også være at du er kommet til et punkt i dit liv, hvor du kan mærke at du har brug for et liv med mere mening og dybde. Måske har du selv været i terapi og har oplevet hvilken positiv forandring det har skabt for dit liv.

Det er ikke sikkert at du ved præcis, hvordan fremtiden skal se ud, men du vil gerne lære mere, fordybe dig, forstå – og du vil gerne lære hvordan du kan gøre en forskel. Du vil gerne leve et liv der har betydning for dig selv – og for andre.

En uddannelse som psykoterapeut er et liv med nærvær, empati, dialog og synlighed. Både på det personlige og det arbejdsmæssige plan. Det handler nemlig om at være et helt menneske.

Er du på udkig efter en uddannelse som psykoterapeut og oplever du at det kan være vanskeligt at finde det helt rigtige uddannelsessted, så har vi nogle tilbud som kan gøre det nemmere for dig at lære Københavns Gestalt Institut at kende. I januar og februar måned afholder vi en række 2 dages gratis kurser, hvor du har mulighed for at blive introduceret til gestaltterapien og hvordan vi arbejder med den – læs mere om kurserne her.

Du kan også aftale et individuelt orienterende møde – læs mere om det her.

Og du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe til os på 29890707.

Næste studiestart er den 25. september 2012, læs mere her.

Mange hilsner
Søren Bruun
Daglig leder på KGI

 


Kender du den situation, hvor noget går dig på og du så siger “Det er også de andres skyld”.

Eller har du kollegaer som går og brokker sig i krogene og afleverer deres utilfredshed alle mulige steder – måske også til dig.

Eller lederen som er konfliktsky og for enhver pris undgår konflikter i afdelingen, hvilket skaber utryghed og uvished.

Eller når der bliver sendt små spydigheder afsted derhjemme over middagsbordet, som skaber en dårlig stemning!

Fælles for disse eksempler er, at afsenderen ikke tager ansvar for det, som det egentlig handler og lægger ansvaret fra sig i form af skyld, brok, konfliktskyhed eller spydigheder, og mister muligheden for at gøre noget ved det, fordi det nu er gjort til de andres!

Vejen ud af disse eksempler, er at vi hver især tager ansvar for det som er vores. Her hos Københavns Gestalt Institut kalder vi det for personligt lederskab. Og lad os lige slå fast: At påtage sig personligt lederskab er ikke et begreb der er forbeholdt ledere. Det gælder for os alle, hvad enten vi er på arbejdet, i familien eller med venner. På det eksistentielle niveau er vi alle er ansvarlige for vores handlinger og vores valg. Det gælder i forhold til os selv, men også i forhold til vores familie, venner og øvrige omgivelser.

Når vi påtager os personligt lederskab, tager vi ansvar for vores eget liv og lever i overensstemmelse med vores værdier og drømme. Det gør at vi  ved at øge opmærksomheden på på de valg vi tager og de valg vi ikke tager.

Alt for mange mennesker lever et liv uden for alvor at tage ansvar for deres valg og fravalg i livet. Det medfører fremmedgørelse, dvs. at man lukker ned for sine kropssansninger og følelser, så alle beslutninger træffes med hovedet. Det bliver svært at fastholde interessen for andre mennesker og evnen til empatisk lytning og forståelse af andre forringes.

Når du tager dit ansvar for dit eget liv og dine valg og fravalg alvorligt, kan du opnå et liv med kvalitet og livsglæde. Personligt lederskab handler også om at påtage sig ansvar for egne handlinger, mønstre og egen andel af konflikter – og ikke at projicere dem over i andre mennesker eller på anden måde fralægge sig ansvaret. Mange problemer ender som fastlåste konflikter, fordi vi har mere fokus på den andens parts del eller ansvar for problemet. Det er en behændig måde at undgå at kigge på sin egen del i konflikten og som indirekte gør den anden part forkert eller forsøger at lave den anden part om på.

Er du nysgerrig på at vide mere om det personlige lederskab, så kan du med fordel deltage på et af vores gratis introduktionskurser eller tage et kursus i personligt lederskab. Og vil du vide mere kan du se på vores hjemmeside www.kgicph.dk eller ringe til os på 29 89 07 07.

Med venlig hilsen

 

Søren Bruun – daglig leder KGI


  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Juletid er for mange mennesker en meget sammensat og følelsesmæssig turbulent periode. Julen er for nogen familiens samlingspunkt, som mange glæder sig til og som særligt børnene ser frem til. Men julen kan af forskellige årsager også ende med stress og jag uden nærvær og de gode stunder som de fleste af os drømmer om. Stress opstår når det ydre pres på familien bliver for stort samtidig med at vi ikke har værktøjerne til at håndtere dem.

Her kommer 7 gode råd til at undgå stress i juletiden:

  1. Juster og koordiner jeres forventninger til julen.
  2. Fastsæt et budget for julen som er realistisk, så julen ikke slår bunden ud af jeres privatøkonomi.
  3. Sørg for at færdiggør jeres arbejde inden julen, så du får fri og ikke arbejder men får slappet af og er sammen med familien.
  4. Sørg for at få kvalitativ kontakt med de nærmeste, ofte skal der kun en ganske kort samtale til at fjerne mange af vores bekymringer eller fantasier, når tingene hober sig op.
  5. Husk at anerkende og værdsætte dig selv og hinanden
  6. Hvis du føler dig stresset op til jul, sørg for rigelig motion, spis rigtigt så start allerede nu med at styrke din organisme med ekstra kosttilskud
  7. Ekstra vitaminer og mineraler og særligt B og D-vitaminer gør underværker i en kold og mørk tid.

1. Juster og koordiner jeres forventninger til julen.
Hvad enten du lever alene, i et parforhold eller du har børn er det utrolig vigtigt at kigge dine forventninger til julen efter i sømmene. Hvad er dine forventninger til julen, har du samme forventninger som din partner, og hvad med jeres børn? Mange parforhold bruger for megen negativ energi på ikke at have afstemt deres forventninger inden juleræsset går løs. Forventninger handler eksempelvis om hvor meget vi skal være sammen med familien, hvilken del af familien vi skal være sammen med og hvor meget skal vi være sammen alene. Det handler om hvilke ting og aktiviteter vi skal være sammen om og det handler sidst men ikke mindst om økonomi.

2. Fastsæt et budget for julen som er realistisk, så julen ikke slår bunden ud af jeres privatøkonomi
Julen kan blive en stor belastning psykisk og økonomisk hvis ikke vi forholder os til økonomien. Mange par går rundt med stress og frustrationer fordi de økonomiske forhold omkring julen ikke er afstemt indbyrdes og ikke er afstemt i forhold til den øvrige husholdningsøkonomi. Så ved i god tid inden at forholde jer til økonomien og til hvilket budget julen kan bære, slipper i for mange frustrationer og flere måneders overtræk på kontoen efterfølgende. Økonomi spiller en meget væsentlig rolle i forhold til stress, og en kollapset juleøkonomi, kan få store konsekvenser for dagligdagen flere måneder efter.

3. Færdiggør dit arbejde inden julen, så du får fri og tilbragt tid med familien og de nærmeste
Der er ikke noget som arbejde der kan stresse i julen, men hvis du i god tid beslutter dig for og planlægger hvad der skal være færdiggjort inden julen, kan du hjælpe dig selv af med en væsentlig stressfaktor. Den vigtigste beslutning omkring arbejde er dog beslutningen om at arbejdet ikke skal fylde og stresse i julen. Når beslutningen er taget, kan du med en anden ro planlægge hvordan det så kan lade sig gøre. At der er ro omkring arbejdet er en forudsætning for at kunne have et godt og nærvært samvær med din familie og dine venner i julen.

4. Kvalitativ kontakt med de nærmeste er vigtigt
Ofte skal der kun en ganske kort samtale til at fjerne mange af vores bekymringer eller fantasier, når tingene hober sig op
Kvalitativ kontakt og investering af tid og energi med familien og i parforholdet er af afgørende betydning for at få forholdet til at udvikle sig og er af afgørende betydning for vores livskvalitet i det hele taget. Kontakt med andre er samtidig med til at dæmpe vores stress niveau, hvis vi bruger den rigtigt. Mange af vores bekymringer og forestillinger om hvordan andre tænker om os, eksempelvis hvis vi ikke har det samme budget til julegaverne som tidligere er ofte unødige og kan afhjælpes ved en fornuftig snak om tingene. I langt de fleste tilfælde vil vi møde langt større forståelse fra vores omgivelser end vi forestiller os og end vi havde frygtet. Mange vanskelige samtaler som vi har brugt uendelig meget tid på at gøre os forestillinger om, kan gøres meget lettere ved at snakke med de involverede parter i tide. Jo før du deler dine bekymringer med andre, desto lettere bliver det.

5. Husk at anerkende og værdsætte dig selv og hinanden
Mange par der lever i en udfordrende og presset hverdag mister tilliden og trygheden til hinanden. Det der tidligere føltes så godt og trygt tidligere i forholdet eller i forelskelsen, føles nu anderledes utrygt og ind i mellem ukærligt. Hvis vi lærer at anerkende og værdsætte hinanden, kommer vi langt hurtige på sporet og finder lettere ind til hinanden. Det kan være svært i en kultur, hvor vi er særdeles gode til at kigge på det, der ikke virker. Midlet er at lytte til hinanden og sætte lys på alt det, der virker og er livfuldt i forholdet og gøre ting sammen, som vi godt kan lide, for at finde tilbage til det ,der en gang føltes tillidsfuldt og trygt. Juletiden er tiden hvor der er rum og plads til værdsættelse og anerkendelse, det kræver ofte ”bare” at vi husker det og prioriterer det.

6. Hvis du føler dig stresset op til jul, sørg for rigelig motion, spis rigtigt så start allerede nu med at styrke din organisme med ekstra kosttilskud
Stress forebyggelse og håndtering handler i høj grad om at styrke din organisme, så den i højere grad kan stå imod julepresset. Fordelene ved at dyrke motion er utallige og omfatter bl.a. øget velvære, bedre og stærkere immunforsvar, du kommer af med ophobet stress energi, organismen producerer ”lykkehormoner” der gør dig glad og øger velvære. Motion styrker hjertet og sikrer dig at du kan holde vægten med al den gode julemad.

7. Ekstra vitaminer og mineraler og særligt B og D-vitaminer gør underværker i en kold og mørk tid
Styrk din krop yderligere med ekstra vitaminer og mineraler hvis du er stresset, så din organisme og dine organer kan fungere optimalt. En meget stor andel af vinterdepressioner skyldes ikke kun mangel på lys, men skyldes D-vitamin mangel. Særligt dine binyrer er særligt belastet når du har stress og du kan styrke bi-nyrerne med ekstra B-vitaminer.

KGI ønsker dig en glædelig og stressfri jul!

Læs også om gode råd i forbindelse julestress hos Alt for damerne


  • Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

En af vores ambitioner med KGI, og de forskellige tilbud vi har, er at udbrede kendskabet til gestaltterapien. Vi vil gerne bane vejen for at flere mennesker, organisationer og virksomheder, får glæde af de udviklingsmuligheder gestaltterapiens metoder, redskaber og menneskesyn skaber. Den helhedsorienterede livssyn sammen med den metode vi arbejder efter etablerer rammerne for at arbejde med det som har størst betydning for den person, organisation eller virksomhed som er i fokus. Det kan være alt lige fra at arbejde med personlig udvikling og ønsket om at nå flere af de ting du drømmer om i dit liv, til at udvikle ledere, teams og organisationer eller at håndtere egen eller kollegaers stress.

De redskaber som ligger til grund for det terapeutiske eller coachende arbejde gør det muligt at arbejde i dybden og skabe forandring for livet.

Er gestaltterapi et helt nyt begreb for dig eller er du nysgerrig efter at vide mere og vil du gerne møde os og opleve, hvordan vi arbejder på vores kurser og uddannelser, så er vores 2 dages gratis introduktionskurser i gestaltterapi en god mulighed. Vi har formet kurserne med det sigte at give dig viden om og inspiration til personlig udvikling på det private, personlige og professionelle plan.

Du kan læse mere om kurserne her, hvor du også kan tilmelde dig. Har du spørgsmål til os er du altid velkommen til at ringe til os på 29 89 07 07 eller sende en mail til mail@kgicph.dk.

Med venlig hilsen

Søren Bruun

Daglig leder/KGI


  • Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

3 gode råd i forhold til overspringshandlinger:

1. Læg mærke til om din organisme er overloadet og trænger til ro og fred. Tag en pause med god samvittighed og slip for den dårlige samvittighed.

2. Forsøg at accepter overspringshandlingerne, der er en god grund til langt de fleste overspringshandlinger. Kig på baggrunden for dem og mønstret i dem, måske du kan uddelegere eller prioritere anderledes. Husk at overspringshandlingerne er symptomet – fokuser på årsagen i stedet.

3. Lever du dit liv optimalt? Hvis du igen og igen laver overspringshandlinger i visse aspekter i dit liv kan det være du skal kigge lidt mere grundlæggende på din livsførelse– søg hjælp og rådgivning hos en coach eller en terapeut, langt de fleste problemer kan løses. Jo tidligere du kommer i gang desto bedre.

 


  • Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Kære læser

I forhold til at arbejde med grupper – og det kan være alle typer af grupper lige fra parforholdet, arbejdskollegaer til studerende – er der brug for redskaber til at støtte udviklingsarbejdet. En af disse redskaber er encounter metoden.

Encounter er engelsk og betyder møde. Det er en teknik til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering, hvor målet er at skabe et møde mellem to parter med fuld awareness. Begrebet encounter er første gang anvendt af den amerikanske læge J.L. Moreno i 1914 og siden udviklet af bl.a. Carl Rogers. I 1960’erne udvikledes i USA encounter-grupper bestående af 8-15 mennesker, med henblik på at skabe følelsesmæssig åbenhed, intimitet, selvindsigt og personlig vækst hos medlemmerne.

Encounter er en metode hvorpå man på dyade niveau (to og to), skaber møde mellem gruppemedlemmerne, for at afslutte konflikter og uenigheder (ufærdige gestalter). Uafsluttede gestalter har nemlig en tendens til at blive i systemet, og forstyrre kontakten indad til og udadtil. I encounteren ryddes der op, og gestalten parkeres eller afsluttes i bedste fald.

Metoden går ud på at man inviterer hinanden til at snakke om ting som er uafsluttet, og målet er at afslutte dem (skabe awareness), så de ikke længere binder negativ energi. Konflikthåndtering er mest enkel og overskuelig, når man tager konflikterne på tomandshånd. Har man mange uafsluttede ting i gruppen, mellem flere forskellige gruppemedlemmer, så starter man forfra med nye encountere når man har afsluttet de gamle. Dette kan være hårdt og slidsomt arbejde for de implicerede, for encounterlederen og for den øvrige gruppe, men det kan være tvingende nødvendigt i de tilfælde hvor konflikterne blokerer for ressourcearbejdet. Dette sker altid når mennesker bliver personligt ramt og såret.

Encountermodellen er rigtig god til ressourcearbejde. Ressourcearbejde udvikler i langt højere grad det enkelte individ og grupper. Når vi arbejder med vores ressourcer slipper vi modstanden og vores personlige forsvar og udvikler os optimalt – hvis vi samtidig også husker at udfordre os selv på individuelt og gruppe niveau. I enhver helhed (konflikt) er der også en ressource gemt et eller andet sted. Når et par har konflikt, har de ikke bare en konflikt uden at de også på et eller andet niveau investerer i hinanden. Encountermetoden kan hjælpe til at finde frem til baggrunden for at vi stadig investerer i hinanden. Ting vi kan lide ved hinanden, ting vi tidligere har været gode til sammen.

Er du nysgerrig efter at lære metoden at kende og træne den, så du kan blive fortrolig med den, har du en enestående mulighed for dette på vores “Encounter workshop” som starter fredag den 11. november. Læs mere og tilmeld dig her.

De bedste hilsner

Søren Bruun

Daglig leder / Københavns Gestalt Institut

 


  • Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Kære læser

Vi vil gerne have at KGI er et levende sted, hvor du kan finde ny inspiration og stof til eftertanke. Det er også vigtigt for os, at vores aktiviteter kan danne ramme for at du, som en del af vores netværk, kan mødes med andre i vores netværk og give dig mulighed for at invitere nogle af dine nærmeste med ind i vores univers.

Derfor er det glædeligt og i tråd med denne ånd, at jeg her kan præsentere efterårets foreløbige program for foredrag. Jeg skriver med vilje foreløbig fordi vi hele tiden arbejder på nye foredrag og emner at tage op!

I oktober har du mulighed for at møde Hanne Hostrup både torsdag den 12. oktober, hvor hendes foredrag handler om angstens fænomenologi og tirsdag den 25. oktober, hvor hun fortæller om hvad gestaltterapi egentlig er for en størrelse. I forbindelse med begge foredrag vil der være åbnet for debat og spørgsmål, så du kan komme helt tæt på foredragenes temaer og foredragsholderen.

I november har vi inviteret Ruth Skovgaard til at præsentere Cape Cod modellen og hvordan den er et effektfuldt redskab i forhold til at identificere, arbejde med og udvikle potentialet i grupper. Ruths foredrag er mandag den 7. november og Ruth vil invitere til at diskutere og debatere. Ugen efter, mandag den 14. november, vil Aase Mikkelsen og jeg selv give vores betragtninger på gestaltterapi og gestaltcoaching og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Vi vil ligge hovedvægten på coaching og stille det i forhold til terapien og så vil vi selvfølgelig gerne invitere dig med i foredraget i form af at stille spørgsmål og diskutere.

Fælles for alle foredrag gælder at de foregår her hos KGI i Ny Østergade 9, 3 og prisen er 195,- kr. pr. foredrag. Du kan tilmelde dig vores foredrag på vores hjemmeside og du er meget velkommen til at invitere gæster med for kun 195,- kr.

Mange hilsner

Jesper Peter Rasmussen


  • Af Søren Bruun
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Kære læser

Der kan være mange overvejelser i forhold til at beslutte, at tage en uddannelse som psykoterapeut, coach eller organisationskonsulent. Ofte vil overvejelserne og beslutningen involvere din arbejdsgiver, fordi uddannelsen vil påvirke din arbejdstid i en periode.

Din arbejdsgiver kan med rette spørge, hvad arbejdspladsen får ud af at du tager en uddannelse som psykoterapeut, coach eller organisaitonskonsulent!

Først og fremmest vil jeg sige at en uddannelse fra Københavns Gestalt Institut har mange forskellige målgrupper, hvor jeg som et udpluk kan nævne ledere, konsulenter, HR-ansatte, lærere, pædagoger og andre med interesse for personlig og faglig udvikling ud fra et gestaltisk udgangspunkt. Dette giver også et fingerpeg om at din arbejdsplads kan have stor glæde af at du tager en sådan uddannelse.

Udbyttet for din arbejdsgiver kan præciseres yderligere ved at nævne nogle af de mange redskaber som du vil tilegne dig i forbindelse med uddannelsen. Uanset om du vælger en psykoterapeut, coach og organisationskonsulentuddannelse vil du erhverve dig kompetencer inden for personlig udvikling, kommunikative redskaber, stresshåndtering og gruppers psykologi. Alle områder der udvikler dig som leder og udvikler dig i funktionen og relationen til dine kolleger og samarbejdspartnere.

På vores uddannelser får du blandt andet indsigt i og viden om:

  • Gestaltterapiens historie, psykologiske teorier, værdigrundlag samt metode og teknik
  • Teoretiske kundskaber om moderne gestaltteori
  • Personlig udvikling
  • Gruppen – arbejdsgruppens udviklingsprocesser
  • Gruppers udvikling og roller, normer og værdier i grupper
  • Håndtering og ledelse af grupper
  • Stresshåndtering
  • Principper til udvikling af et personligt og effektivt lederskab
  • Udvidet kendskab til konfliktløsning

Har du spørgsmål i forbindelse med valg af uddannelse, er du altid velkommen til at kontakte os på 29890707 eller læs mere om vores uddannelser her.

Mange hilsner

Jesper Peter Rasmussen