• Af Jesper Rasmussen
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Foredrag i efteråret

Kære læser

Vi vil gerne have at KGI er et levende sted, hvor du kan finde ny inspiration og stof til eftertanke. Det er også vigtigt for os, at vores aktiviteter kan danne ramme for at du, som en del af vores netværk, kan mødes med andre i vores netværk og give dig mulighed for at invitere nogle af dine nærmeste med ind i vores univers.

Derfor er det glædeligt og i tråd med denne ånd, at jeg her kan præsentere efterårets foreløbige program for foredrag. Jeg skriver med vilje foreløbig fordi vi hele tiden arbejder på nye foredrag og emner at tage op!

I oktober har du mulighed for at møde Hanne Hostrup både torsdag den 12. oktober, hvor hendes foredrag handler om angstens fænomenologi og tirsdag den 25. oktober, hvor hun fortæller om hvad gestaltterapi egentlig er for en størrelse. I forbindelse med begge foredrag vil der være åbnet for debat og spørgsmål, så du kan komme helt tæt på foredragenes temaer og foredragsholderen.

I november har vi inviteret Ruth Skovgaard til at præsentere Cape Cod modellen og hvordan den er et effektfuldt redskab i forhold til at identificere, arbejde med og udvikle potentialet i grupper. Ruths foredrag er mandag den 7. november og Ruth vil invitere til at diskutere og debatere. Ugen efter, mandag den 14. november, vil Aase Mikkelsen og jeg selv give vores betragtninger på gestaltterapi og gestaltcoaching og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Vi vil ligge hovedvægten på coaching og stille det i forhold til terapien og så vil vi selvfølgelig gerne invitere dig med i foredraget i form af at stille spørgsmål og diskutere.

Fælles for alle foredrag gælder at de foregår her hos KGI i Ny Østergade 9, 3 og prisen er 195,- kr. pr. foredrag. Du kan tilmelde dig vores foredrag på vores hjemmeside og du er meget velkommen til at invitere gæster med for kun 195,- kr.

Mange hilsner

Jesper Peter Rasmussen

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu, du kan være den første.

Opret kommentar

  • (will not be published)