Velfungerende teams kan få to og to til at blive fem, Men for at nå dertil, skal du lede dit team sikkert gennem dets udviklingsfaser samt, hvis det først er gået galt, lede dit team tilbage på sporet. Læs her, om et teams udviklingsfaser, og om hvordan du leder dit team sikkert igennem dem.

Af Jesper Peter Rasmussen, executive coach og direktør KGI Education og Core-Life.

Alle teams, der lever over længere tid, gennemgår forskellige udviklingsfaser, men ikke efter en bestemt skabelon. Hvilke faser de gennemgår er i høj grad styret af det daglige indre og ydre pres i teamet, der bl.a. handler om mål, ydre krav, organisering, arbejdsmiljø, stress, ledelse, personligt lederskab m.m. Her får du inspiration til, hvordan du ved hjælp af indsigt i forskellige faser, bedre kan lede dit team.

Ledelse af udviklingsfaserne

Mange ledere definerer sig selv ud fra nogle bestemte værdier, og en ledelsesstil, der passer dem godt. Men når du leder teams, har teamet brug for, at du tilpasser din ledelsesstil til den udviklingsfase, som teamet befinder sig i.

Her får du en gennemgang af gruppens udviklingsfaser samt, hvordan du skal lede dem.

77

1. Kulturdannelsesfasen
Hvis et team udvikler sig optimalt, starter det med en sund kulturdannelsesfase, hvor tillid og tryghed i temaet skabes og udvikles. I kulturdannelsesfasen arbejder teamet stabilt og fornuftigt uden de store udsving. Kulturdannelsesfasen er yderligere karakteriseret ved, at teammedlemmerne ikke vil skille sig væsentligt ud fra hinanden og der vil heller ikke være de store konfrontationer i teamet. Nogen kalder fasen honeymoon-fasen, da der i denne fase ofte er en hel særlig stemning og energi, der mest af alt minder om forelskelsen.

Ledelse af Kulturdannelsesfasen
• Teamet og de enkelte medlemmer er afhængig af lederen og forsøger at skabe tillid til lederen – teamet følger lederen der har udvidet ledelsesrum.
• En forudsætning for at lede er, at lederen er øverst i hierarkiet.
• Lederen er rammesættende, viser vejen mod teamets mål og er klar og tydelig i sin ledelsesstil.
• Lederen er kulturdanner for teamet i højere grad end teamets medlemmer.
• Lederen benytter sig af den omfavnende og den direktive ledelsesstil.

2. Kulturudviklingsfasen
Den næste fase er en kulturudviklingsfase, hvor teamets medlemmer i samarbejde med lederen udvikler en sund og bæredygtig kultur, som alle vil tage del i og ansvar for. Kulturudviklingsfasen er fasen, hvor teammedlemmerne udviser en større opmærksomhed og interesse for den kultur, som de er en del af, og hvor teammedlemmerne gør sig uafhængige af hinanden og søger indflydelse på det miljø, som de er en del af.

Kultur i teams handler bl.a. om, hvordan medlemmerne forholder sig til og definerer værdier, mål, roller, regler, normer og hierarki. Kultur i teams bliver dannet og udvikler sig fra teamets helt spæde start, men alle giver det særlig opmærksomhed i kulturudviklingsfasen.

Ledelse af kulturudviklingsfasen
• Lederen ændrer ledelsesstil fra den direktive og omfavnende ledelsesstil til den visionære, mere lyttende og demokratiske ledelsesstil – (spørge, lytte og motivere).
• Lederen skal fortsat befinde sig øverst i hierarkiet, vise vejen mod målet og skal sætte de ydre rammer.
• Lederen giver mere plads og spillerum til teamets medlemmer
• Lederen skal i højere grad lytte til teamets medlemmer og lade dem tage ansvar for og få indflydelse på visse beslutninger.

3. Mål og performing-fasen
De to første faser er en forudsætning for teamets mål- og performing fase, hvor teamet arbejder mest optimalt efter virksomhedens mål og det psykiske arbejdsmiljø er i top. Teamets medlemmer har gensidig tillid og tryghed til hinanden, og de accepterer i langt højere grad end tidligere hinandens forskelligheder. Det enkelte medlem føler sig godt tilpas, og der er albuerum også når der ryger en finke af panden.

Den overvejende mentale energi bruges på at arbejde mod teamets mål. Her bruges 80 pct. af den mentale energi på at arbejde mod målet og de sidste 20 pct. på at relatere sig til hinanden. De 20 pct. bruges bl.a. til at skabe synergier og løse opgaver i fællesskab.

Ledelse af mål og performingfasen
• Teamet kan i høj grad lede sig selv.
• Lederens rolle er at udfordre teamet, så teammedlemmerne ikke ”keder sig”.
• Lederen benytter det coachende lederskab og den visionære ledelsesstil

4. Gendannelsesfasen
Gendannelse af teams sker i princippet hver gang et team mødes, og kræver ekstra opmærksomhed, når teamet mister et teammedlem eller når der kommer nye kollegaer til teamet.

Gendannelsesfasen
• Teamet er mindre afhængig af lederen end i dannelsesfasen
• Lederen er meget opmærksom på at lede teamet her og nu, der hvor teamet er og ikke der hvor lederen var sammen med teamet sidst.
• Lederen viser vejen mod teamets mål og er klar og tydelig i sin ledelsesform i forhold til nye medlemmer.
• Målet er at skabe tillid og tryghed og opnå gensidig tillid og tryghed, inden teamet bevæger sig videre til kulturudviklingsfasen.

Desværre er det ikke alle teams der udvikler sig sundt og proaktivt. Undersøgelser viser at over halvdelen af teams på arbejdspladser er mere eller mindre dysfunktionelle, hvilket betyder at de ikke performer optimalt og at det psykiske arbejdsmiljø er dårligt.

Dysfunktionelle teams
Når teams ikke udvikler sig i en sund og bæredygtig retning, skyldes det indefra og udefrakommende forstyrrelser.
Det gælder fx teams, der er udsat for et for stort ydre pres. De vil ofte gå tilbage til det stadie, der føles mest trygt. Det kan være efter en større organisationsændring, fyringsrunde, virksomhedsfusion eller lign., hvor et team der ellers befandt sig i Mål- og performing fasen, går tilbage til kulturdannelsesfasen. Her kan de holde sammen og søge tryghed.

Ofte sker der det, at teamet finder ydre fjendebilleder eller ydre omstændigheder at skyde skylden på, hvilket kan være en af mange måder at holde sammen på. Hvis teamet på længere sigt holder fast i fjendebillederne er det naturligvis uhensigtsmæssigt, da teamets ressourcer herved bruges ukonstruktivt.

Når gruppen igen er faldet til ro og har genoprettet tilliden og trygheden, kan den igen udvikle sig videre til næste trin. En gruppe kan regrediere fra en hvilken som helst fase til en hvilken som helst fase.

5. Den introverte fase
I den introverte fase, holder teamets medlemmer sig tilbage af frygt for konsekvenserne. Den introverte fase opstår ofte som følge af for meget topstyring, ”management by fear”, ”my way or the Highway” ledelse. Det kan dog også skyldes, at teamet har været udsat for mange forandringsprocesser i organisationen, hvilket kan få selv de mest velfungerende teams til at trække sig ind i sig selv.

Ledelse af Introvertfasen
• Lederen skal genskabe tillid/tryghed
• Lederen pusher ikke for meget – tålmodighed og små steps
• Lederen er rammesættende uden at være for styrende
• Forsigtigt fokus på teamets fortid/historie – evt. konflikter håndteres
• Det anerkendende ledelsesfokus er vigtigt
• Lederen benytter den omfavnende, anerkendende ledelsesstil og i et vist omfang også den direktive.

6. Den ekstroverte fase
Den ekstroverte fase er en fase, mange arbejdspladser kender alt for godt. Det psykiske arbejdsmiljø er præget af interne stridigheder, positioneringer, magtkampe, manglende billede af eller forståelse for den fælles kultur og målsætninger. Den mentale energi bruges overvejende på det, der ikke fungerer.

Ledelse af ekstrovertfasen
• Lederne har fokus på at genskabe det sunde hierarki
• Ressourcearbejde den anerkendende ledelsesstil
• Lederen viser retning og skaber følgeskab hos medarbejderne
• Lederen går i dialog med meningsdannerne øverst i hierarkiet (uformelle ledere)
• Lederen benytter sig af den direktive og den anerkendende ledelsesstil.

Der er desværre ingen lette genveje. Teamudvikling er som kulturforandringer, og det er billedligt talt som at vende en supertanker. Men når først supertankeren har stævnen i den rigtige retning, er det også relativt vanskeligt at bryde den gode sunde og bæredygtige udvikling.


Mange mennesker er særdeles skarpe i hovedet og har en meget veludviklet mental intelligens (IQ). Men vores performance og livskvalitet handler ikke kun om høj og veludviklet IQ, men derimod også at balancere den mellem de øvrige intelligenser, så vi kan lede os selv mod de mål vi har i livet.

Hvad er mental intelligens?

IQ handler kort og meget enkelt beskrevet om din evne til at udnytte hjernens arbejdslager og kapacitet bedst muligt. Evnen til at tænke, tilegne sig ny viden, forstå ting og deres sammenhæng, samt kompetencen til at overskue og løse komplekse processer og problemstillinger.
IQ består samlet set af den generelle mentale evne til at tænke klart, beregne, ræsonnere, opfatte mønstre/sammenhænge og analogier, lære hurtigt, gemme og genkalde information.
Der er mange forskellige definitioner af hvad intelligens er og hvor mange intelligenser der findes. Den klassiske fløj af forskere definerer intelligensbegrebet snævert. Det er alene optaget af kognition og af hvor gode vi er til at løse svære kognitive eller mentale opgaver og problemstillinger. Andre forskere definerer begrebet bredere og forholder sig også til den enkelte persons interesser, følelser og færdigheder. Den amerikanske psykolog Howard Gardner udviklede i 80’erne en læringsteori ud fra 7 intelligenser, der senere er udvidet til at omfatte 9 intelligenser.

Er mental intelligens noget man er født med eller noget man træner?

Forskere er enige om, at der er et biologisk element når vi taler intelligens, hvilket tyder på at intelligens også er arvelig. De gener, man får med sig fra sine forældre, bestemmer langt hen ad vejen, hvor godt begavet man bliver. Studier på søskende, der er opvokset i forskellige miljøer har nemlig vist et påfaldende ens intelligensniveau.
Nogle forskere mener også at miljøpåvirkningen spiller en stor rolle, hvilket betyder at den familie og det miljø/den kultur du er opvokset i har en væsentlig rolle i forhold til hvordan du udvikler dine intelligenser.

Hvorfor er det vigtigt at have fokus på balanceret mental intelligens?

Vi har et samfund, der i udpræget grad understøtter mennesker, som har udviklet deres mentale intelligens. I skolerne bliver vi primært målt og vejet i forhold til hvordan vi evner at bruge vores hoved. Karakterer i uddannelsessystemet understøtter den mentale intelligens, og på de fleste arbejdspladser bliver du også målt, vejet og belønnet efter hvor god du er til at bruge dit hoved. Så det er ikke mærkeligt at folk primært tænker på denne intelligens når vi beskæftiger os med intelligens. Men hvis du udelukkende og alene har fokus på din IQ, bliver der for lidt fokus og ressourcer til de øvrige intelligenser. Det kan bl.a. gå ud over din evne til at mærke din egen krops signaler og din evne til empati, hvilket er vigtigt både i forhold til at udvikle sig i relation til og med andre, og vigtigt i forhold til medarbejder- og teamudvikling.

Har du nogensinde tænkt på at der kan være ulemper ved at have en høj IQ, eller ved at have for kraftigt fokus på din IQ?

Mange højt begavede mennesker keder sig ofte i normalt begavedes selskab. De kan have svært ved at indgå i sociale sammenhænge, er ofte ensomme og nogle føler sig ligefrem isolerede. Andre eksempler kan også være den magtfulde eller magtmisbrugende leder, der både i ord, handling og strategi er lynende hurtig og skarp. Denne leder viser alt og alle hvem der har magten og hvem det er der bestemmer. Derudover er der personen der er meget intelligent, men ofte træffer beslutninger der ikke er ”kloge” eller gode og sammenhængende. Årsagen er ofte, at de ikke formår at lytte til andre og sætte deres forståelse og virkelighed i perspektiv. Et andet eksempel på for kraftigt fokus på egne mentale ressourcer kan være lederen, der altid er flere skridt foran medarbejdere og organisationen med det resultat, at medarbejdere og mellemledere evig og altid halser efter og er stressede. Eller personen der let overskuer processer og problemstillinger, men ikke kan begribe hvorfor andre ikke kan følge ham eller hende. Det kan også være specialisten, der taler uforståeligt og svært tilgængeligt sprog, som ingen andre forstår.

Symptomer på for kraftigt fokus på IQ kan give sig udtryk på følgende måde:
• Lederen er altid flere skridt foran medarbejdere, kollegaer og organisationen
• Stort hoved, ingen krop – billedligt talt
• Personen der taler et uforståeligt og svært tilgængeligt sprog
• Personen der overskuer processer og problemstillinger, men ingen andre kan følge med
• Kedsomhed, ensomhed og isolation
• Vanskeligheder ved at begå sig i sociale sammenhænge

Stresstilstande og andre blokeringer, hvor kroppen tager over og man oplever angst, ulyst eller ubehag er eksempler på manglende fokus på IQ. Der findes ikke mange mennesker med en lav IQ, men der findes mange hvis IQ og kognitive funktion er påvirket af for meget stress og jag. Hjernetræningsprogrammer er blevet en hel industri, særligt i USA. Stress kan skyldes ubalanceret fokus på din mentale IQ, og i disse tilfælde vil det være en meget bedre ide at gå en tur i det fri med en god ven eller kollega. Ikke alene er der mere evidens for at det styrker din kognition, det er også oftest hyggeligere og mere udviklende for din relationsevne. Det er jo også stadig en af de få gratis glæder i livet.

Symptomer på ubalanceret og manglende fokus på IQ (utydelig):
• Manglende evne til at overskue komplekse problemstillinger
• Manglende evne til at løse opgaver
• Ukoncentreret og ufokuseret adfærd
• Dårlig hukommelse
• Manglende nærvær og tilstedeværelse
• Manglende tro på sig selv og egne evner

Hvad skal der til for at opnå en balanceret mental intelligens?

For mange mennesker kræver en balanceret IQ et ændret mindset, hvor de øvrige intelligenser valideres på lige fod med den mentale intelligens. Amerikanske undersøgelser viser at vores emotionelle intelligens er den vigtigste intelligens i forhold til udvikling af teams. Det hjælper dog ikke meget hvis vi fortsat holder fast i den mentale intelligens som den vigtigste af alle intelligenser. En konkret måde at bringe din energi og fokus fra dit hoved til din krop er, at have fokus på dit åndedræt. Det dybe åndedræt har flere gode funktioner. En af dem er, at det regulerer dit centrale nervesystem, hvilket er gavnligt for os når vi bliver nervøse eller stressede. En anden gavnlig funktion er, at det dybe åndedræt aktiverer vagus nerven, der blandt andet skaber forbindelse mellem hjernen og kroppen. Men en god løbe- eller cykeltur efter endt arbejdsdag er også gavnligt og en god måde at rense tankerne på, så man kan være nærværende og til stede i nuet. Meditation, mindfulness og yoga er alle discipliner der hjælper os til en bedre forbindelse til kroppen og samtidig flytter fokus væk fra diverse tanker, fantasier og forestillinger som kan løbe af med os.

Balanceret fokus på IQ:
• Personen løser opgaver og overskuer komplekse problemstillinger
• Personen der har styr på egne værdier og hviler i sig selv.
• Personen betragtes af andre som dygtig og klog
• God hukommelse, husker det der er relevant og vigtigt
• God evne til at prioritere og fokusere på det, der er vigtigst
• God kontakt til de øvrige intelligenser MQ-FQ-EQ

Hvorfor er det så vanskeligt for mange mennesker at balancere deres IQ?

Hverdagens kompleksitet og de stigende krav til os er en væsentlig årsag. Når vi er pressede og udsatte, falder vi oftest tilbage til de mønstre hos os, der er trygge, men ikke nødvendigvis sunde for os, og det er ofte at bruge vores hjerne. Hjernen er indrettet på den måde, at der skabes nye synaptiske forbindelser hver gang vi gentager noget. Det er bl.a. derfor at vi bliver bedre til at køre bil ved at øve os. Billedligt talt bliver den motorvej vi kører på bredere og bredere og lettere at køre på hver gang vi kører på den. Det kræver vilje, kraft og motivation at dreje af den velkendte motorvej for at køre ind på en ny og ofte smallere vej, som er vanskeligere at køre på indtil vi har kørt på den tilstrækkelig mange gange. På samme måde er det med vores vaner og adfærdsmønstre, hvor vi finder tryghed. Det er altså ikke altid nødvendigvis godt for os, at løse problemstillinger ved at forsøge at være rationelle, når vi er pressede eller nervøse. Ofte sker der det at fantasier og forestillinger vokser på samme måde som en fjer bliver til fem høns. Her vil det oftest være mere gavnligt at regulere vores centrale nervesystem ved at gå en tur og/eller trække vejret dybt.

IQ er en af de intelligenser som KGI bl.a. arbejder med og balancerer på vores kurser. Vores arbejde tager udgangspunkt i den optimale udnyttelse og mest hensigtsmæssige balance af og mellem den mentale (IQ), emotionelle (EQ), kropslige (FQ) og den moralske intelligens (MQ), baseret på et fundament af Basic Trust (BT), i forhold til sig selv (personligt lederskab), relationer og i teams.
Du kan læse mere her.


Er du moralsk intelligent?

Moral intelligens (MQ) er en af de vigtigste intelligenser, da vi hver dag bliver konfronteret med etiske og moralske dilemmaer som det er vigtigt at vi forholder os til og handler på..
Det handler ikke kun om at have en god mental intelligens (IQ) og udvikle den, men derimod at balancere den mellem de øvrige intelligenser, så du kan lede dig selv mod de overordnede målsætninger du har i livet med den bedst mulige livskvalitet.

Hvad er moral intelligens?

Moral intelligens handler groft skitseret om evnen til at kende forskel på rigtigt og forkert ud fra den etiske kontekst, som vi befinder os i. Hvis vi udvider begrebet lidt så handler MQ om vores evne til at agere efter vores moral, vores behov og egen integritet i den samfundsmæssige og familiemæssige etik, som vi lever under og er omgivet af. Den moralske intelligens og den samtidige etik indgår således i et gensidigt indbyrdes forhold hvor det enkelte individ er er påvirket af og påvirker den samtidige etik.

I en personlig kontekst handler MQ også om vores evne til at bevare egen integritet, bl.a. ved at tage vare på os selv og egne behov. Evnen til at træffe ansvarlige valg og forpligte os, samt til at agere ærligt og stå ved os selv og vores handlinger på godt og ondt – det vil sige, at man også tager et ansvar for konsekvenserne af de upopulære valg man træffer.

Er moralsk intelligens noget man er født med eller noget man træner?

Der er generelt uenighed blandt forskere om hvorvidt intelligens er medfødt, hvor mange intelligenser der findes, og om de kan udvikles og hvordan vi udvikler dem. Når vi taler om intelligens generelt er der dog bred enighed om at vi alle er arveligt disponerede, og dermed fødes med forskellig intelligens. Moralsk intelligens udvikles gennem livet og i samspil med andre, hvorfor de tidlige samspil med forældre og deres værdisæt har en enorm indflydelse og påvirkning.

Hvorfor er det vigtigt at have fokus på balanceret intelligens?

Når mennesker lærer at balancere og udvikle deres intelligenser, udvides deres kapacitet hvilket giver de bedste forudsætninger for god, inspirerende og bæredygtig selvledelse. Vi skal have gode relationelle og sociale kompetencer, for at håndtere kollegaer, familie og samarbejds- familieproblematikker. Når vi har balanceret vores intelligenser har vi et godt grundlag for empati, evnen til at sætte sig i andres sted, og forstå hvad andre forsøger at kommunikere til os. Vi håndterer modstand og forandringsprocesser på en kontaktfuld måde – en evne der kræver indsigt og balance. Hvis vi bruger hele vores fokus og energi på vores mentale intelligens, er risikoen at vi bliver dårligere til at mærke os selv og have empati for andre, da dette understøttes af blandt en balanceret emotionel og fysisk intelligens. Har vi for meget fokus på etik og moral, risikerer vi at begrænse os selv og andre, vores egen og andres handlekraft, kreativitet, udfoldelses- og udviklingsrum. For meget fokus på MQ giver ofte rigide familiestrukturer, hvor forældre kontrollerer og umyndiggører hinanden og deres børn.

Moralsk intelligens er et emne som Søren Kierkegaard beskæftigede sig med for ca. 150 år siden og er vigtig fordi det danner grundlaget for udvikling af vores samfundsnormer og personlige integritet. Den er vigtig fordi en balanceret MQ sikrer at vi behandler hinanden ligeværdigt og i øjenhøjde. Den sikrer mod korruption og snyd og giver os en moralsk rettesnor at agere ud fra.
Mange mennesker er grundet øget pres på arbejdsmarkedet blevet udfordret ud over deres personlige grænser og deres værdisæt hvilket har resulteret i, at mange har haft svært ved at finde den rette work-life balance. Evnen til at stå ved sig selv og stå ved sine vanskelige valg og beslutninger, samt evnen til at kommunikere i øjenhøjde, er af afgørende betydning for arbejdsmiljøet i virksomheder og for trivslen på hjemmefronten. Symptomerne når vi ikke magter det er blandt andet stress, depressiv adfærd, manglende overskud og lavere livsenergi/livskvalitet, hvilket er tegn på ubalanceret MQ.

Ubalanceret moralsk intelligens

Det er skidt, hvis du slet ikke har fokus på den moralske intelligens, hvilket resulterer i grænseløse arbejdsmiljøer og familiesystemer hvor mennesker ikke møder hinanden i øjenhøjde. Når du ikke har en etisk rettesnor eller du har manglende fokus på din egen moral, går det ud over din personlige integritet. Du vil skære for mange hjørner i dit lederskab og indgå aftaler som du dybest set ikke selv kan stå inde for. Som forælder vil du ligeledes have svært ved at leve op til et af de vigtigste elementer som børn nyder godt af ”leading by example”, fordi der ofte vil være uoverensstemmelse mellem det du siger og gør. Der kan med rette stilles spørgsmål ved din troværdighed og du vil have udfordringer med at træffe de rigtige og upopulære beslutninger, der også er en vigtig del af forældre rollen. Du vil i høj grad være udsat for stress, da du vil bruge meget energi på at navigere i dit liv uden nogen egentlig retning.

Symptomer på manglende MQ kan derudover give sig udtryk på flg. måde:

Manglende fokus på MQ (utydelig):
• Manglende evne til kontakt med egne værdier, behov og holdninger
• Manglende personlig integritet
• Manglende ærlighed, for mange hvide løgne
• Manglende evne til at vælge og træffe ansvarlige beslutninger
• Stress, depression og pres

Men det er faktisk også skidt, hvis du har for meget fokus på MQ. Med et for kraftigt fokus på moral og etik vil vi ofte opfattes som værende rigide og kontrollerende. Vi vil have en tendens til at checke, afstemme og kontrollere i en grad at det ødelægger vortes relationer. Vi bliver for ydrestyrede og nervøse for at træde ved siden af. Vi vil ofte stå i spidsen for en ”hvad sagde jeg” kultur, når andre laver fejl eller når vores medmennesker går ud over de rigide rammer som vi har sat.

Symptomer på for kraftigt fokus på MQ kan give sig udtryk på flg. måde:

Kraftigt fokus på MQ (dominerende)
• Selvretfærdighed
• For meget moral
• Stort fokus/fordømmelse på andres holdninger, behov og følelser
• Risiko for at blive ydrestyret eller meget regelret
• Rigide virksomheds- og familiestrukturer
• Topstyring af familien ud fra rigide etiske værdisæt


Hvad skal der til for at opnå en balanceret moralsk intelligens?

Personer med balanceret MQ vil i høj grad hvile i sig selv. De vigtigste værdier og holdninger vil være godt integreret og vi bliver ikke så let slået ud af kurs. Vi har vores integritet godt på plads og vil fremstå som et godt eksempel for andre mennesker. Andre kan regne med os, fordi vi står ved både de populære samt de upopulære og vanskelige beslutninger. Vi vil være respekterede af venner, familie, kollegaer og ledere. Vi stiller ikke for høje krav til os selv og omgivelserne, og er gode til at udfordre og støtte vores omgivelser.

Eksempler på balanceret fokus på MQ er blandt andet:
• Mere ansvar for egne handlinger, færre undskyldninger,
• Sympati for egne og andres holdninger
• God personlig integritet
• Tilgivelse af sig selv og andre
• Respektfuld behandling af andre mennesker, også ved vanskelige beslutninger
• God work-life balance

En balanceret MQ kræver først og fremmest at du tager stilling og har en holdning til dig selv, dine værdier og dit lederskab. Dit lederskab og integritet arbejder du konkret med ved at have et åbent mindset og ved at sørge for at skabe en god feed-back kultur omkring dig og din familie, så du jævnligt får spejlet dig selv, dine holdninger og din adfærd. Du arbejder med balancen mellem dine øvrige intelligenser, således at du kan mærke dig selv og dine grænser, og så du i høj grad kender dig selv, dine styrker og udfordringer. Du arbejder med din åbenhed overfor mennesker og forandringer, og arbejder konstruktivt med din modstand når den er begrænsende for dig og dine omgivelser. Du bestræber dig på at indgå bæredygtige win-win aftaler da du ved, at hvis der er en vinder findes der også en taber.

Det autentiske og troværdige lederskab fordrer at vi kender os selv og har arbejdet med vores eget personlige lederskab. Personligt lederskab har vi, når vi oplever at vi har friheden til at vælge og når vi ved at tage ansvar for vores handlinger og valg opnår indre balance og gennemslagskraft. Her bliver livet spændende og udfordrende, og her tør vi bl.a. stå ved de upopulære og nødvendige beslutninger, der også er en vigtig og væsentlig del af ethvert menneskes hverdag.

MQ er en af de intelligenser som KGI både arbejder med og balancerer på vores kurser i personligt lederskab. Vores arbejde tager udgangspunkt i den optimale udnyttelse og mest hensigtsmæssige balance af og mellem den mentale (IQ), emotionelle (EQ), kropslige (FQ) og den moralske intelligens (MQ), baseret på et fundament af Basic Trust (BT), i forhold til sig selv (personligt lederskab), relationer og i teams.

Du kan læse mere her: http://www.kgicph.dk/education/kurser/balanceret-intelligent-lederskab-12-dage/


Når mennesker lærer at balancere og udvikle deres intelligenser, udvides deres kapacitet hvilket giver de bedste forudsætninger for god, inspirerende og bæredygtig selvledelse. Vi skal have gode relationelle og sociale kompetencer, for at håndtere kollegaer, familie og samarbejds- familieproblematikker. Når vi har balanceret vores intelligenser har vi et godt grundlag for empati, evnen til at sætte sig i andres sted, og forstå hvad andre forsøger at kommunikere til os. Vi håndterer modstand og forandringsprocesser på en kontaktfuld måde – en evne der kræver indsigt og balance. Hvis vi bruger hele vores fokus og energi på vores mentale intelligens, er risikoen at  vi bliver dårligere til at mærke os selv og have empati for andre, da dette understøttes af blandt en balanceret emotionel og fysisk intelligens. Har vi for meget fokus på etik og moral, risikerer vi at begrænse os selv og andre, vores egen og andres handlekraft, kreativitet, udfoldelses- og udviklingsrum. For meget fokus på MQ giver ofte rigide familiestrukturer, hvor forældre kontrollerer og umyndiggører hinanden og deres børn.

 

Manglende fokus på MQ (utydelig):

  • Manglende evne til kontakt med egne værdier, behov og holdninger
  • Manglende personlig integritet
  • Manglende ærlighed, for mange hvide løgne
  • Manglende evne til at vælge og træffe ansvarlige beslutninger
  • Stress, depression og pres

 

Men det er faktisk også skidt, hvis du har for meget fokus på MQ. Med et for kraftigt fokus på moral og etik vil vi ofte opfattes som værende rigide og kontrollerende. Vi vil have en tendens til at checke, afstemme og kontrollere i en grad at det ødelægger vortes relationer. Vi bliver for ydrestyrede og nervøse for at træde ved siden af.  Vi vil ofte stå i spidsen for en ”hvad sagde jeg” kultur, når andre laver fejl eller når vores medmennesker går ud over de rigide rammer som vi har sat.

 

 

 

Kraftigt fokus på MQ (dominerende):

  • Selvretfærdighed
  • For meget moral
  • Stort fokus/fordømmelse på andres holdninger, behov og følelser
  • Risiko for at blive ydrestyret eller meget regelret
  • Rigide virksomheds- og familiestrukturer
  • Topstyring af familien ud fra rigide etiske værdisæt

 

 

Eksempler på balanceret fokus på MQ er blandt andet:

  • Mere ansvar for egne handlinger, færre undskyldninger,
  • Sympati for egne og andres holdninger
  • God personlig integritet
  • Tilgivelse af sig selv og andre
  • Respektfuld behandling af andre mennesker, også ved vanskelige beslutninger
  • God work-life balance

 

 

En balanceret MQ kræver først og fremmest at du tager stilling og har en holdning til dig selv, dine værdier og dit lederskab. Dit lederskab og integritet arbejder du konkret med ved at have et åbent mindset og ved at sørge for at skabe en god feed-back kultur omkring dig og din familie, så du jævnligt får spejlet dig selv, dine holdninger og din adfærd. Du arbejder med balancen mellem dine øvrige intelligenser, således at du kan mærke dig selv og dine grænser, og så du i høj grad kender dig selv, dine styrker og udfordringer. Du arbejder med din åbenhed overfor mennesker og forandringer, og arbejder konstruktivt med din modstand når den er begrænsende for dig og dine omgivelser. Du bestræber dig på at indgå bæredygtige win-win aftaler da du ved, at hvis der er en vinder findes der også en taber.

 

Det autentiske og troværdige lederskab fordrer at vi kender os selv og har arbejdet med vores eget personlige lederskab. Personligt lederskab har vi, når vi oplever at vi har friheden til at vælge og når vi ved at tage ansvar for vores handlinger og valg opnår indre balance og gennemslagskraft. Her bliver livet spændende og udfordrende, og her tør vi bl.a. stå ved de upopulære og nødvendige beslutninger, der også er en vigtig og væsentlig del af ethvert menneskes hverdag.

 

MQ er en af de intelligenser som KGI både arbejder med og balancerer på vores kurser i personligt lederskab. Vores arbejde tager udgangspunkt i den optimale udnyttelse og mest hensigtsmæssige balance af og mellem den mentale (IQ), emotionelle (EQ), kropslige (FQ) og den moralske intelligens (MQ), baseret på et fundament af Basic Trust (BT), i forhold til sig selv (personligt lederskab), relationer og i teams.

Du kan læse mere her: http://www.kgicph.dk/education/kurser/balanceret-intelligent-lederskab-12-dage/


  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Har du været topstresset op til ferien og brugt din kostbare ferietid på at komme til hægterne igen?

Så er det måske nu at du skal vælge en ny strategi for ikke at havne i det samme hamsterhjul igen igen igen…. Stress behøver nemlig ikke være din tro følgesvend i dagligdagen, selvom du lever et ambitiøst og udfordrende liv.

Flere mennesker end vi tror bliver i dag syge af stress, og stress samt manglende trivsel vil mange år ud i fremtiden være en folkesygdom, der vil bære store personlige og økonomiske konsekvenser med sig for samfundet. Mange mennesker i Danmark lever i daglig ubalance, med svingende humør, generel utilfredshed, lav livskvalitet, depression og stress som de synlige tegn på stresstilstande. En gradvis mere kompleks og travl hverdag med store udfordringer privat og arbejdsmæssigt, stiller enorme krav til vores personlige lederskab og vores evne til at skabe balance i hverdagen. Vi skal være dygtige forældre, gode venner, gode elskere, gode kollegaer, dygtige medarbejdere, have unikke samarbejdsevner og samtidig skal vi passe på vores helbred så vi får motioneret, hvilet, spist sundt o.s.v.

Der findes ingen Quick-fix løsninger eller hurtige måder at skabe bedre balance i livet. Det kræver en stærk motivation, vilje og indre kraft for at bryde uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og de nødvendige livsstilsændringer der skal til for, at bryde ud af den onde spiral, som flere og flere mennesker befinder sig i.

Så hvis du vil genvinde trivslen og livsglæden og have et kvalitativt liv uden stress er du nødt til at tage større ansvar for dig selv og øge dit personlige lederskab, så du i højere grad kan navigere i livet ud fra egne værdier og behov.

Nogle af de klassiske hverdags stressorer er:

  1. Tab af personligt lederskab – livet kører med en i stedet for at dit liv kører med dig som chauffør.

Træf et aktivt valg om at genvinde styringen i dit liv. Øg din indre styring baseret på dine ønsker og behov og nedton den ydre styring hvor fokus er på andres forventninger og behov.

  1. Manglende forventningsafstemning med dine kollegaer, din chef og din familie.

Det er vigtigt, at du, dine kollegaer og din chef forventningsafstemmer i forhold til konkrete opgaver, forventninger og målsætninger. Hvilke opgaver skal prioriteres og er vigtige, og hvilke opgaver kan vente eller uddelegeres? I familien er der ofte også forskellige forventninger til praktiske opgaver eller til nærvær og tilstedeværelse. Sørg for at afstemme jeres forventninger i god tid. Mange mennesker bliver stressede af dårlig samvittighed, men de fleste bekymringer kan vi komme til livs med et realitetscheck af vores partners eller vores chefs virkelighed og forventninger til os.

  1. Kilden til stress.

Der er minimum tre kilder til stress: Dit arbejdsliv, dit privatliv og/eller din egen indre dommer/grundlæggende værdier.

Stil skarpt på hvad der primært stresser dig, før du kan handle på det.

Har du for mange arbejdsopgaver?

Arbejder du i en organisation der presser medarbejderne for meget?

Er i dygtige nok til at prioritere og organisere?

Behandler i hinanden med respekt og mødes i øjenhøjde?

Får I løst konflikter?

Eller skyldes din stress manglende work-life balance? Er I kommet for langt væk fra hinanden i parforholdet og trænger I til at være kærester igen? Har du for lidt tid til dig selv? Har du nok tid sammen med dine børn? Ser du dine venner regelmæssigt?

Eller er kilden til stress at du altid vil gøre ting 110%, stiller for høje forventninger til dig selv eller sætter du altid overliggeren for højt?

  1. Juster dine ambitioner og dine målsætninger med jævne mellemrum.

Ambitioner og målsætninger ændrer sig livet igennem og er afhængige af både indre og ydre faktorer der har det med at forandre sig. Derfor er det vigtigt at du ikke bare er ambitiøs og god til at definere målsætninger. For mange mennesker er det livsbekræftende at være ambitiøse, men sjældent 24/7 og målsætninger skal altid være på et niveau at man både kan gribe i og se overliggeren, ellers kan den ikke justeres.

  1. Lev i overensstemmelse med dine værdier, ønsker og behov. De fleste mennesker jeg møder vægter i prioriteret rækkefølge disse ting i livet:
  1. Mig
  2. Familie
  3. Venner
  4. Arbejde
  5. Fritidsliv

De selvsamme mennesker prioriterer oftest deres tid på flg. måde:

  1. Arbejde
  2. Familie
  3. Fritidsliv
  4. Venner
  5. Mig

Når vi ikke lever i overensstemmelse med vores vigtigste prioriteter i livet giver det stress. Det kan altså ikke nytte noget at dit arbejde mere eller mindre fylder hele dit liv, samtidig med at du ikke prioriterer dig selv og dine behov – det giver ubalance og er den sikre vej til en stresset tilværelse.

Stress og personligt lederskab er gennemgående temaer på alle vores uddannelser og på vores kurser. Hvis du er nysgerrig kan du læse mere om vores kursus i professionelt balanceret lederskab her eller vores uddannelser her. Emnerne er også uddybet i vores bog Gestalt –vejen til øget awareness.


  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Skal du rydde bunkerne på skrivebordet, inden du går på ferie, og skal du tjekke mails i løbet af ferien? Hvad forventer din familie af dig? Ferie kan være et hajfyldt farvand, hvis du ikke har forberedt dig og fået forventningsafstemt med både din arbejdsplads og familie. Få her fem råd om, hvordan du får en god og fredelig ferie. 

 

Af Jesper Peter Rasmussen, executive coach og direktør KGI Education og Core-Life

 

Ferien står for døren, kufferterne er pakket, nu skal I på ferie. Alle har glædet sig længe, og forventningerne er tårnhøje. Det kan være svært for alle parter at leve op til. Ikke mindst for dig som leder, som måske ikke kan holde helt fri fra arbejdet.

 

Her er fem råd, der får dig godt igennem ferien, så den bliver afslappende og en nydelse, så du kan møde restitueret og fuld af energi tilbage på arbejdet.

 

  1. Gear ned og lad bunkerne på skrivebordet ligge

 

For de fleste ledere går den sidste uges tid op til ferien med at afslutte sager og rydde bunkerne på skrivebordet. Mange knokler som afsindige, fordi de tror, at det er nødvendigt for at kunne slappe af på ferien. Resultatet bliver, at de starter ferien topstressede, og måske endda bliver syge de første dage af ferien. De risikerer derfor ikke at få den hvile og restitution deres krop har brug for.

 

Det er en langt bedre strategi, at du i god tid inden ferien, prioriterer opgaverne og laver aftaler med dine medarbejdere, kollegaer eller din chef om, hvornår du kigger på eller afslutter opgaverne – efter ferien! Når du har lavet aftaler, to-do-lister og deadlines, vil det have den samme mentale effekt, som hvis skrivebordet var ryddet. Og husk, at de fleste alligevel holder ferie nogenlunde samtidigt med dig. På den måde kan du få ro på allerede i ugen op til ferien.

 

  1. Lav regler for mail og telefon i ferien

Der er mange holdninger til, hvordan man bør forholde sig til telefonopkald og mails på sin ferie. Nogle ledere læser ikke mails og  svarer ikke telefoner. Andre kan godt lide at få ryddet indbakken jævnligt, så de ikke kommer tilbage til flere hundrede mails. Det er ikke nødvendigvis belastende at tage 15-20 min. om morgenen med en god kop kaffe, inden resten af familien er stået op.

 

Der er ikke bevis for, at den ene regel er bedre end den anden. Det vigtige er, at du selv sætter en ramme for telefonopkald og mails, der ikke stresser dig og din familie. Hvis ikke du sætter en ramme, ender du ofte med at tjekke mails eller tage telefoner i tide og utide til irritation for både dig selv og dine omgivelser.

Sæt derfor den ramme, der giver dig og din familie mest mulig ro, og sæt den inden din ferie. Husk også at inddrage din familie, så de er indforståede og kan hjælpe dig tilbage på sporet igen, hvis den skrider.

 

  1. Forventningsafstem med kollegaer og chefer

Det er vigtigt, at du og din chef har forventningsafstemt hvilke opgaver, du tager dig af i løbet af ferien, og hvilke der kan vente. Det samme gælder dine medarbejdere, der skal vide hvornår – hvis overhovedet –  de kan fange dig på mail. De skal også vide, hvilke sager du har brug for at blive informeret om, og hvilke du forventer, at de selv kan tage sig af. I den forbindelse er det også vigtigt, at du sørger for, at få klædt dine medarbejdere ordentlig på til selv at kunne træffe beslutninger uden dig.

 

4.Forventningsafstem med familien

I familien er der ofte også forskellige forventninger til ferien eller til hinandens nærvær. Det er derfor ikke nok, at I har aftalt 14 dages ferie ved Gardasøen. Så tag dig af ferieplanlægningen med samme omhu, som du ville gå til en arbejdsopgave, hvor flere af dine kollegaer eller medarbejdere er involveret. Sørg for at forventningsafstemme jeres forventninger i god tid, inden ferien starter, så I altid kan falde tilbage på jeres aftaler for ferien, hvis noget smutter. Hermed undgår I mange små irritationsmomenter, ligesom I undgår at små ting vokser sig store.

 

  1. Lav de ting som du og din familie holder mest af

Fokus på ressourcer og livsglæde skaber optimale betingelser for en god ferie. Du bruger din energi, livsglæde og –lyst bedst, når du laver ting alene eller sammen med din familie, som du nyder. For mange bliver ferien desværre en gentagelse af dagligdagens trummerum, hvor man går mere op i praktik og pligtydelser, som man ellers ikke har nået. Drop ”samvittigheds” projekterne som f.eks. at male huset, og sørg i stedet for at nyde samvær med dine nærmeste. Tag alle de gode oplevelser du kan få.

 

Rigtig god ferie!

 


  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Balanceret intelligent ledelse et område, der optager os og som vi løbende arbejder og udvikler på. Det er èn af grundpillerne i vores kursus i Kompetenceudvikling for ledere, hvor fokus er at udvikle det hele menneske med fokus på rollen som leder.  (mere…)


  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

Uddrag af Jesper Peter Rasmussen og Bjarne Busk’s bog “GESTALT – vejen til øget awareness”

EKSISTENTIALISME OG PERSONLIGT LEDERSKAB 
Kapitel 2

Gestaltterapi er baseret på den fænomenologiske metode, og herunder ligger
den psykologiske teori, mere specifikt gestaltpsykologien. Under den ligger,
som et værdisæt eller fundament, eksistentialismen. Det er den, der fokuseres
på i dette kapitel, der fremlægges i to dele.  (mere…)


  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

 GESTALT

Idag landede de første (ganske få!) eksemplarer af Jesper og Bjarnes bog “GESTALT – vejen til øget awareness”.  (mere…)


  • Af Nina Reventlow
  • Publiceret den:
  • Tilhører kategorien:
    Andet

KUL2 – kompetenceudvikling for ledere, kursus i fire moduler
Beskrevet af Charlotte Riberholdt Winther

Min rejse med KGI startede for 1½ år siden. En god ven havde anbefalet mig 2-dages gratiskurset med fokus på coaching, ledelse, grupper og personligt lederskab. Det blev en øjenåbner for mig. Relationer, der er kørt skævt, kan jeg faktisk ændre ved at være opmærksomt til stede; ved at lytte med indlevelse til modparten, mærke efter min egen reaktion og trække vejret dybt! Det blev starten på helt nye typer af relationer både arbejdsmæssigt og privat – med store konsekvenser til følge. (mere…)